fredag den 27. marts 2015

Kalak.

Kim Leine: "Kalak", 2007. En erindringsroman.
En roman om Grønland, om misbrug, om at forsøge at glemme sig selv - at glemme sin glemsel.
Kim vælger som 15 årig at rejse fra sin indremissionske mor og stedfar i Norge, til sin biologiske far, der bor sammen med en anden mand i København.
Faderen elsker sin søn så højt, at han vil have sex med ham...
Efter nogle år får Kim sagt fra - men misbruget sidder dybt i ham.
Han uddanner sig til sygeplejerske, og får job på Grønland.
Landet giver ham en følelse af "hjem", her er plads og mennesker, der accepterer hinanden. Grønlænderne kalder ham "Kalak", som betyder "skide grønlænder" - de betragter ham som en af dem.
Men hadet til faderen følger ham, og han begynder på et misbrug af piller, der tager magten fra ham.
En velskrevet uhyggelig ærlig fortælling.

mandag den 23. marts 2015

Knud, den store.

Hanne-Vibeke Holst: Knud, den store - e-bogs udgave 2014.
Historien om en digters liv - fra han bliver født til hans liv slutter 58 år senere.
Knud Holst var et kunstnerisk menneske, han tegnede, malede, skrev digte og noveller. Han var også et skrøbeligt menneske, og sin egen værste fjende.
Hanne-Vibeke Holst er den ældste af 3 døtre, og hun skriver sin fars livshistorie på en helt fantastisk måde. Der er ingen tvivl om, at der har været hårde år, med en fraværende far, der havde travlt med sig selv, satte sig selv over alt andet. "Hvad med hans børn? Har han ikke svigtet dem? Hvilke børn? Han har ingen børn. Han har kun en eks-familie, tænker han afvisende..." (side 448)
Alligevel skinner kærligheden og forståelsen - set med de voksne øjne - igennem i Knud, den store, og det er et nuanceret billede af en både usikker og målsat ung mand, H.V. Holst tegner.
Hanne-Vibeke Holst har en hjemmeside, hvor man bl.a. kan få bonus materiale i form af billeder med tekst.
Det er helt vemodigt at slippe romanen, jeg kom til at holde af manden, og har fået lyst til at læse nogle af hans noveller. Der blev udgivet en novelle samling i 2014, med 27 af hans bedste noveller.

lørdag den 21. marts 2015

Yacoubians Hus

Alaa Al-Aswany: Yacoubians Hus, på dansk i 2007.
En roman om religion, politik og kærlighed.
Med udgangspunkt i et hus i Egypten - Yacoubians Hus - fortæller Al-Aswany historier om mennesker der befinder sig på forskellige steder på den sociale rangstige.
I "den rige ende" er der Zaki Bey, en forretningsmand der har kontor i Huset. En ældre mand, der beskrives som noget af en original.
Hatim Rasheed, journalist og chefredaktør, aristokrat og homoseksuel og Hajj Azzam - en aldrende millionær, der betaler sig ind i politik.
I den mindre bemidlede ende finder man Taha al-Shazli, en ung mand der drømmer om at blive politibetjent, men som afvises fordi han kun er søn af portneren.
Taha har en kæreste, Busayna, som af nød bliver Zaki's elskerinde, og indirekte er en af årsagerne til, at Taha bliver en vred og hævngerrig ung mand.
Souad Gaber sælger også sin krop - men ikke sin sjæl! - til en rigmand (Hajj Azzam).
De rige udnytter de fattige, og de fattige hævner sig, når chancen byder sig.
Romanen er svær at læse, synes jeg, overvejende på grund af de fremmedartede navne.
Det er en roman, der nok vinder ved at blive læst 2 gange.

fredag den 13. marts 2015

På myrens fodsti - Erindringsglimt.

"På myrens fodsti - Erindringsglimt" af Johannes Møllehave, 8. udgave 1982.
Som led i en proces, hvor Møllehave led af depressioner og følte tomhed der hvor barndomsminderne skule have været, begyndte han at skrive de glimt fra barndommen ned, han kunne huske.
Kapitlerne i den lille bog (145 sider) har navne som "Min far", "Min mor", "Tanterne", "Julegaven" og "Min karriere som busbillettør". Små glimt af et liv, små humoristiske fortællinger.
At læse Johannes Møllehave er som at høre ham fortælle! Jeg havde smilet på flere gange undervejs.
Han har humor, men der er samtidigt en dybde i hans betragtninger. Han kender mennesker - både sig selv og vi andre!

tirsdag den 10. marts 2015

Disse øjeblikke

Herbjørg Wassmo: Disse øjeblikke, 2014.
En kvinde kæmper sin kamp for livet, for kærligheden, for sig selv og for litteraturen.
Hun er stærk og svag på samme tid: Stærk fordi hun har sagt stop overfor den voksne, der har misbrugt hende, stærk fordi hun tør at være sig selv. Svag fordi hun er kvinde, og skal spille mændenes spil, svag fordi hun tvivler på sine egne evner.
Hun har en grusom historie bag sig, hun får sat ord på det forfærdelige, dog uden at give sig selv til kende.
Hun bliver en anerkendt forfatter - det er Wassmos egen historie, læseren får fortalt.
Sproget er hele tiden beskrivende - Wassmo viser sin læser billede på billede, brikker i et puslespil. Man skal selv gøre en indsats for at få samlet brikkerne til en helhed. Hun bruger intertekstualitet i sit eget forfatterskab; Tora trilogien, Vejen at gå m.fl.
Jeg blev berørt flere gange under læsningen, man lærer kvinden at kende, hun føles som en virkelig person - hvad hun sådan set også er... Det er et liv, der blotlægges på godt og ondt.
Fantastisk!

søndag den 1. marts 2015

Ingemanns land - et familiedrama

Peter Ingemann, i samarbejde med Anette Vestergaard, "Ingemanns land - et familiedrama", 2010.
Peter Ingemann fortæller sin fars historie og derigennem også sin egen. Han fortæller om faderens gå-på-mod, forretningssans og en udviklet evne til at omgås alle slags mennesker. Han fortæller om sin kærlighed til sin far, men også om svigt, drama og det at leve med en alkoholiker.
Som Peter vokser op bliver nogle af faderens venner også Peters - og han er f.eks. med på en herretur til Mallorca, hvor der drikkes igennem!
Peter og hans far er venner, de har de samme interesser, men der er et "men".
Alkoholen fylder meget og eskalerer. Da Peter og hans kone Trine skal fejre barnedåb for deres førstefødte, er Peter nødt til at trække grænsen.
Jeg er normalt ikke specielt vild med biografier, der er så frygteligt mange af dem, men denne her var virkelig god. Peter Ingemann har en historie at fortælle, og han er god til det. Jeg kunne se og høre ham for mig, den mand, jeg kender fra tv's program "Hammerslag".