Slægten

I 1898 skrev Gustav Wied "Slægten". Han skriver om baronen Helmuth på Næsset, samt hans slægt og husholdning. Helmuth er netop blevet gift med Alvilda, da romanen starter, men alliancen mellem den forfinede kvinde fra byen og den mere grove baron viser sig hurtigt at være problematisk. Da "Vilde" inviterer sin fætter, grev Scheele, på besøg for adspredelsens skyld, bliver et trekantsdrama omdrejningspunktet for fortællingen.
Overklassen på slottet og undersåtterne i landsbyen lever i hver deres verden. De har deres roller at spille, og tillader ikke at der bliver trådt ved siden af. Baron Helmuths mor, enkebaronessen, kan ikke slippe sin rolle som 'Dronningen', og optræder fortsat som hende, der er vant til at byde og blive adlydt. 
Landsbyens præst har svært ved at holde sig til én kvinde, og facaden krakelerer mere og mere.
Gustav Wied lader sine personer, høj som lav, tale, og historien beskues fra alle vinkler.
En underholdende roman der fortæller om tiden i 1900 tallet, hvor magten i samfundet er ulige fordelt. Om betydningen af de adelige slægter, selvom skikken med at gifte sig med nære slægtninge ikke ligefrem fremmer intelligensen...

Barn af Anholt; 280 års undervisning og børneliv

Skolen på Anholt bliver 100 år i år. I den anledning er der skrevet en bog:"Barn af Anholt; 280 års undervisning og børneliv". Det er Charlotte Lindhardt, der har stykket skolens historie sammen.
Ud fra materiale i arkiver, fra kirkebøger, regnskaber, korrespondance, artikler, bøger og fra interviews med nulevende beboere på øen, har hun 'lagt puslespillet'. Et stort puslespil - med mange små brikker!
Bogen starter i 1739, hvor ordet 'skole' for første gang nævnes i Anholts historie. I et brev fra øens daværende præst, pastor Dauw, oplyser denne, at der fremover afsættes et årligt fast beløb til skoledrift. Dengang var det præster, der underviste børn - overvejende i bibelhistorien.
Dernæst kommer beretningen om de skiftende præster op gennem tiden, og de senere ansættelser af uddannede lærere, der er et kapitel om den særlige situation på den afsidesliggende 'Fyrgården', og om dengang Anholt var besat af englænderne.
Anholts første skolebygning blev indviet i 1843, men i 1918 var der behov for en mere tidsvarende og større skole, og den nuværende skole på Ørkenvej blev bygget og indviet i januar 1919.
Bogen beretter om lærerne, om de fag børnene blev undervist i, og der er inventarlister, der er med til at give billedet af skoleliv i 'gamle dage'.
Helt op til nutiden fortælles om de skiftende lærerkræfter, skoleledere, undervisningsformer, aktiviteter, skolerejser mm. Og om det helt særlige, når man bor på en isoleret ø, og hvor børnene flytter hjemmefra allerede som 15 årige. De 'skal over', kalder de det. Skolen underviser kun til 9. klasse, derefter fortsætter undervisning/uddannelse på fastlandet.
Som bagsideteksten formulerer det: ...afstanden til fastlandet betød tidligere, at kontakten til myndighederne var afhængig af vejr, vind og skibslejlighed. 
På en ø som Anholt, hvor befolkningstallet er beskedent, er de nok underlagt resten af Danmarks love og skolereformer, men de løser opgaven på en måde, der passer til forholdene.
Jeg synes, det var spændende og oplysende læsning, og med masser af billeder til at krydre teksten med. Holder man af Anholt, kan den varmt anbefales.

Det litterære apotek

En anderledes - på den gode måde - roman...
"Det litterære apotek", Nina George, 2016. E-bog lånt via e-reolen.
Jean Perdu er en utraditionel boghandler. Han ejer en husbåd (Lulu), der er lavet om til en flydende bogbutik. Han har en særlig evne til at lytte til mennesker, og bruger litteraturen som 'medicin'.
Lige så god han er til at hjælpe andre, lige så dårlig er han, når det gælder ham selv. 20 år tidligere blev han forladt af en kvinde, der betød alt for ham. Han vidste ikke hvorfor, hun forlod ham, og det brev hun sendte ham dengang, turde han ikke at læse. Da han endelig bliver tvunget til det, efter de mange år, knuses hans hjerte én gang til.
Denne gang bliver han nødt til at bearbejde sorgen. Han kapper husbådens fortøjning og sejler bort for at søge efter svar. Undervejs på sin fysiske og mentale rejse åbner han sig langsomt for sin omverden igen.
En fantastisk bog. Velskrevet og overraskende. Man aner ikke, hvad der sker på næste side. Kærlighed, følelser og venskab i en ekstra dimension. Den formåede også at trække vand ud af mine øjne...