fredag den 27. marts 2026

Hvor ilden brænder

Jesper Bugge Kold: "Hvor ilden brænder", 2025. 
2. bind i trilogien om Johanne og hendes familie.
Året er 1883, det er 4 år siden, Johanne og Jens kom til Nebraska i USA sammen med deres 5 børn.
(Hvor vinden vender)
Det er gået dem godt, jorden er frodig, og de har lagt mange kræfter i at opdyrke deres land.
Men roen og dagligdagen forstyrres, og Johanne må igen kæmpe for familien. 
En anden dansker, Anders, har også haft hårde vilkår i Danmark. Han har mistet kone og barn og er udvandret til USA for at glemme. Han er ikke bange for at tage fat og prøve nyt, så han arbejder sig gennem det store land, mens han tjener til føden.
Jesper Bugge Kold er god til at skildre tiden, landet og menneskene. De hårde vilkår, det vilde landskab, sorg og glæde - det var en roman, jeg kunne leve mig ind i.
Bagside teksten lover endnu et bind: "Hvor ilden brænder er andet bind i trilogien om Johanne og hendes families udvandring til Amerika" - så det ser jeg frem til! 

Ingen kommentarer: