"Mordet på en havfrue", Rydahl og Kazinski, 2019.
(Rydahl= Thomas Rydahl - Kazinski= Anders Klarlund og Jacob Weinreich)
Romanen har fået prædikatet "krimi", og det er den på sin vis også. Men den er meget mere end en krimi - i mine øjne.
Vi befinder os i København i 1834, helt præcis i månederne september til og med december.
En kvinde forsvinder og findes senere myrdet og skamferet. Hans Christian Andersen, som er hovedpersonen, er set ved den myrdedes dør og mistænkes derfor for mordet. Han sætter sig for at finde morderen, så han derved selv kan blive frikendt.
Det er "krimi-delen"!
Romanen handler også om H.C. Andersen, og om at "passe ind", om at finde sig selv og være sig selv i den krop man nu engang er født i. Et alternativt portræt af den digter som vi alle kender for sine eventyr. Og hvor fik han inspirationen til sine eventyr??
Jeg synes, det er en genial historie. Digteren er en 'rigtig' person, som man nemt kan se for sig, og beskrivelsen af København i 1830'erne med den markante forskel på fattig og rig er godt beskrevet.
Der sker hele tiden noget i fortællingen. Der skiftes mellem Hans Christians synsvinkel - hans drømmerier, fantasier og den barske virkelighed, han udsættes for, og klip fra morderens tanker og gøremål, der samtidigt fortæller om en særpræget sammensat personlighed - egentligt et forpint menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar