Fortsættelsen af En rabarberdreng vokser op: Bondeknold og rabarberdreng, Christian Christensen, udgivet af Halfdan Rasmussen, 1962. Magnaprintserien 1983.
Christians arbejdsliv starter for alvor. Han kommer i lære på en maskinfabrik, men han vil ikke finde sig i forholdende og stopper. Han vil ikke udnyttes, og han vil gerne "bruge knolden", som han udtrykker det. På de forskellige arbejdspladser oplever han uretfærdigheden mod arbejderen. Det er arbejdsgiverne, der har fat i den lange ende. Christian gør oprør mod systemet, han samler de svage, og går til kamp mod overmagten.
Det er svært at finde arbejde i byen, og han er nødt til at tjene penge. Som dreng var han feriebarn på en gård ude på landet, det husker han som en god tid, og søger derfor job som landbrugsmedhjælper. Det første sted han bliver ansat, er et godt sted. Der er en god tone, der er rigeligt med mad, og folkene bliver behandlet ordentligt. Men da det halve år han er fæstet for er gået, savner han byen, kammeraterne, sine søskende og sin mor. Han kommer tilbage til Nørrebro, hvor det stadig er vanskeligt at få job, så efter nogen tid, søger han igen ud på landet.
Anden gang er han ikke så heldig. Han oplever nærighed, uhumske forhold og umenneskeligt hårdt arbejde. Christian ser uligheden mellem de velhavende bønder og de fattige røgter familier, der arbejder for bønderne. Røgterne er om muligt endnu mere fattige end familierne hjemme på Nørrebro.
Tilbage i København får Christian nok af sin voldelige far. Han slår sig sammen med en kammerat, og de to finder arbejde og et sted at bo, og får meget bedre forhold, end de har hjemme ved deres familier.
Arbejdet er på Carl Lunds fabrikker, et sted der producerer latrintønder af stål. Christian markerer sig på arbejdspladsen ved at sætte spørgsmålstegn bl.a. ved nogle af de dårlige sikkerhedsforhold. Han er ikke bange for at sige sin mening, og han sætter sig i respekt. Igen er det en kamp for de svage, der ikke selv tør sætte sig op mod direktør og ledelse.
Christians mor vil gerne have, at han flytter hjem igen. Som en betingelse forsøger han at få faderen til at aflevere flere penge til husholdningen. Det holder hårdt, men lykkes for en tid.
Igen en barsk omgang historiefortælling om en tid, der trods alt ikke er så forfærdelig langt tilbage. Stærke kræfter arbejder for bedre forhold for underklassen i samfundet, og Christian Christensen gav sit bidrag.
Det er nem læsning, ikke noget med fremmedord eller lange sætninger, han fortæller, det han husker, og han gav det videre til eftertiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar