Halfdan Rasmussen

"Halfdan Rasmussen", biografi af Lene Bredsdorff, 1. e-bogs udgave, 2016. Læst via lån fra e-reolen.
Tidligere udgivet som "Halfdan - en biografi om Halfdan Rasmussen" i 2005.

Næsten alle danskere kender Halfdan Rasmussen. Mit kendskab til ham var hans fjollede og geniale børnerim, og noget gav mig lyst til at vide mere!

Biografien beskriver hans opvækst i en arbejder-familie på Christianshavn, hvor han voksede op i 1920'erne og 1930'erne under den økonomisk krise.
7 års skolegang, så var det ud og arbejde. Men arbejdsløsheden var stor, og Halfdan havde kun småjobs, og ville også hellere skrive. Lene Bredsdorff skriver i bogens indledning, at hun ønsker at finde ud af, hvordan springet fra arbejdsløs digter til digter fandt sted.

Hans opvækst, ægteskab, børn, forfatterskab og relationer beskrives via utrykte breve, optegnelser fra hans egen hånd og fra hans nærmeste, samt samtaler med nulevende, der havde kendt ham. Han var socialdemokrat hele livet, og han kæmpede på sin egen måde mod uretfærdigheder i verden, en aktivist i det skrevne såvel som det fysiske liv.

Halfdan Rasmussen havde en særlig måde at udtrykke sig på i sine digte. Han kom med i en klub, hvor andre unge ukendte digtere og forfattere mødtes. Børnerimene, som gjorde ham kendt, var ikke det, han egentligt ønskede at skrive. Det var ikke seriøs digtning i hans øjne, men det var dét, han var så god til.

Interessant læsning om en kendt mand, jeg overhovedet ikke kendte, da det kom til stykket!

Velgørenhed

 "Velgørenhed", Karin Cohr Lützen, 2020. Fra serien 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag.

Bogen beretter om hjælp til fattige afgrænset til København. Der var blevet en dyb kløft mellem de velhavende og de fattige i 1800-tallets 2. halvdel. Som følge af industrialisering og urbanisering boede der alt for mange mennesker på et forholdsvist lille område - og mange af de mennesker kunne ikke få arbejde, og levede derfor under fattige kår.
Den økonomiske hjælp var én side af sagen, og Fattigvæsenet krævede, at de fattige viste, at de var arbejdssomme samt udviste sædelig livsførsel. Der blev skelnet mellem værdigt og ikke værdigt trængende. 
Private velgørende foreninger skød op, de velhavende så en fordel i at hjælpe, formålet var at gøre de fattige til gode samfundsborgere, der kunne klare sig selv.
Ud over økonomien var der også de unge kvinder, der var kommet ind til byen for at arbejde på fabrik eller som stuepige hos de velstående. De skulle have et alternativ til gaden og beværtninger, når de havde fri om aftenen. Det samme gjaldt for de unge mænd, for soldater og sømænd - de skulle holdes fra byens fristelser og farer.
Foreninger som 'mændenes hjem', 'sømandsmissionen', 'soldatermission', 'Kirkens korshær', 'Blå kors', 'Frelsens hær' mv. arbejdede for at hjælpe de faldne.
Det eksisterende Fattigvæsen blev afløst af private foreninger, der ønskede at give hjælp til selvhjælp. Senere tog staten over, og velgørenheden kom i mere faste rammer. Det krævede også sagkyndige, der skulle vurdere hvem der var berettiget til hjælp, og uddannelsen til socialrådgiver blev grundlagt.
I nutiden er civilsamfundet igen kommet på banen - under titlen 'frivilligt socialt arbejde'. Der er stadig indsamlinger til hjælp for de udsatte.

De 100 danmarkshistorier viser mange vinkler på samfundet. De mange forskellige emner oplyser om for længst glemte forhold, de fortæller om baggrunden for vores dages forhold, hvorfor det er blevet, som det er. 
De mange fakta kan gøre læsningen lidt tør ind imellem, men jeg føler mig altid lidt klogere på mit land efter at have læst en af bøgerne i serien:)

Aftentid og morgengry

 Forhistorien til Jordens Søjler: "Aftentid og morgengry", Ken Follett, 2020.

Tiden er 'den mørke middelalder' - år 997-1007 e.kr., stedet er det vestlige England, omkring Shiring, hvor historien fra Jordens søjler også foregik.

Der er 3 hovedpersoner: Edgar, Aldred og Ragna.

Edgar er søn af bådebyggeren i Combe. Romanen starter med et vikingeangreb, byen bliver plyndret, de fleste mennesker dræbt, og træhusene brændes ned til grunden. Edgars far bliver dræbt, resten af familien - moderen og Edgars 2 ældre brødre - får tilbud om et hus og noget jord, hvor de får mulighed for at leve og klare sig som jorddyrkere.
Stedet de får anvist hedder Dreng's Ferry, og består af en færge, et ølhus og en kirke. 
Også munken Aldred kommer til Dreng's Ferry. Han forarges over stedets kirke og de tilhørende munke og præster. Aldred er en samvittighedsfuld, religiøs, venlig og ambitiøs mand, og han sætter sig op mod biskoppen Wynstan, der trods sin kirkelige titel kun er optaget af, at mele sin egen kage.

I Cherbourg i Frankrig bor den 20 årige komtesse Ragna. Som datter af en greve forventes hun at blive godt gift. Da ealdorman (øverste leder og kongens repræsentant) Wilwulf kommer til Cherbourg for at få hjælp af greven mod de gentagne vikingeangreb, møder han Ragna, og et overvældende fysisk forhold mellem de to opstår, og det ender med giftermål.
Ragna rejser til England, og undervejs mod Shiring benytter hun færgen ved Dreng's Ferry, som Edgar er blevet færgemand på, og det bliver starten på et stærk venskab.

Ealdorman Wilwulf (Wilf) og hans 2 halvbrødre - thegnen Wigelm og biskoppen Wynstan -  styrer deres by med hård hånd. Det er adel, konge og kirke, der har den udøvende magt, de 3 brødres primære formål er dog berigelse for dem selv og deres familie.
Edgar, Aldred og Ragna kæmper mod brutalitet og uretfærdighed på hver deres måde. 

Romanen minder meget om de øvrige bøger i serien, men sammenlignet med Jordens søjler og Uendelige verden mangler sproget og personerne noget autentisk, der mangler noget litterært finesse!
"De gode" er for gode - "de onde" er virkelig onde ...  Jeg krummede tæer undervejs, og er samlet set skuffet over romanen. "Jordens søjler" og "Uendelige verden" er gode middelalderromaner, "Aftentid og morgengry" samt "Den evige ild" kunne have været undværet, de er slet ikke på samme niveau - efter min mening.

Hvide blomster

 Sissel-Jo Gazan: Hvide blomster, 2020.

Fortælleren er teenageren Jenny, som bor på Samsø sammen med sin mor. Moderen Kisser er tatovør ligesom sin far. Kissers anden store passion er at hjælpe unge mennesker, der har været ude for forskellige former for overgreb. Så af og til bor der en fremmed i huset, som får hovedparten af hendes opmærksomhed, set med Jennys øjne.
Jennys kusine Tessa bor i nærheden, hun er ikke kun kusine, hun er også "bedste-veninde". De to piger er jævnaldrende, uadskillelige men også meget forskellige. Jennys mor og Tessas far er tvillinger, familien har rødder i Tyskland, da tvillingernes far - pigernes Bedstefar Palle - var gift med en tysk kvinde.
Hjemme hos Tessa bor der 3 halv-storebrødre og 2 plejebørn foruden Tessa og hendes mor, Mona.

Jenny og Tessa har et nært forhold til deres bedstefar. Han bor i Århus og er ejer af en tattoo shop. Han fortæller pigerne familiens historie, såvel den tyske del med historien om deres mormor som den danske del, den om oldefaderen, som var botaniker. 
Jenny er interesseret i botanik, og hun er dygtig til at tegne. Derfor får hun sin oldefars samling af frø, botaniske udstyr og tegninger af alle de planter, han har registreret.

Fortællingen starter med, at det ene af plejebørnene, Bettina på 17, pludselig forsvinder. Først tror de alle, at Bettina bare er stukket af, men tiden går og Mona bliver nødt til at kontakte politiet.
Med udgangspunkt i den forsvundne pige fortælles en historie om overgreb på børn, om fortielser og løgne i familien og i det lille øsamfund. Romanen er både en krimi og et drama om mennesker på godt og ondt. 

Sissel-Jo Gazan får blandet virkelighed og fiktion sammen i den allerbedste blanding. Hvide blomster er en tyk sag på 500 sider, men den blev alligevel hurtigt læst, for jeg havde svært ved at lægge den fra mig.
Det er sådan en bog, der underholder og oplyser på én gang - fantastisk - magisk!

Margrete I

 Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete I, 2020.

