søndag den 20. december 2009

Herbjørg Wassmo og Dean Koontz...

"Et glas mælk, tak." En rigtig god roman om udnyttelse af østeuropæiske piger, menneskehandel og prostitution. Den var ret barsk ind i mellem, beskrivelser af mishandling så det gjorde helt ondt indeni.
"Ægtemanden" var god og spændende, men sådan en bog, hvor der skal gå lang tid, før man læser den igen. For når man kender slutningen, er det ligesom dét! Spændingen bygges op i løbet af fortællingen, og udløses til sidst. Men en pageturner så længe det varer:-)

lørdag den 5. december 2009

Fra Kina til Afghanistan...

Khaled Hosseini har skrevet "Under en strålende sol", en pageturner jeg ikke var mange dage om at læse!
En historie fortalt fra kvindernes verden i Afghanistan, om undertrykkelse og alligevel en styrke til at udholde tyrani og vold. Den er barsk, men handler også om håb for en bedre fremtid. Den fortæller også, at de mennesker, der er nødt til at forlade deres hjemland, for at overleve, mest af alt har lyst til at vende tilbage, når det er muligt, for at være med til at genopbygge den tilværelse, som de tror på.
Hosseini har også skrevet "Drageløberen", den er jeg nok "nødt til" at få læst... Men er lige startet på en Herbjørg Wassmo roman.

onsdag den 2. december 2009

Kultur weekend i København.

Lidt kultur blev det til i sidste weekend.
Københavns Rådhus er virkelig flot, jeg var der på studietur for 3 år siden, og ville gerne se det igen. Jens Olsens verdensur er jo også på Rådhuset, og det kan man se for 10,-kr. Så det gjorde vi:-)
Derefter var det Rosenborg slot, incl. kronjuvelerne. Det var en god oplevelse.
Strøget var ligeså sort af mennesker, som på en varm sommerdag, det er knap så rart i mine øjne.
Det samme var tilfældet i Tivoli, hvor der er pyntet op til jul. Det var superflot, men at være en del af 40000 mennesker, det er altså bare ikke min livret... Men nu har vi set det:-)

Vilde Svaner af Jung Chang.

Endelig fik jeg læst "Vilde svaner. Tre døtre af Kina", 1991. Jeg har en niece, der har været i Kina siden sidst i august måned, og hun skal være der 3 mdr. endnu. Hun skriver e-mails en gang imellem, hvor hun fortæller om sine oplevelser, og om hvor anderledes alting er. Hun læste Vilde svaner, og spurgte mig, om jeg nogensinde havde læst den. Den havde givet hende en bedre forståelse af Kina og kinesere, og en bedre forståelse af deres kultur.
Derfor tænkte jeg: Nu skal det altså være, der må være noget om den bog! Det er nemlig ikke første gang, jeg er blevet anbefalet at læse den...
Forfatteren Jung Chang fortæller Kinas historie gennem 100 år. Hun starter med at fortælle sin bedstemors historie, derefter sin mors historie, og til sidst historien om sit eget liv.
Bogen beretter om Manchu-riget (1644-1911), om Japans belejring, om kommunismens indtog, om Mao Zedong: Formand Mao.
Den lærte mig en masse om Kinas historie, og den chokerede mig faktisk lidt, for jeg vidste ikke at Maoismen sådan set var en diktatorisk styreform. Kommunismen har da enkelte positive punkter, men en ensretning af individet og den overvågning af ens naboer, bekendte, venner og familie, fratagelse af initiativ og ambitioner, det er ikke et sundt samfund!
Tænk engang: Uddannelse blev afskaffet, for uddannede mennesker udskiller en del af befolkningen fra de øvrige. Alle skulle adlyde selv de mest urimelige ordrer, ellers var det fængsel, tortur eller henrettelse. Dem der var imod Mao, levede et usselt liv, eller levede ikke ret længe.
- Længe leve demokrati, ytringsfrihed og individets ret til at skabe sin egen tilværelse!!
Som jeg blev anbefalet, vil jeg også anbefale andre at læse bogen. Den er stærk.