"Dræbende tanker", Dean Koontz, 2001. ("False Memory", 1999)
Martie og Dusty Rhode er faldet i kløerne på en psykolog, der også viser sig at være psykopat.
Historien starter med at Martie oplever en uforklarlig angst, hendes nære veninde har agorafobi, og Dusty forsøger at afværge sin halvbrors selvmord. Scenen er sat. Fællesnævneren for alle de mærkelige hændelser er ikke svær for læseren at gennemskue, og halvvejs i bogen går det også op for hovedpersonerne.
Psykiateren Mark Ahriman overtager sine klienters bevidsthed, han programmerer dem, så de udfører handlinger, de ikke selv er klar over. Men hvorfor gør han det? Hvad er pointen med det?
I jagten efter at få magten over deres egen bevidsthed tilbage og samtidigt uskadeliggøre psykiateren/psykopaten, går sandheden til sidst op for dem.
Udmærket plot men jeg kom desværre ikke ind under huden på personerne. De var for gode og for onde, karikaturer på mennesker.
Jeg blev ellers så overrasket i antikvariatet i Hadsund, da jeg opdagede en Koontz, jeg endnu ikke havde læst! Han har - efter min mening - skrevet mange gode spændende bøger, men denne her er jeg skuffet over. Nu er Dræbende tanker læst, for første, eneste og sidste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar