Heather Morris: Tatovøren fra Auschwitz, 2018 (DK 2019)
Historien om to almindelige mennesker, der levede i en ualmindelig grusom tid, hvor de blev berøvet ikke kun deres frihed, men også deres værdighed, navn og identitet. (s. 244)
Lale - Ludwig Eisenberg - kom fra Slovakiet. I april 1942 forlangte tyskerne, at jødiske familier skulle aflevere et barn på mindst 18 år, som skulle arbejde for den tyske stat. Lale melder sig, da hans ældre bror har familie og børn.
Han kommer til Auschwitz, og siger til sig selv: Gør som de siger; Og hold øjnene åbne. For fangerne i lejren handler det hele tiden om overlevelse. Madrationerne er minimale, vold og trusler er daglig kost.
Lale gør sig bemærket og bliver på den måde oppasser for den 'blokældste', der står for hans afdeling. Det betyder større madrationer og mere frihed. Han bliver senere også tatovør, ham der tatoverer numre på alle fanger, der kommer - sommetider daglige 'sendinger' af mennesker.
Friheden er med til at give ham chancer. B.la. kommer han i kontakt med nogle af de fanger, der sorterer tøj og ting fra andre fanger. Han indgår aftaler, og får nogle af de værdier, der er blevet taget. Dem bytter han til mad og andre fornødenheder, som han deler med de svageste af sine medfanger.
Lale finder sit livs kærlighed: Gita. Han bevarer håbet i de 3 år, han er i Auschwitz, og gør sit bedste for at holde modet oppe både hos Gita og de andre mennesker, han kommer i berøring med.
Det er på den måde en kærlighedshistorie, men også en historie om grusomhed, umenneskelighed - vilje og håb! Virkelig godt skrevet, den blev læst på et par dage. En bog-oplevelse der ikke glemmes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar