Det var blevet tid igen: Rose Madder af Stephen King, efter min mening en af hans bedste romaner!
Romanen er fra 1995, oversat til dansk i 1997.
Rose er gift med politimanden Norman Daniels. Hun er ganske ung, da hun bliver gift, og kender ikke meget til verdenen. Norman starter allerede på deres bryllupsdag med at være voldelig, og det fortsætter i deres 14 års ægteskab.
"Fjorten år med det der. Et hundrede og otte og tres måneder, der begyndte med, at han trak hende i håret og bed hende i skulderen, fordi hun kom til at smække døren på deres bryllupsdag. En abort. En perforeret lunge. Det frygtelige, han havde gjort med tennis-ketsjeren. De gamle mærker på de steder på hendes krop, som tøjet dækkede. Bidemærker for det meste. Norman elskede at bide." (s. 25)
En dag vågner hun op, og får modet til at flygte. Langt væk. Det lykkes hende, og hun skaber sig et nyt liv. Men angsten for at han finder hende, ligger til stadighed i hendes bevidsthed.
Og Norman er på jagt. Han er god til at finde mennesker, og han vil ikke lade Rose leve et liv uden ham. King lader læseren komme ind i hovedet på Norman, så både byttet og jægeren følges.
Skæbnen lader Rose gå ind i en pantelånerforretning, og et specielt maleri bliver Rosies vendepunkt og senere redning.
En pageturner om hustruvold og svigt, og om at finde styrke inde i sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar