Aarhus Universitetsforlag, serien 100 danmarkshistorier: Saxo, Lars Boje Mortensen, 2018. (e-bog)
Saxo var en lærd mand. Han hørte til domkirken i Lund og havde ordet i sin magt. Han blev udvalgt af Absalon i 1100-tallet til at nedskrive danernes historie.
I 16 "bøger" - eller kapitler - er der fortællinger, digte, overnatulige hændelser, politiske, psykologiske og religiøse analyser.
Begivenheder i og omkring et Danmark, der finder sin plads i den universielle og guddommelige orden. (s. 17)
Forskere mener, at samtidshistorien blev skrevet først, imens Absalon stadig levede. Oldtidshistorien blev senere beskrevet, med historiske personer som Harald Blåtand, Sven Tveskæg, Knud den store m.fl.
Danmarkshistorien/Krøniken er skrevet med Absalon som hovedperson, og når han ikke var det, var andres beretninger farvet af ham, relateret til ham eller var genstand for hans vurderinger, som der står i bogen.
Der er ikke megen tvivl om, at Saxos danmarkshistorie er en subjektiv fortælling. Men der er mange værdier i værket, og man kommer ikke udenom Saxo og Absalon, når vores lands historie skal berettes.
Lars Boje Mortensens Saxo var interessant historielæsning, lidt 'tør' ind imellem - men helt sikkert en øjenåbner, da jeg ikke vidste ret meget om emnet i forvejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar