Hanne-Vibeke Holst: Knud, den store - e-bogs udgave 2014.
Historien om en digters liv - fra han bliver født til hans liv slutter 58 år senere.
Knud Holst var et kunstnerisk menneske, han tegnede, malede, skrev digte og noveller. Han var også et skrøbeligt menneske, og sin egen værste fjende.
Hanne-Vibeke Holst er den ældste af 3 døtre, og hun skriver sin fars livshistorie på en helt fantastisk måde. Der er ingen tvivl om, at der har været hårde år, med en fraværende far, der havde travlt med sig selv, satte sig selv over alt andet. "Hvad med hans børn? Har han ikke svigtet dem? Hvilke børn? Han har ingen børn. Han har kun en eks-familie, tænker han afvisende..." (side 448)
Alligevel skinner kærligheden og forståelsen - set med de voksne øjne - igennem i Knud, den store, og det er et nuanceret billede af en både usikker og målsat ung mand, H.V. Holst tegner.
Hanne-Vibeke Holst har en hjemmeside, hvor man bl.a. kan få bonus materiale i form af billeder med tekst.
Det er helt vemodigt at slippe romanen, jeg kom til at holde af manden, og har fået lyst til at læse nogle af hans noveller. Der blev udgivet en novelle samling i 2014, med 27 af hans bedste noveller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar