"Dansk Standard", Kim Leine, 2019.
Et søskendepar, Mette og Morten, giver bid for bid læseren en fortælling om en barndom med seksuelle overgreb. (Morten præsenterer sig selv som E i starten af romanen, men hedder i virkeligheden Morten)
Morten lever et liv, hvor han gør sig selv så usynlig og anonym som muligt. Arbejdspladsen "Dansk Standard", som standardiserer alting, passer til ham som en forestilling om et liv, der kan kontrolleres. Og det er ham, der har kontrollen.
Mette er læge. Hun er ekstremt fascineret af at skære i kød - og skærer også i sig selv. Adskillige gange har hun uden held forsøgt at tage livet af sig selv. Hun bruger sit arbejde som et værn mod de tanker og minder, hun har fra barndommen. Når hun arbejder, tænker hun ikke på sig selv.
De to søskende er der for hinanden. De har kun hinanden.
Det er det ene 'lag' i Kim Leines roman.
Det andet 'lag' er historien om et vanvittigt projekt: Projekt Lazarus. Et tilsyneladende globalt projekt bestående af religiøse fanatikere. De genopliver døde mennesker! Onkel Thomas, skurken og udøveren af overgrebende mod de to børn, er død, men vil tilbage til livet. Morten og Mette kæmper for, at det ikke skal ske.
Romanen er godt skrevet, men selve historien er noget 'abstrakt'. Sommetider er drømme og virkelighed svær at skille ad, og nogle af hændelserne er så absurde, at det ikke helt fanger. Det er svært at leve sig ind i en roman med et indhold, der ligger så langt fra noget, man kan identificere sig med. Børn der har været udsat for overgreb rører ved noget inderst inde i de fleste mennesker. Men levende døde, der bruges som rugemaskiner til at vække andre døde til live... Hmm, jeg var ikke helt tilfreds med Leines nyeste bog.
Men en god forfatter, det er han!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar