fredag den 16. februar 2018

Niceville

"Niceville" af Kathryn Stockett, 2009. Mit eksemplar er købt i genbrug, 2. danske udg., 5. oplag, 2013.
Historien foregår i 1962-1964 i Jackson, Mississippi. Der er skarp adskillelse mellem sorte/farvede og hvide mennesker. De farvede tjener de hvide, de regnes for en slags 2. rangs mennesker.
En af hovedpersonerne er Skeeter, en hvid kvinde. Hun har også haft en sort barnepige, men da hun vender hjem fra universitetet, 'opdager' hun skævheden i forholdet mellem sort og hvid.
Hun vil skrive en bog om de sorte tjenestepigers hverdag, det er et risikabelt projekt for alle implicerede.
Aibileen er den overordnede fortæller af historien. Hun har tjent de hvide hele sit liv, passet deres børn, som ser Aibileen som deres rigtige mor.
Aibileens veninde Minny er gift med Leroy, som drikker og banker Minny. Kapitlerne skifter mellem fortællerne Skeeter, Aibileen og Minny, så læseren får flere nuancer af forholdene mellem hvid og sort set med kvindernes øjne.
Forfatteren har skrevet 'egne ord' sidst i bogen, og bl.a. et citat fra Howel Raines' Pulitzer-prisvindende artikel "Grady's Gift":
Der er ikke noget vanskeligere emne for en forfatter fra Syden end hengivenhed mellem en sort person og en hvid i raceadskillelsens ulige verden. For den uærlighed, som samfundet bygger på, gør alle følelser suspekte, gør det umuligt at vide, om det, der opstod mellem to mennesker, var oprigtige følelser, medynk eller pragmatisme. (side 407)
Romanen er filmatiseret, og som det ofte er tilfældet, så overgår romanen filmen.

Glemmebogen

En ganske særlig bog - for mig i hvert fald, og også for de andre medlemmer af familien Sørensen, er jeg sikker på.
Min eks. svigerfar Leo Sørensen har skrevet "Glemmebogen". Han begyndte at nedskrive familiens historie, som hans far og farfar havde fortalt om, i 1993. Og fortsatte så med sine egne fortællinger.
I 2014 fik Leos søn renskrevet - og let redigeret - bogen, og sørgede for, at den blev til en 'rigtig' bog. Et ganske lille oplag, kun beregnet til familiemedlemmer. Jeg meldte mig ud af familien i 1990, men har heldigvis stadig kontakt til mine eks. svigerforældre. Jeg følte det som et skulderklap at få et eksemplar!
Det var en fattig familie. De boede i Gershøj, en lille by ved Roskilde fjord.
Historien starter med tip-tip oldefaderens fødsel i 1785. I det 1. kapitel, "Den gamle tid", fortæller han om generationerne fra 1785-1932. Det er en barsk tid med hårdt arbejde, hierarkiet i de små samfund med Herremænd, bønder, karle og piger og andet godtfolk.
Det var svært at bryde mønsteret i den familie, man var født ind i.
Fra 1932, da Leo selv kommer til verden, er det hans egne erindringer.
Barndommen, ungdommen, soldatertiden, ægteskab, børn, arbejdslivet og ikke mindst fiskeriet, som altid har fyldt meget.
Leo har altid været glad for at fortælle en historie, og hans 'skriverier' er i samme stil, som når han fortalte. Det er en bog, der betyder alverden for mig, og som vil blive genlæst.
Tak Leo Sørensen:-)

søndag den 4. februar 2018

Helvedes flammer

En af Dean Koontz ældre romaner: Helvedes flammer, 1987, købt i genbrugsbutik.
Skuffende - men det kunne jeg måske have sagt mig selv...
Utroværdig, klichéfyldt, 'pap-figurer', gentagelser, overflødige detaljer...
Historien handler om genforskning, der går helt galt. En intelligent, men meget ubehagelig mand, bliver dræbt i en bilulykke, men genopstår - som monster. Han jager sin (meget smukke helt igennem vidunderlige) forhenværende hustru, da han mener, at hun er skyld i ulykken. Hun får hjælp af sin nye kæreste, en tilsyneladende fredelig ejendomsmægler. Et par politifolk med en rørstrømsk egenfortælling og en vicedirektør for forsvarets sikkerhedstjeneste med sadistiske og pædofile tilbøjeligheder fuldender denne 400 sider lange kedelige bog.
Og hvorfor læste jeg den så? Tja, nu var jeg jo startet, og nogle af siderne blev også skimmet hurtigt igennem;-)
Lærestregen må være at skrivestilen især indenfor thriller og gyser genren er blevet mere sofistikeret i nyere tid.