Ginger Wadsworth har skrevet "Laura Ingalls Wilder; Præriens fortæller", på dansk i 2000.
En mere faktuel fortælling om Laura fra Det lille hus på prærien, som jeg endnu ikke er helt færdig med at "studere".
Bogen er til dels de historier, der ligger til grund for de kendte bøger, men også om hvordan Laura med hjælp fra datteren Rose får udgivet sine historier, og på den måde bliver så kendt og elsket, som hun blev.
Huset, som Laura og Almanzo boede i sammen, og som Laura boede i til sin død, er i dag museum.
Mange af de steder, hvor familien Ingalls har boet, er i dag åbnet for offentligheden. Der er historiske mindesmærker, efterladte ting og bygninger mange af stederne.
Der findes en serie på 8 bøger, hvor det er Rose, det handler om. Dem skal jeg have læst!
D. 14. februar 2016 skrev jeg også om Laura Ingalls Wilder her på bloggen.
Udover de 9 sæsoner af tv serien, har jeg også købt en dvd box med 3 tv film. De er optaget lige efter tv seriens sæson 9 sluttede i juli-september 1983.
"Look back to yesterday", Bless All Dear Children" og "The last Farewell".
Pilot udgaven af den allerførste Little House on the Prairie er også i denne box.
søndag den 28. februar 2016
Fvonk
Erlend Loe, Fvonk, 2011.
Lektor Fvonk har det ikke så godt. Han har indirekte været med til noget snavs - og er blevet sygemeldt.
"De gravide" - virkelige eller fantasi? - holder øje med ham, så han tør ikke bevæge sig ud i verden af angst for at blive beskyldt for dette snavs.
Han har en datter, men hun besøger ham ikke så tit, og han synes egentligt heller ikke, at de har så meget at tale om. Fvonk er ensom.
Han får påduttet en mystisk lejer, som viser sig at være statsministeren!
Denne er også deprimeret, men med grund i en helt anden situation: han har behov for at være alene, og for at få lov til at være "sig selv".
De to bliver venner - da de hver især kan opfylde den andens behov.
Læseren kommer tæt ind på Fvonk, og kommer til at holde af ham og føle med ham i det mærkværdige ulige venskab, han får med statsministeren.
Som sædvanligt når det er Erlend Loe, er romanen bygget lidt specielt op. Små nummererede afsnit fra nr. 1 til nr. 198... Dermed får man serveret små bidder af Fvonks historie, og kan nemt snuppe adskillige bidder. Det er en letlæst bog.
Jeg holder af Erlend Loes særlige fortællemåde.
Lektor Fvonk har det ikke så godt. Han har indirekte været med til noget snavs - og er blevet sygemeldt.
"De gravide" - virkelige eller fantasi? - holder øje med ham, så han tør ikke bevæge sig ud i verden af angst for at blive beskyldt for dette snavs.
Han har en datter, men hun besøger ham ikke så tit, og han synes egentligt heller ikke, at de har så meget at tale om. Fvonk er ensom.
Han får påduttet en mystisk lejer, som viser sig at være statsministeren!
Denne er også deprimeret, men med grund i en helt anden situation: han har behov for at være alene, og for at få lov til at være "sig selv".
De to bliver venner - da de hver især kan opfylde den andens behov.
Læseren kommer tæt ind på Fvonk, og kommer til at holde af ham og føle med ham i det mærkværdige ulige venskab, han får med statsministeren.
Som sædvanligt når det er Erlend Loe, er romanen bygget lidt specielt op. Små nummererede afsnit fra nr. 1 til nr. 198... Dermed får man serveret små bidder af Fvonks historie, og kan nemt snuppe adskillige bidder. Det er en letlæst bog.
Jeg holder af Erlend Loes særlige fortællemåde.
søndag den 21. februar 2016
Bastarden
"Bastarden", Anne-Marie Vedsø Olesen, e-bog, 2014. Den kostede gratis hos saxo.com!
Anden del af trillogien om Madeleine de Montdidier.
Madeleine er nu kommet til Spanien; ...en ugift kvinde på vej til det katolske hof i Spanien uden anden beskyttelse end min egen kårde..
Hun fremstilles som en stærk ung kvinde. Hun kan fægte, hun kan læse, hun er modig, videbegærlig og intelligent - og ser godt ud! Der er simpelthen ikke det, hun ikke kan klare.
Madeleine er gravid og ugift, og da hun i starten af romanen har en heftig romance med kongens halvbror, som senere tror, at han er faderen til barnet, er introduktionen til det katolske spanske hof ikke særlig gunstig. Kongen bror - Juan af Østrig - er ikke i høj kurs ved hoffet, og ugift og gravid er ikke en accepteret situation.
Året er 1569 og der er krig mellem de kristne og moriscoerne.
Moriscoerne er døbte mauere, som før 1500 tallet havde beholdt deres sprog og skikke. Men da de i 1567 fik forbud mod at bære våben, tørklæde og tale arabisk, rejste de sig i en blodig borgerkrig. (Kilde: De tre kulturers by - i Kristelig Dagblad 29/1-2011, af Kåre Gade)
Udover krigen er der Inkvisitionen, og her er ingen nåde overfor muslimer og jøder og de kristne, der sympatiserer med disse.
Madeleine kæmper for sig selv og sit ufødte barn, og der er kun, få hun kan stole på.
Der er sådan set handling nok, men jeg opfatter fortællingen som værende unuanceret, det er udelukkende Madeleines tanker og handlinger, læseren får indsigt i. Jeg mangler et rigtigt menneske bagved den utroligt perfekte figur, og som i Dronningens Dame sidder jeg tilbage med en lidt tam fornemmelse.
Anden del af trillogien om Madeleine de Montdidier.
Madeleine er nu kommet til Spanien; ...en ugift kvinde på vej til det katolske hof i Spanien uden anden beskyttelse end min egen kårde..
Hun fremstilles som en stærk ung kvinde. Hun kan fægte, hun kan læse, hun er modig, videbegærlig og intelligent - og ser godt ud! Der er simpelthen ikke det, hun ikke kan klare.
Madeleine er gravid og ugift, og da hun i starten af romanen har en heftig romance med kongens halvbror, som senere tror, at han er faderen til barnet, er introduktionen til det katolske spanske hof ikke særlig gunstig. Kongen bror - Juan af Østrig - er ikke i høj kurs ved hoffet, og ugift og gravid er ikke en accepteret situation.
Året er 1569 og der er krig mellem de kristne og moriscoerne.
Moriscoerne er døbte mauere, som før 1500 tallet havde beholdt deres sprog og skikke. Men da de i 1567 fik forbud mod at bære våben, tørklæde og tale arabisk, rejste de sig i en blodig borgerkrig. (Kilde: De tre kulturers by - i Kristelig Dagblad 29/1-2011, af Kåre Gade)
Udover krigen er der Inkvisitionen, og her er ingen nåde overfor muslimer og jøder og de kristne, der sympatiserer med disse.
Madeleine kæmper for sig selv og sit ufødte barn, og der er kun, få hun kan stole på.
Der er sådan set handling nok, men jeg opfatter fortællingen som værende unuanceret, det er udelukkende Madeleines tanker og handlinger, læseren får indsigt i. Jeg mangler et rigtigt menneske bagved den utroligt perfekte figur, og som i Dronningens Dame sidder jeg tilbage med en lidt tam fornemmelse.
søndag den 14. februar 2016
Laura Ingalls Wilder
Jeg har været i "Det lille hus på prærien"-mode i et par uger!
Det betyder, at jeg har genset sæson 1-9 af tv serien på dvd, og læst nogle af bøgerne - dem jeg ikke kunne huske fra min barndom..
Hvem kender ikke Laura og hendes familie? Især tv serien betyder meget for mig, men jeg er også blevet nysgerrig efter at kende virkelighedens Laura Ingalls Wilder, og det er blevet en søgning efter hvilke bøger, hun har skrevet, og bøger andre har skrevet om hende.
Indtil nu har jeg læst "Drengen og gården", som handler om Almanzo, Lauras mand. En historie om en 9 årig dreng, der vokser op i staten New York på en større gård. Om skolegang, hårde vintre, fødselsdag, markarbejde, fåreklipning.. Om hårdtarbejdende ærlige folk!
Original titel "Farmerboy" fra 1933.
"De gyldne lykkeår" - "These happy golden years, 1943 - Laura forlader sit hjem for at undervise på en lille landsbyskole. I denne bliver Laura og Almanzo kærester, de bliver gift og får deres første lille hus.
"De første fire år" - "The First Four Years", 1971 - med forord af en Roger Lea MacBride, der var Lauras datter Roses ven og sagfører. Manuskriptet til "De første fire år" blev udgivet nogle år efter Roses død i 1968. (Rose var selv forfatter).
Bogen er delt op i Det Første, Det Andet og Det Tredje år og derefter Et Års Henstand.
Laura og Almanzo arbejder hårdt, og de oplever både fremgang og modgang.
Den sidste bog i denne omgang var "På vej mod vort hjem". Fortællingen om familien Wilder rejse fra Syd Dakota til Mansfield i Missouri i 1894. Det er dagbogs noter, som Laura skrev på deres lange rejse, der er fotos i bogen, og undervejs noter som Rose har skrevet. Bogen slutter med et brev, som Laura skriver til sine læsere.
Jeg ville gerne læse "Pioneer Girl", der blev udgivet i 2014, men det bliver så på engelsk, da den sikkert, desværre, aldrig bliver udgivet på dansk. Romanen skulle være den oprindelige tekst, en ikke så romantiseret fortælling om pionerlivet på prærien.
Det betyder, at jeg har genset sæson 1-9 af tv serien på dvd, og læst nogle af bøgerne - dem jeg ikke kunne huske fra min barndom..
Hvem kender ikke Laura og hendes familie? Især tv serien betyder meget for mig, men jeg er også blevet nysgerrig efter at kende virkelighedens Laura Ingalls Wilder, og det er blevet en søgning efter hvilke bøger, hun har skrevet, og bøger andre har skrevet om hende.
Indtil nu har jeg læst "Drengen og gården", som handler om Almanzo, Lauras mand. En historie om en 9 årig dreng, der vokser op i staten New York på en større gård. Om skolegang, hårde vintre, fødselsdag, markarbejde, fåreklipning.. Om hårdtarbejdende ærlige folk!
Original titel "Farmerboy" fra 1933.
"De gyldne lykkeår" - "These happy golden years, 1943 - Laura forlader sit hjem for at undervise på en lille landsbyskole. I denne bliver Laura og Almanzo kærester, de bliver gift og får deres første lille hus.
"De første fire år" - "The First Four Years", 1971 - med forord af en Roger Lea MacBride, der var Lauras datter Roses ven og sagfører. Manuskriptet til "De første fire år" blev udgivet nogle år efter Roses død i 1968. (Rose var selv forfatter).
Bogen er delt op i Det Første, Det Andet og Det Tredje år og derefter Et Års Henstand.
Laura og Almanzo arbejder hårdt, og de oplever både fremgang og modgang.
Den sidste bog i denne omgang var "På vej mod vort hjem". Fortællingen om familien Wilder rejse fra Syd Dakota til Mansfield i Missouri i 1894. Det er dagbogs noter, som Laura skrev på deres lange rejse, der er fotos i bogen, og undervejs noter som Rose har skrevet. Bogen slutter med et brev, som Laura skriver til sine læsere.
Jeg ville gerne læse "Pioneer Girl", der blev udgivet i 2014, men det bliver så på engelsk, da den sikkert, desværre, aldrig bliver udgivet på dansk. Romanen skulle være den oprindelige tekst, en ikke så romantiseret fortælling om pionerlivet på prærien.
fredag den 12. februar 2016
En mand der hedder Ove
"En mand der hedder Ove", af Fredrik Backman, på dansk i 2013. (E-bog.)
En fortælling om enspænderen Ove, en 59 årig pedant, der har mistet sin elskede Sonja. Der skiftes mellem nutid og tilbageblik, og Oves livshistorie afsløres i små bidder.
Da Sonja dør "var det ikke fordi Ove også døde, han holdt bare op med at leve". Han savner hende så meget, at han vil tage livet af sig, for at mødes med hende igen.
Men han forstyrres hele tiden af kvarterets folk, der har brug for hans evner som handy-alt-mulig-mand!
En lille smule kedelig bog, den er meget forudsigelig. Det er en 'sjov' bog med alvorlige undertoner. Det sjove er bare ikke rigtig sjovt, og det alvorlige er for krampagtigt.
En fortælling om enspænderen Ove, en 59 årig pedant, der har mistet sin elskede Sonja. Der skiftes mellem nutid og tilbageblik, og Oves livshistorie afsløres i små bidder.
Da Sonja dør "var det ikke fordi Ove også døde, han holdt bare op med at leve". Han savner hende så meget, at han vil tage livet af sig, for at mødes med hende igen.
Men han forstyrres hele tiden af kvarterets folk, der har brug for hans evner som handy-alt-mulig-mand!
En lille smule kedelig bog, den er meget forudsigelig. Det er en 'sjov' bog med alvorlige undertoner. Det sjove er bare ikke rigtig sjovt, og det alvorlige er for krampagtigt.
fredag den 5. februar 2016
Dronningen af Saba & Kong Salomon
En af yndlingsforfatterne Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrev i 2015 Dronningen af Saba & Kong Salomon.
På skift følger læseren Makeda, som bliver Dronningen af Saba, og Salomon, den legendariske Kong Salomon med ubegribelige rigdomme.
Myten om de to berømte personligheder, der mødes, er blevet gjort levende. Der vokser to "rigtige" mennesker frem i løbet af romanen.
Makeda vokser op i den vestligste provins i det Sabeanske rige - det senere Etiopien. Hun er datter af Isme, som bliver gravid med en mand, der rejser bort fra landsbyen, og som Isme hele sit liv er overbevist om vil vende tilbage til hende og datteren.
Derfor gifter Isme sig aldrig, og ender som skygge - en person, der ikke ønsker at indordne sig under samfundets regler.
Da moderen dør, sætter den 15 årige Makeda sig for at finde sin far. Hun har hørt om ham gennem hele sin barndom, historier om faderens forsøg på at samle riget bl.a. for at beskytte de små landsbyer.
Makeda er målrettet, ambitiøs og videbegærlig. Hun sætter spørgsmålstegn ved landsbyens regler og normer, og det lykkes hende forklædt som dreng, at komme med en karavane gennem ørkenen og over vandet til Ma'rib i Yemen, hvor hun finder sin far.
Salomon møder læseren første gang, da han er en lille dreng på 3 år. Hans mor Batseba - Kong Davids yngste hustru - er både kærlig og hård! Hun gør alt, hvad der er i hendes magt for at sønnen skal blive konge efter David.
Salomon vokser op og bliver en vis mand, og som konge efter sin far tager han et utal af hustruer og elskerinder. At mangfoldiggøre jorden tager han bogstaveligt, men hans hustruer føder ham kun døtre.
Marstrand-Jørgensen har skrevet en fantastisk roman. Ud fra ganske få fakta, nogle myter og legender fra biblens tid har hun skabt en historie om magt, viljestyrke og religion, og en stræben efter at gøre det rette for et helt folk.
Og selvfølgelig om en kærlighed på tværs af enorme geografiske afstande, der varede i et menneskeliv.
På skift følger læseren Makeda, som bliver Dronningen af Saba, og Salomon, den legendariske Kong Salomon med ubegribelige rigdomme.
Myten om de to berømte personligheder, der mødes, er blevet gjort levende. Der vokser to "rigtige" mennesker frem i løbet af romanen.
Makeda vokser op i den vestligste provins i det Sabeanske rige - det senere Etiopien. Hun er datter af Isme, som bliver gravid med en mand, der rejser bort fra landsbyen, og som Isme hele sit liv er overbevist om vil vende tilbage til hende og datteren.
Derfor gifter Isme sig aldrig, og ender som skygge - en person, der ikke ønsker at indordne sig under samfundets regler.
Da moderen dør, sætter den 15 årige Makeda sig for at finde sin far. Hun har hørt om ham gennem hele sin barndom, historier om faderens forsøg på at samle riget bl.a. for at beskytte de små landsbyer.
Makeda er målrettet, ambitiøs og videbegærlig. Hun sætter spørgsmålstegn ved landsbyens regler og normer, og det lykkes hende forklædt som dreng, at komme med en karavane gennem ørkenen og over vandet til Ma'rib i Yemen, hvor hun finder sin far.
Salomon møder læseren første gang, da han er en lille dreng på 3 år. Hans mor Batseba - Kong Davids yngste hustru - er både kærlig og hård! Hun gør alt, hvad der er i hendes magt for at sønnen skal blive konge efter David.
Salomon vokser op og bliver en vis mand, og som konge efter sin far tager han et utal af hustruer og elskerinder. At mangfoldiggøre jorden tager han bogstaveligt, men hans hustruer føder ham kun døtre.
Marstrand-Jørgensen har skrevet en fantastisk roman. Ud fra ganske få fakta, nogle myter og legender fra biblens tid har hun skabt en historie om magt, viljestyrke og religion, og en stræben efter at gøre det rette for et helt folk.
Og selvfølgelig om en kærlighed på tværs af enorme geografiske afstande, der varede i et menneskeliv.
Abonner på:
Opslag (Atom)