Safrankøkkenet.

"Safrankøkkenet", Yasmin Crowther, 2006. (3. danske udg. 2008).
En livshistorie der foregår i Iran og i England.
Maryam nægter at følge traditionerne i hjemlandet Iran, hun vil ikke giftes med en fremmed, men ønsker at opleve noget, og selv have indflydelse på sit liv.
Det er med til at hendes far slår hånden af hende, og hun forvises fra sit hjem.
Hun ender i England, bliver gift med en englænder, og sammen får de datteren Sara.
Men Maryam savner Iran.
Hun siger: "Som barn og ung var det eneste, jeg ønskede, at frigøre mig fra etikette og traditioner, arrangerede ægteskaber og tingenes herskende orden. Men jeg fandt bare en anden verden, hvor jeg blev nødt til at lære nye traditioner, vaner og systemer..". (s. 258)
Hun rejser til Iran og forsøger at blive et helt menneske.

Dødevaskeren

 Genlæsning af "Safrankøkkenet" - kulturforskelle og ufrivilligt eksil.

Sara Omar: "Dødevaskeren", 2017.
Hovedpersonen Frmesk er en kurdisk pige. Som andre piger i Iran, regnes hun ikke for noget. Hendes eksistens er uønsket, piger er i meget lav kurs.

Mænd har magten, mænd tolker Koranens ord, og i Koranen står der bl.a. mænd står over kvinder, fordi Allah har givet nogle fortrin fremfor andre. (s. 46) Derfor mener mændene, at de kan behandle kvinderne som de har lyst til. Vold og voldtægt legaliseres via religionen, og kvinderne tør ikke protestere.

Heldigvis har Frmest en mormor og morfar, der tager sig af hende, under påskud af hendes skrøbelighed, og at hun vil være en ekstra udgift for faderen, der ellers helst så hende død.
De første 5 år af hendes liv formår bedsteforældrene at beskytte hende.

Romanen skifter mellem nutid på Skejby Hospital i Danmark og Frmesk opvækst i Zamwa i Kurdistan 30 år tidligere.
En barsk roman om religionens magt, om fysiske og psykiske overgreb, om en farlig og usikker tilværelse, blot fordi man er født som kvinde.