Kim Leine: "Kalak", 2007. En erindringsroman.
En roman om Grønland, om misbrug, om at forsøge at glemme sig selv - at glemme sin glemsel.
Kim vælger som 15 årig at rejse fra sin indremissionske mor og stedfar i Norge, til sin biologiske far, der bor sammen med en anden mand i København.
Faderen elsker sin søn så højt, at han vil have sex med ham...
Efter nogle år får Kim sagt fra - men misbruget sidder dybt i ham.
Han uddanner sig til sygeplejerske, og får job på Grønland.
Landet giver ham en følelse af "hjem", her er plads og mennesker, der accepterer hinanden. Grønlænderne kalder ham "Kalak", som betyder "skide grønlænder" - de betragter ham som en af dem.
Men hadet til faderen følger ham, og han begynder på et misbrug af piller, der tager magten fra ham.
En velskrevet uhyggelig ærlig fortælling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar