Iben Mondrup: "Tabita", 2020.
Historien starter på Grønland i byen Upernavik i det vestlige Grønland. Pigen Tabita er 4 år, hun bor i et traditionelt grønlandsk hus på fjeldet sammen med sin mor Abelone, sine bedsteforældre Rosine og Vitus og sin ældre bror Angaju. Bedstefar Vitus er meget syg og dør, så kvinderne er afhængige af hjælp - "kødgaver" - fra det lille samfund de er en del af.
Abelone arbejder som kiffaq (husholderske) hos det danske par Eva og Berthel. Berthel er handelsbestyrer, og Eva er hjemmegående. Abelones løn er vigtig for hendes lille familie.
Abelone er enlig mor og gravid med sit 3. barn. Fødslen går i gang i danskernes hus, så hun føder på deres badeværelsesgulv. Det er en dreng, han får navnet Vitus efter den netop afdøde bedstefar.
Da Abelone er alene med børnene, bliver aftalen at hun tager de 2 mindste børn med på arbejde. Eva ser efter børnene, mens Abelone arbejder. Eva kan ikke få børn, og for en tid nyder hun at være sammen med kiffaqens børn.
Bogen fortæller fra flere synsvinkler. Dermed oplever læseren hændelserne gennem bedstemor Rosine, Abelone, Eva, Berthel og Tabitas øjne. Civilisation kontra naturfolk - kulturerne skriger mod hinanden.
De to børn Tabita og Vitus bliver adopteret af det danske par. De fjernes fra familien i Grønland og kommer med til Danmark. Der er udfordringer, men det sværeste er Evas psykisk skrøbelige sind.
En god beskrivende fortælling om et Grønland, der er midt mellem to meget forskellige kulturer. Også en roman om svigt og om at høre til. En stærk roman!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar