Bjørn

 "Bjørn", Iben Mondrup, 2023. 3. bog i trilogien Tabita.
I Tabita følger man pigen Tabita som barn og ung - i Vituu er det hendes lillebrors opvækst hos en anden plejefamilie, læseren følger.
Begge børn har oplevet traumatiske hændelser og har ikke haft den trygge og kærlige opvækst, som parret Berthel og Eva forestillede sig, da de tog det grønlandske søskendepar med til Danmark.
Berthel og Evas ægteskab kan ikke holde til hans savn af børnene. Han længes - både efter børnene og Grønland.
Tabita er rejst til Grønland for at møde sin mor, og for at få at vide hvorfor moderen bortadopterede hende og Vitus. Tabita tror, at Vitus er død, men hans 'spøgelse' følger med hende overalt. Han har en fast plads i hendes hjerne og hjerte.
Vitus flygter fra sine adoptivforældre og rejser også til hjemlandet. Han husker ingenting om Grønland, han var kun en baby, da han blev flyttet med til Danmark.
De to søskende finder hinanden, men arrene på sjælene er store.
Romanen "Bjørn" afslutter historien om Tabita og Vitus. Mondrup tegner et sørgeligt og rørende billede af misrøgt på flere plan - om de mange mennesker der blev berørt af Berthel og Evas egoistiske idé, som de troede kunne redde dem selv og give de to børn velstand.
"Bjørn" var lidt anderledes sat sammen end de to andre romaner i trilogien, men lige så velskrevet og fængende.

Min geniale veninde

 "Min geniale veninde", Elena Ferrante, 2011 - på dansk i 2014.
Den voksne Elena - kaldet Lenù - er romanens fortæller. Hun fortæller om sit venskab med skomagerens datter Raffaella, som Lenù kalder Lila. Pigerne er begge videbegærlige og intelligente, men ellers er de hinandens modsætninger. Lila er den modige, frygtløse - hun gør, hvad hun vil. Lenù er ikke så vild, hun tænker meget over, hvad andre synes om hende.
De vokser op i udkanten af Napoli i 1950'erne. Det er et fattigt kvarter, og Lenù mindes en voldelig barndom.
Livet var som det var, vi voksede op med pligten til at gøre det vanskeligt for andre, før de gjorde det vanskeligt for os. (s. 35)
Da grundskolen er slut opfordres Lenù af sin lærer til at fortsætte med at gå i skole og Lila begynder at arbejde i sin fars skomagerbutik. Selvom pigernes veje skilles, slipper de aldrig hinanden.
Romanen slutter med bryllup, da Lila er 16 år gammel.
En fantastisk fortælling, det er umuligt at forudse, hvad der sker med pigerne. Jeg så dem og deres miljø for det indre øje, mens jeg læste. Det er den første af fire romaner om Elena og Raffaella - serien hedder Napoli-romanerne.
Nr. 1: Min geniale veninde
Nr. 2: Historien om et nyt navn
Nr. 3: Dem der flygter og dem der bliver
Nr. 4: Det forsvundne barn.

Vittu

 "Vittu", Iben Mondrup 2022.
Vitus er Tabitas lillebror. De to grønlandske søskende bliver adopteret af et dansk ægtepar, men bliver skilt ad, da Vitus er ganske lille. Han kommer på børnehjem, og herfra adopteres han af Alice og Stig, da han er 5 år.
Alice er fra Frankrig, hun er fotograf. Den lille dreng skal være hendes 'projekt' - hun vil have et barn, som hun kan være noget for (s. 19). Da Alice og Stig henter Vitus på børnehjemmet, er han indadvendt og skræmt, og Alice giver ham lov til at opføre sig, som han vil. Da hun begynder at fotografere ham,  knytter de to bånd, og han åbner mere og mere op for hende.
Hun lærer ham om sin verden, han fremkalder film, han følger hendes instrukser som model, og følger hende snart som en lille hund. Han bliver nærmest jaloux på stedfaren Stig, når denne er hjemme i weekenderne.
Alice og Vitus føler begge en 'fremmedhed', de har svært ved at passe ind. Men de har hinanden - og forholdet bliver for tæt, grænser overskrides og Vitus betaler prisen.
Historien skifter fortællevinkel mellem Alice og Vitus. 
Tabita-trilogien er uafhængige romaner, og handler om forskellige skæbner. Alligevel er sammenhængen der, og selvom Vitus er meget lille, da han skilles fra sin søster, ved han inderst inde, at noget mangler i hans liv.
Den sidste roman i trilogien hedder "Bjørn", og er på min læse-ønske-liste. Mondrup er god til at beskrive, hvad der foregår inderst inde i menneskers sind. 

Sangen om Troja

 Baseret på Homers Illiaden har Colleen McCullough skrevet romanen "Sangen om Troja". (1998)
McCulloughs version gør heltene til rigtige mennesker med følelser og tanker. Romanen starter med en beretning om byen Troas, hvor den berømte hovedstad Troja ligger. Om bygningen af en mur, der omkranser byen, som er bygget af guder. Ingen fjender kan bryde denne mur ned. 
Kapitlerne skifter mellem græske og trojanske fortællere. Konger, helte, halv- og hel-guder fortæller fra deres synsvinkel - og historien om den skønne (græske) Helene, der betages af den trojanske prins Paris, og deres kærlighed der giver kong Agamemnon et påskud til at starte en krig mod den uindtagelige by Troja.
Odysseus, Herakles og Achilleus har intelligens og styrke. Deres livsbaner er forudsagt, og de følger og efterlever de regler, som guderne efter sigende har bestemt.
En spændende historie fra antikken skrevet af en god forfatter.

Hidden Figures

 Bogen bag filmen: "Hidden Figures" af Margot Lee Shetterly, 2016.
Historien om 4 afroamerikanere Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden, der arbejdede for NACA, senere NASA, som menneskelige computere. Kvindernes arbejds- og personlige liv følges gennem tre årtier.
Bogen starter i 1943. Det er under 2. verdenskrig, og USA forsker i udvikling af landets luftvåben for at vinde krigen. Kvindernes bidrag til krigen er at overtage mændenes arbejdspladser - da mændene er indkaldt som soldater. Også på militærområdet er der brug for kvinderne, og der skelnes ikke mellem hudfarver og køn på arbejdspladsen Langley i Hampton Virginia, der er blot brug for hjernekapacitet.
Efter krigen fortsætter forskningen af luftrummet, og da russerne opsender satellitten Sputnik i 1957, går rumkapløbet i gang. 
I USA i 1960'erne er der raceopdelte skoler, afroamerikanske borgere har ikke samme rettigheder, som de hvide medborgere. Men på Langley respekteres de kvindelige computeres intelligens, og der er muligheder for at avancere. 
Margot Lee Shetterly voksede op i Hampton, og kendte flere af kvinderne som Hidden Figures handler om. ('Om forfatteren' bagflap) At fortælle om at et stort antal sorte kvinder har spillet hovedrollen i USA's historie, er hendes mål med romanen. (s. 291) 
Det var en interessant og meget gennemført roman - og også meget teknisk og derfor lidt tung at læse.
Noter og kildehenvisninger fylder ikke mindre end 48 sider - der er meget research bag bogens 364 sider.
Filmen er efter min mening en 'klassiker', og jeg har set den flere gange. Havde jeg læst romanen, som danner baggrund for filmen, først, ville jeg nok mene, at filmen ikke helt retfærdiggør kvindernes historie.  

Rødder; En sort families saga

 Alex Haley: "Rødder; En sort families saga", udgivet i Danmark i 1978. Mit eksemplar er i 2 bind.
I 1750 fødtes et drengebarn som søn af Omoro og Binta Kinte i landsbyen Juffure i Vestafrika.
Sønnen får - efter nøje eftertænksomhed - navnet Kunta Kinte. Det var barnets afdøde bedstefar Kairaba Kunta Kintes mellemnavn, han havde været en agtet og hellig mand med stor betydning for Juffure.
Halvdelen af bind 1 handler om Kunta Kintes opvækst i den lille afrikanske landsby. Leg og pligter og en hærdning, der gør ham i stand til at leve og overleve i naturen. Respekt for samfundets regler samt krigskunst er endvidere vigtig læring for det enkelte individ og for samfundets beståen.
Kunta Kinte hører også om 'Toubob'. Det er Mandinkaernes ord for den hvide mand. Der er historier om 'Toubob'erne', om at folk forsvinder - man skal altid være opmærksom og tage sig i agt for den hvide mand.
Men Kunta overraskes en dag, han er alene - han er uopmærksom, slås ned og tages til fange. Han føres ombord på et slaveskib, hvor sult, pisk og umenneskelige forhold slår mange af fangerne ihjel.
Efter en lang udmattende sejltur ankommer skibet til en af Amerikas sydstater. På et slavemarked bliver Kunta solgt. Han nægter at indordne sig og flygter gang på gang. Han invalideres den sidste gang, han flygter, og ender hos en forholdsvis 'god' herre: Massa Waller. (Massa=master, eng. ord for herre). 
Kunta glemmer aldrig sin afrikanske afstamning. De ord han husker, og den viden han lærte i barndommen og ungdommen vil han videregive til sine efterkommere.
Og efterkommere bliver det heldigvis til. Han bliver gift med Bell - kokkepigen hos massa Waller, og de får datteren Kizzy. Kunta fortæller i hemmelighed datteren de historier og de ord, han husker. Det er forbudt at tale om Afrika og at tale sproget, men det er vigtigt for Kunta, at hans viden ikke forsvinder.
Historierne og ordene bliver overleveret i de næste 5 generationer i familien. For hvert nyt familiemedlem samles familien, og Kuntas historie genfortælles.
I 1864 da sydstaterne taber borgerkrigen, bliver slaverne endelig fri. Men "friheden giver os ikke mad, den lader os bare bestemme, hvad vi vil gøre for at få noget at spise", som Tom Murray, oldebarn af Kunta siger. (s. 232, bd. 2) 
Familiehistorien fortsætter til 1921, hvor Alex Haley bliver født. De sidste knap 30 sider i romanen er forfatterens fortælling om at skrive "Roots", om hans 'detektiv arbejde' med at finde tilbage til tip-tip-tip-oldefaderen - hvor kom Kunta Kinte fra, hvad skete der dengang, og familiens historie i USA op gennem 8 generationer.
Det er en spændende, rørende og barsk roman, der er baseret på virkelige hændelser. En klassiker, en historie om slaveri vi aldrig må glemme.

Binta og Omoro får bl.a. sønnen Kunta.
Kunta og Bell får datteren Kizzy.
Kizzy voldtages af den hvide massa Tom Lea, det resulterer i sønnen George. (Hønse-George)
George og Matilda får bl.a. sønnen Tom.
Tom og Irene får bl.a. datteren Cynthia.
Cynthia og Will får bl.a. datteren Bertha.
Bertha og Simon får bl.a. sønnen Alex.

Drømmen om frihed; Lige under overfladen 18

 ANMELDEREKSEMPLAR

I serien "Lige under overfladen" fra Science Fiction Cirklen er nr. 18 udkommet: "Drømmen om frihed" hedder årets udgave. (2023). En antologi bestående af 25 bidrag fra forskellige forfattere.
(Klik på linket for at se alle forfattere og titler på novellerne.)
Det er ikke en genre, jeg er så bekendt med, men min nysgerrighed blev vakt, da jeg læste, at et af bidragene delvist er skrevet af en AI. (Artificial Intelligence = Kunstig intelligens)
Jeg blev positivt overrasket over antologien. Der var dog 2 af novellerne, jeg opgav at læse - det var for underligt, og den ene var sjovt nok den novelle, der havde fanget min interesse.
Forfatterne ser fremtiden for sig. Bygget på den viden og teknologi, der er til stede i vores tid, men hvor teknologien er udviklet, så den er vendt til en trussel og ikke en hjælp til menneskeheden. Menneskelignende robotter, der skal udføre de mere kedsommelige opgaver, overtager snart de mindre kloge menneskers funktion. Når mennesker stræber efter det perfekte, har vi så overvejet nøje, hvad det indebærer? Genmodifikationer og organtransplantationer - intet er umuligt i den fiktive fremtid.
I nutiden er Jordens klima på dagsordenen og har været det i mange år. Katastrofen lurer om hjørnet - og alle ved det, men gør vi hver især nok for at løse krisen? Flere af novellerne udtrykker en frygt for, at vi ødelægger vores livsgrundlag, og der er flere opfindsomme bud på, hvordan menneskeheden kan starte forfra over eller under den virkelighed, vi kender. 
Madproduktion: Når Jorden er så forurenet, at der ikke længere kan dyrkes afgrøder.... Når Jorden har ødelagt dyrenes levesteder, og der derfor ikke længere findes husdyr, vi kan spise.... Alvorlige tanker der har sat fantasien i gang hos science fiction forfatterne.
Hvad hvis en asteroide ødelægger Jorden? Hvad hvis nu vi kan rejse i tiden? Findes der parallelle verdener, vi kan udnytte? Hvordan reagerer mennesker, når ressourcerne bliver små?
Der er også en krimi i samlingen - den foregår ude i rummet, og teknologierne til opklaringen af forbrydelsen er så veludviklede, at ingen kan slippe godt fra et mord. Historien indeholder samtidigt menneskelige følelser, der ikke er anderledes, end vi kender dem. Også en god fortælling.
Antologien giver et facetteret billede på de fantasier og den frygt, vi mennesker har for fremtiden. Jeg læser en advarsel mellem linjerne: Værn om menneskeligheden, værn om naturen - ingen teknologi kan erstatte det!
Velskrevne noveller om fantasifulde men også vedkommende emner. Og man behøver ikke at være SCI-FI-fan for at læse samlingen;-)