Margrete I

 Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete I, 2020.

Romanen starter i 1363. Valdemar Atterdags yngste datter Margrete er 10 år gammel og bliver gift med Kong Håkon d. 6. af Norge og Sverige. Hendes opgave er at få en søn, så arvefølgen sikres. Et ægteskab i kongelige kredse var på den tid en politisk alliance, så aldersforskellen på 10 år, var ikke usædvanligt. Selve den fysiske forening sker dog ikke, førend Margrete er blevet kvinde.
Den historiske skikkelse, død i århundreder, vækkes til live. Margrete bliver et menneske med tanker og følelser. Gennem barnet, den unge og den voksne kvinde fortælles Danmarkshistorien fra vores lands 'barndom'. 
Kvinder blev på den tid ikke anset som skabt til at regere, til at tage store beslutninger eller i det hele taget tage ordet i forsamlinger. Men Margrete var fra barn af interesseret i politik, og hun havde en mening om, hvordan verden burde se ud. 
Margrete vil samle Norden ligesom sin far, og det mål arbejder hun hen mod hele sit liv. Da hendes søn, Oluf bliver født, er hendes vision, at han skal være konge over hele Norden.
Historie, politik, middelalder, kvinders position, religion og lidt magi. En spændende roman, en lærerig roman. Et stort værk om en stærk person!

 

Med Professorhatten på; Idiomatiske vendinger med historie

Lise Bostrup: "Med Professorhatten på; Idiomatiske vendinger med historie", 2020.
Anmeldereksemplar modtaget fra Forlaget Bostrup.

Bogen fortsætter i samme tråd som "Med ja-hatten på" - og på en humoristisk og overskuelig måde bliver man klogere på, hvad idiomatiske vendinger er for en størrelse. Bogen er også et opslagsværk, hvor 46 af de mest uforståelige vendinger bliver forklaret.

Når en myg gøres til en elefant, ser vi for os, at noget der er uden særlig betydning, er blevet gjort til noget, der fylder meget - og det har intet med store myg at gøre ..
At skyde papegøjen, at slå hovedet på sømmet, at regne skomagerdrenge - de fleste kender vendingerne, men hvorfor hedder det sådan, og hvad er historien bag?

I bogens indledning kommer Lise Bostrup med eksempler på brugen af idiomatiske vendinger i medierne. Som hun skriver, er vendingerne med til at krydre sproget. Nogle skribenter formår at tilføje deres tekst 'et ekstra niveau' - andre skaber ufrivillig komik, hvis de anvendte idiomer ikke bruges med omtanke.

Historien bag de faste sproglige udtryk kan findes i ordsprog, mundheld og talemåder helt tilbage til 1300-tallet. Også fabler - hvor nogle af dem blev til for flere tusind år siden - har stor betydning for idiomatiske vendinger, som bruges den dag i dag.
Bibelen er også en kilde til de danske idiomatiske vendinger, at skrive sig noget bag øret er én af dem.

Opslagsværket er opdelt i kategorier efter oprindelsen. Kommer de f.eks. fra fabler, fra bibelen eller fra gamle folkelige udtryk - og der er (naturligvis) et register bagerst i bogen, hvor både de enkelte udtryk samt øvrige opslagsord som personer, medier, samlere mm. er oplistet i alfabetisk orden.

Jeg smilede meget, mens jeg læste bogen. Jeg blev klogere på, at torsken måske ikke er så uintelligent endda, og at det ikke er samme nedbør, det regner med i forskellige lande! Bogens illustrationer er geniale, sjove og beskrivende, og var en del af den gode oplevelse.

E.T.

 Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst skrev her. Det er ikke fordi, jeg ikke har læst - det gør jeg hele tiden:-) 

Jeg har genlæst Sagaen om Valhal - en trilogi med titlerne Freja, Idun og Saga. Det var endnu engang spændende læsning, men der er ingen grund til at gentage mig selv - jeg skrev om trilogien i maj 2011!
Det var juleferie/nytårs-læsning, det var underholdende og svært at stoppe før sidste bog var læst.

Derefter blev det E.T. En roman af William Kotzwinkle efter filmmanuskript af Melissa Mathison, som der står på bogens forside. 
En besætning af botanikere fra det ydre rum er på plante-indsamling på Jorden. Én af dem når ikke tilbage til rumskibet, da det er nødt til at lette før aftalt tid. Det ældgamle - lidt nysgerrige - rumvæsen må skjule sig for de mennesker, der har opdaget rumskibet, og som er skyld i den for tidlige afgang. Han gemmer sig i haven ved et hus, hvor en enlig mor med tre børn bor.
Det ene af børnene, Elliot, får kontakt til rumvæsenet, og E.T. (The Extra-Terrestrial) flytter ind i drengens klædeskab for en tid. Det er svært at have en så anderledes skabning gemt i et klædeskab, og snart kender både den ældre bror samt lillesøsteren til E.T.
E.T. er superintelligent, og hans mål er at få kontakt til moderskibet og komme hjem igen. Børnene hjælper så godt de kan, og især Elliot får et helt særligt forhold til 'gæsten'.

En hurtig læst roman - en fin historie om venskab på tværs af universet. En mindre irritation over afsnittene med moderens tanker, det var måske overvejende fra filmmanuskriptets tekst.