Romanen starter i 1363. Valdemar Atterdags yngste datter Margrete er 10 år gammel og bliver gift med Kong Håkon d. 6. af Norge og Sverige. Hendes opgave er at få en søn, så arvefølgen sikres. Et ægteskab i kongelige kredse var på den tid en politisk alliance, så aldersforskellen på 10 år, var ikke usædvanligt. Selve den fysiske forening sker dog ikke, førend Margrete er blevet kvinde.
Den historiske skikkelse, død i århundreder, vækkes til live. Margrete bliver et menneske med tanker og følelser. Gennem barnet, den unge og den voksne kvinde fortælles Danmarkshistorien fra vores lands 'barndom'. 
Kvinder blev på den tid ikke anset som skabt til at regere, til at tage store beslutninger eller i det hele taget tage ordet i forsamlinger. Men Margrete var fra barn af interesseret i politik, og hun havde en mening om, hvordan verden burde se ud. 
Margrete vil samle Norden ligesom sin far, og det mål arbejder hun hen mod hele sit liv. Da hendes søn, Oluf bliver født, er hendes vision, at han skal være konge over hele Norden.
Historie, politik, middelalder, kvinders position, religion og lidt magi. En spændende roman, en lærerig roman. Et stort værk om en stærk person!

 

Med Professorhatten på; Idiomatiske vendinger med historie

Lise Bostrup: "Med Professorhatten på; Idiomatiske vendinger med historie", 2020.
Anmeldereksemplar modtaget fra Forlaget Bostrup.

Bogen fortsætter i samme tråd som "Med ja-hatten på" - og på en humoristisk og overskuelig måde bliver man klogere på, hvad idiomatiske vendinger er for en størrelse. Bogen er også et opslagsværk, hvor 46 af de mest uforståelige vendinger bliver forklaret.

Når en myg gøres til en elefant, ser vi for os, at noget der er uden særlig betydning, er blevet gjort til noget, der fylder meget - og det har intet med store myg at gøre ..
At skyde papegøjen, at slå hovedet på sømmet, at regne skomagerdrenge - de fleste kender vendingerne, men hvorfor hedder det sådan, og hvad er historien bag?

I bogens indledning kommer Lise Bostrup med eksempler på brugen af idiomatiske vendinger i medierne. Som hun skriver, er vendingerne med til at krydre sproget. Nogle skribenter formår at tilføje deres tekst 'et ekstra niveau' - andre skaber ufrivillig komik, hvis de anvendte idiomer ikke bruges med omtanke.

Historien bag de faste sproglige udtryk kan findes i ordsprog, mundheld og talemåder helt tilbage til 1300-tallet. Også fabler - hvor nogle af dem blev til for flere tusind år siden - har stor betydning for idiomatiske vendinger, som bruges den dag i dag.
Bibelen er også en kilde til de danske idiomatiske vendinger, at skrive sig noget bag øret er én af dem.

Opslagsværket er opdelt i kategorier efter oprindelsen. Kommer de f.eks. fra fabler, fra bibelen eller fra gamle folkelige udtryk - og der er (naturligvis) et register bagerst i bogen, hvor både de enkelte udtryk samt øvrige opslagsord som personer, medier, samlere mm. er oplistet i alfabetisk orden.

Jeg smilede meget, mens jeg læste bogen. Jeg blev klogere på, at torsken måske ikke er så uintelligent endda, og at det ikke er samme nedbør, det regner med i forskellige lande! Bogens illustrationer er geniale, sjove og beskrivende, og var en del af den gode oplevelse.

E.T.

 Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst skrev her. Det er ikke fordi, jeg ikke har læst - det gør jeg hele tiden:-) 

Jeg har genlæst Sagaen om Valhal - en trilogi med titlerne Freja, Idun og Saga. Det var endnu engang spændende læsning, men der er ingen grund til at gentage mig selv - jeg skrev om trilogien i maj 2011!
Det var juleferie/nytårs-læsning, det var underholdende og svært at stoppe før sidste bog var læst.

Derefter blev det E.T. En roman af William Kotzwinkle efter filmmanuskript af Melissa Mathison, som der står på bogens forside. 
En besætning af botanikere fra det ydre rum er på plante-indsamling på Jorden. Én af dem når ikke tilbage til rumskibet, da det er nødt til at lette før aftalt tid. Det ældgamle - lidt nysgerrige - rumvæsen må skjule sig for de mennesker, der har opdaget rumskibet, og som er skyld i den for tidlige afgang. Han gemmer sig i haven ved et hus, hvor en enlig mor med tre børn bor.
Det ene af børnene, Elliot, får kontakt til rumvæsenet, og E.T. (The Extra-Terrestrial) flytter ind i drengens klædeskab for en tid. Det er svært at have en så anderledes skabning gemt i et klædeskab, og snart kender både den ældre bror samt lillesøsteren til E.T.
E.T. er superintelligent, og hans mål er at få kontakt til moderskibet og komme hjem igen. Børnene hjælper så godt de kan, og især Elliot får et helt særligt forhold til 'gæsten'.

En hurtig læst roman - en fin historie om venskab på tværs af universet. En mindre irritation over afsnittene med moderens tanker, det var måske overvejende fra filmmanuskriptets tekst.