Johannes Mario Simmel: "Fabers umulige drøm", 1997/1998.
Forfatteren Robert Faber har givet op. Så meget at han beslutter at tage sit eget liv. Han har ikke kunnet skrive siden hans kone døde, og livet er blevet tomt og meningsløst. Han er 70 år gammel og har dårligt hjerte.
Lige inden det planlagte selvmord bliver han ringet op af sin advokat gennem 27 år, Walter Marks. Denne har en besked til ham fra en læge (Martin Bell), der beder Faber om at ringe ham op. Det drejer sig om et menneskes liv - andet får han ikke at vide.
Martin Bell er læge på Maria-børnehospital i Wien. Der er netop blevet fløjet alvorligt syge børn ind fra Sarajevo, børnene har ingen mulighed for behandling i det krigshærgede land, og kommer derfor til Wien.
Et af børnene er den 15 årige Goran Rubic, der har en ødelagt lever. Og han er desuden Fabers barnebarn. En forlængst glemt romance mellem ham og Mira Masin resulterede i en datter, som Faber aldrig fik kendskab til. Goran er datteren Nadjas barn.
Faber hader Wien. Alt for mange dårlige minder fra krigen gør, at han har svært ved at tage dertil. Men han gør det alligevel, og han møder Goran og Mira, og med mødet opstår der et håb om et nyt liv for ham.
Figuren Robert Faber har skrevet romaner med titler ligesom virkelighedens forfatter Johannes Mario Simmel har. De handler om 2. verdenskrig og om de mennesker der overlevede, om hvor vanskeligt det er at leve i en verden, hvor krigsforbrydere slipper for at blive straffet for uhyrlige forbrydelser mod deres medmennesker. Emnerne er krig, efterkrig, jødeforfølgelse og nynazister. Også organdonation og -transplantation fylder meget i romanen. Og ovenover det hele er det Fabers genfundne livsgnist på trods af alle odds.
J. M. Simmel skriver godt og kommer langt omkring i sine bøger. Hans personer er 'levende' og troværdige. Jeg har læst en del af hans romaner, det var før 2008, hvor jeg begyndte at skrive om de bøger, jeg læser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar