Heksejagt

 Louise Nyholm Kallestrup: "Heksejagt", 2020. (E-bog)
Serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.

Et af de mørke kapitler i Danmarks historie handler om trolddom og hekseri.
I 1500-1600 tallet troede folk på, at nogle mennesker - især kvinder - havde særlige evner. De troede, at sådanne mennesker havde indgået en pagt med djævlen og var i stand til på forskellig måde at få magt over andre mennesker. 'Heksene' havde også helbredende evner, men misundelse, frygt og enfoldighed kunne hurtigt vende samfundet mod disse kvinder, der skilte sig ud fra mængden.

Bogen belyser via overleverede sager den omfattende jagt, og efterfølgende retssager, tortur og dødsdomme, på kvinder der blev stemplet som hekse.

Begrebet 'heksejagt', som har overlevet fra de horrible sager i fortiden, bruges i vores tid, når nogen udsættes for uretmæssig hetz, og dømmes af folket og ikke af retssystemet. 
Kallestrup viser alle emnets facetter på en interessant og forståelig måde - og på trods af emnet er det ovenikøbet underholdende.

Kongen fra Sande

 "Der er dem, der siger, det spøger paa heden!"
"Og ser nogen en vogn med to tunge, prøvede øg drage langsomt igennem natten, og en gammel mand stående oprejst, en salmesyngende olding med flagrende hvide hår og bag ham en blomsterløs kiste - Da er det Hans Yngvar, Kongen fra Sande, der kører hjem med sin døde søn."

Sådan starter Thit Jensens "Kongen fra Sande", en roman skrevet i 1919, denne er 1. e-bogs udgave fra 2017. (Lånt via e-reolen)

Hans Yngvar fik kun én søn. Sønnen blev en skuffelse for sin far. Han var en uvorn knægt, som barn løj han for sine forældre, som ung havde han et lemfældigt forhold til kvinder - og sidst men ikke mindst: han begår økonomisk bedrageri. 
Hans Yngvar er en troende mand. Troen på en højere magt styrer hans liv, og han kommer frem til, at Gud tester og straffer ham gennem sønnens handlinger.
Hans søn var ingen glæde, han bragte i stedet skam over sin far.

Da sønnen begår selvmord, udfører Hans Yngvar den sidste pligt overfor den døde. Julenat kører han ham tværs over den jyske hede, så den unge Yngvar kan komme i jorden ved siden af sin afdøde moder.
På den 3 mil lange vej over heden tænker Hans Yngvar på sønnens opvækst, på sit eget liv, og på hvorfor det gik, som det gjorde.

Thit Jensen er ikke for ingenting gået over i historien! Der er så mange indtryk og informationer i romanen - om tiden, menneskene og det unikke sted, som Heden udgør. 
"Kongen fra Sande" er en kort roman, men jeg har fået mod på at læse mere Thit Jensen. Og der er nok at tage fat på:-)

Den onde søster

 Karen Dionne: "Den onde søster", 2020. 

Hovedpersonen Rachel har været spærret inde på et psykiatrisk hospital i 15 år. Hun er overbevist om, at hun har slået sin mor ihjel, og straffer derfor sig selv ved ikke at ville modtage behandling for sine psykiske lidelser, bl.a. hukommelsestab, og vil forblive patient på det trøstesløse sted resten af livet. 

En anden af de indlagte har en ældre bror, der kommer på besøg. Han er journalist, og vil gerne interviewe Rachel, da hun på mærkelig vis var forsvundet i tiden dengang efter forældrenes død. Hun siger ja til interviewet, og læser så for første gang i den gamle politirapport, som journalisten er i besiddelse af, at det gevær, der beviseligt var mordvåbenet, umuligt kunne have været affyret af den dengang 11 årige pige. 
Rachel 'vågner op' - nu vil hun hjem og finde ud af, hvad der i virkeligheden skete dengang. 

I skift mellem nutid hvor Rachel fortæller, og datid hvor hende mor Jenny fortæller, rulles nu en horribel historie ud.
Hvad tror Rachel, der skete? Og hvad skete der i virkeligheden?

Den var da ok, romanen/thrilleren/gyseren - et psykologisk drama - som der står bag på bogen, og blev læst med 'behersket spænding' af undertegnede ...
Men som i 'den slags' romaner, hænger det glimrende plot ikke altid sammen med en realistisk fremstilling af personerne - bogen indbød ikke til fordybelse i en anden verden, eller til en indlevelse i personernes liv.

Men bevares: nysgerrighed efter historiens slutning den var der;-)

Hvor flodkrebsene synger

 "Hvor flodkrebsene synger", Delia Owens, 2019. 
Original udgaven: "Where the Crawdads Sing", 2018

Pigen Kya vokser op i North Carolinas marskområde. Indtil hun er 6 år, bor hun sammen med sine forældre og 5 ældre søskende i et primitivt hus med skov og marsk som nærmeste nabo.
En dag forlader hendes mor huset. Hun har sit pæneste tøj på, og hun ser sig ikke tilbage, som hun plejer. Ikke længe efter rejser også de 3 ældste søskende, og efter endnu en tid tager også Kyas nærmeste bror, Jodie, bort. Nu er der kun Kya og hendes far - og ham holder hun sig på passende afstand af... 

Hun og Pa holdt sig i hver sin ende af hytten og så sommetider ikke hinanden i dagevis. De talte næsten aldrig sammen. hun ryddede op efter sig selv og ham, som en rigtig lille kvinde.. (s. 28)

Skolegangen blev kun til en enkelt dag. De andre børn gjorde nar af hende, og hun mistede troen på nogensinde at blive en del af det sammenhold, hun så blandt de andre børn. Dér hørte hun ikke til.
Hjemme er hun en del af den omgivende natur. Hun kender fuglene, dyrene, insekterne og planterne - det interesserer hende og er hendes liv. Hun samler muslinger, som hun kan sælge, og får på den måde lidt penge til de fornødenheder, som naturen ikke kan give hende.

Kya samler fjer, skaller, fuglereder, insekter - og opbygger med årene en fantastisk samling som illustrerer den særlige biotop, som marsken udgør. Hun tegner og maler sine fund, men ingen andre ser hendes rigdom. En ven af broderen Jodie dukker op, og de to bliver venner.

Udover Kyas historie efterforskes et mord. Et lig af en ung mand fra byen bliver fundet i marsken. Der er ingen tegn på vold, der er ingen spor, sheriffen er på helt bar bund.
Men netop det, at der ingen spor er, gør ham mistænksom, og han sætter alt ind for at løse gåden.

Jeg havde hørt om Hvor flodkrebsene synger, men havde ingen idé om, hvad den handlede om. Den havde fået ret god kritik, og jeg kan kun tilslutte mig koret af lovprisninger! 
Det er en fantastisk fortælling. Delia Owens skriver så realistisk om Kya, at læseren ikke kan undgå at føle med den lille forladte pige.
Hun er uskyldig, men dømmes alligevel af det omgivende samfunds fordomme. Hun er dygtig og intelligent, hun har evner ud over det sædvanlige, men dømmes af det lasede tøj - og at hun ingen skolegang har fået. Resultatet er - naturligvis - at hun bliver mennesky, og har svært ved at få relationer til andre mennesker.
Mordgåden er finurlig og ikke til at regne ud.

Halfdan Rasmussen

"Halfdan Rasmussen", biografi af Lene Bredsdorff, 1. e-bogs udgave, 2016. Læst via lån fra e-reolen.
Tidligere udgivet som "Halfdan - en biografi om Halfdan Rasmussen" i 2005.

Næsten alle danskere kender Halfdan Rasmussen. Mit kendskab til ham var hans fjollede og geniale børnerim, og noget gav mig lyst til at vide mere!

Biografien beskriver hans opvækst i en arbejder-familie på Christianshavn, hvor han voksede op i 1920'erne og 1930'erne under den økonomisk krise.
7 års skolegang, så var det ud og arbejde. Men arbejdsløsheden var stor, og Halfdan havde kun småjobs, og ville også hellere skrive. Lene Bredsdorff skriver i bogens indledning, at hun ønsker at finde ud af, hvordan springet fra arbejdsløs digter til digter fandt sted.

Hans opvækst, ægteskab, børn, forfatterskab og relationer beskrives via utrykte breve, optegnelser fra hans egen hånd og fra hans nærmeste, samt samtaler med nulevende, der havde kendt ham. Han var socialdemokrat hele livet, og han kæmpede på sin egen måde mod uretfærdigheder i verden, en aktivist i det skrevne såvel som det fysiske liv.

Halfdan Rasmussen havde en særlig måde at udtrykke sig på i sine digte. Han kom med i en klub, hvor andre unge ukendte digtere og forfattere mødtes. Børnerimene, som gjorde ham kendt, var ikke det, han egentligt ønskede at skrive. Det var ikke seriøs digtning i hans øjne, men det var dét, han var så god til.

Interessant læsning om en kendt mand, jeg overhovedet ikke kendte, da det kom til stykket!

Velgørenhed

 "Velgørenhed", Karin Cohr Lützen, 2020. Fra serien 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag.

Bogen beretter om hjælp til fattige afgrænset til København. Der var blevet en dyb kløft mellem de velhavende og de fattige i 1800-tallets 2. halvdel. Som følge af industrialisering og urbanisering boede der alt for mange mennesker på et forholdsvist lille område - og mange af de mennesker kunne ikke få arbejde, og levede derfor under fattige kår.
Den økonomiske hjælp var én side af sagen, og Fattigvæsenet krævede, at de fattige viste, at de var arbejdssomme samt udviste sædelig livsførsel. Der blev skelnet mellem værdigt og ikke værdigt trængende. 
Private velgørende foreninger skød op, de velhavende så en fordel i at hjælpe, formålet var at gøre de fattige til gode samfundsborgere, der kunne klare sig selv.
Ud over økonomien var der også de unge kvinder, der var kommet ind til byen for at arbejde på fabrik eller som stuepige hos de velstående. De skulle have et alternativ til gaden og beværtninger, når de havde fri om aftenen. Det samme gjaldt for de unge mænd, for soldater og sømænd - de skulle holdes fra byens fristelser og farer.
Foreninger som 'mændenes hjem', 'sømandsmissionen', 'soldatermission', 'Kirkens korshær', 'Blå kors', 'Frelsens hær' mv. arbejdede for at hjælpe de faldne.
Det eksisterende Fattigvæsen blev afløst af private foreninger, der ønskede at give hjælp til selvhjælp. Senere tog staten over, og velgørenheden kom i mere faste rammer. Det krævede også sagkyndige, der skulle vurdere hvem der var berettiget til hjælp, og uddannelsen til socialrådgiver blev grundlagt.
I nutiden er civilsamfundet igen kommet på banen - under titlen 'frivilligt socialt arbejde'. Der er stadig indsamlinger til hjælp for de udsatte.

De 100 danmarkshistorier viser mange vinkler på samfundet. De mange forskellige emner oplyser om for længst glemte forhold, de fortæller om baggrunden for vores dages forhold, hvorfor det er blevet, som det er. 
De mange fakta kan gøre læsningen lidt tør ind imellem, men jeg føler mig altid lidt klogere på mit land efter at have læst en af bøgerne i serien:)

Aftentid og morgengry

 Forhistorien til Jordens Søjler: "Aftentid og morgengry", Ken Follett, 2020.

Tiden er 'den mørke middelalder' - år 997-1007 e.kr., stedet er det vestlige England, omkring Shiring, hvor historien fra Jordens søjler også foregik.

Der er 3 hovedpersoner: Edgar, Aldred og Ragna.

Edgar er søn af bådebyggeren i Combe. Romanen starter med et vikingeangreb, byen bliver plyndret, de fleste mennesker dræbt, og træhusene brændes ned til grunden. Edgars far bliver dræbt, resten af familien - moderen og Edgars 2 ældre brødre - får tilbud om et hus og noget jord, hvor de får mulighed for at leve og klare sig som jorddyrkere.
Stedet de får anvist hedder Dreng's Ferry, og består af en færge, et ølhus og en kirke. 
Også munken Aldred kommer til Dreng's Ferry. Han forarges over stedets kirke og de tilhørende munke og præster. Aldred er en samvittighedsfuld, religiøs, venlig og ambitiøs mand, og han sætter sig op mod biskoppen Wynstan, der trods sin kirkelige titel kun er optaget af, at mele sin egen kage.

I Cherbourg i Frankrig bor den 20 årige komtesse Ragna. Som datter af en greve forventes hun at blive godt gift. Da ealdorman (øverste leder og kongens repræsentant) Wilwulf kommer til Cherbourg for at få hjælp af greven mod de gentagne vikingeangreb, møder han Ragna, og et overvældende fysisk forhold mellem de to opstår, og det ender med giftermål.
Ragna rejser til England, og undervejs mod Shiring benytter hun færgen ved Dreng's Ferry, som Edgar er blevet færgemand på, og det bliver starten på et stærk venskab.

Ealdorman Wilwulf (Wilf) og hans 2 halvbrødre - thegnen Wigelm og biskoppen Wynstan -  styrer deres by med hård hånd. Det er adel, konge og kirke, der har den udøvende magt, de 3 brødres primære formål er dog berigelse for dem selv og deres familie.
Edgar, Aldred og Ragna kæmper mod brutalitet og uretfærdighed på hver deres måde. 

Romanen minder meget om de øvrige bøger i serien, men sammenlignet med Jordens søjler og Uendelige verden mangler sproget og personerne noget autentisk, der mangler noget litterært finesse!
"De gode" er for gode - "de onde" er virkelig onde ...  Jeg krummede tæer undervejs, og er samlet set skuffet over romanen. "Jordens søjler" og "Uendelige verden" er gode middelalderromaner, "Aftentid og morgengry" samt "Den evige ild" kunne have været undværet, de er slet ikke på samme niveau - efter min mening.