Hvide blomster

 Sissel-Jo Gazan: Hvide blomster, 2020.

Fortælleren er teenageren Jenny, som bor på Samsø sammen med sin mor. Moderen Kisser er tatovør ligesom sin far. Kissers anden store passion er at hjælpe unge mennesker, der har været ude for forskellige former for overgreb. Så af og til bor der en fremmed i huset, som får hovedparten af hendes opmærksomhed, set med Jennys øjne.
Jennys kusine Tessa bor i nærheden, hun er ikke kun kusine, hun er også "bedste-veninde". De to piger er jævnaldrende, uadskillelige men også meget forskellige. Jennys mor og Tessas far er tvillinger, familien har rødder i Tyskland, da tvillingernes far - pigernes Bedstefar Palle - var gift med en tysk kvinde.
Hjemme hos Tessa bor der 3 halv-storebrødre og 2 plejebørn foruden Tessa og hendes mor, Mona.

Jenny og Tessa har et nært forhold til deres bedstefar. Han bor i Århus og er ejer af en tattoo shop. Han fortæller pigerne familiens historie, såvel den tyske del med historien om deres mormor som den danske del, den om oldefaderen, som var botaniker. 
Jenny er interesseret i botanik, og hun er dygtig til at tegne. Derfor får hun sin oldefars samling af frø, botaniske udstyr og tegninger af alle de planter, han har registreret.

Fortællingen starter med, at det ene af plejebørnene, Bettina på 17, pludselig forsvinder. Først tror de alle, at Bettina bare er stukket af, men tiden går og Mona bliver nødt til at kontakte politiet.
Med udgangspunkt i den forsvundne pige fortælles en historie om overgreb på børn, om fortielser og løgne i familien og i det lille øsamfund. Romanen er både en krimi og et drama om mennesker på godt og ondt. 

Sissel-Jo Gazan får blandet virkelighed og fiktion sammen i den allerbedste blanding. Hvide blomster er en tyk sag på 500 sider, men den blev alligevel hurtigt læst, for jeg havde svært ved at lægge den fra mig.
Det er sådan en bog, der underholder og oplyser på én gang - fantastisk - magisk!

Margrete I

 Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete I, 2020.

Romanen starter i 1363. Valdemar Atterdags yngste datter Margrete er 10 år gammel og bliver gift med Kong Håkon d. 6. af Norge og Sverige. Hendes opgave er at få en søn, så arvefølgen sikres. Et ægteskab i kongelige kredse var på den tid en politisk alliance, så aldersforskellen på 10 år, var ikke usædvanligt. Selve den fysiske forening sker dog ikke, førend Margrete er blevet kvinde.
Den historiske skikkelse, død i århundreder, vækkes til live. Margrete bliver et menneske med tanker og følelser. Gennem barnet, den unge og den voksne kvinde fortælles Danmarkshistorien fra vores lands 'barndom'. 
Kvinder blev på den tid ikke anset som skabt til at regere, til at tage store beslutninger eller i det hele taget tage ordet i forsamlinger. Men Margrete var fra barn af interesseret i politik, og hun havde en mening om, hvordan verden burde se ud. 
Margrete vil samle Norden ligesom sin far, og det mål arbejder hun hen mod hele sit liv. Da hendes søn, Oluf bliver født, er hendes vision, at han skal være konge over hele Norden.
Historie, politik, middelalder, kvinders position, religion og lidt magi. En spændende roman, en lærerig roman. Et stort værk om en stærk person!

 

Med Professorhatten på; Idiomatiske vendinger med historie

Lise Bostrup: "Med Professorhatten på; Idiomatiske vendinger med historie", 2020.
Anmeldereksemplar modtaget fra Forlaget Bostrup.

Bogen fortsætter i samme tråd som "Med ja-hatten på" - og på en humoristisk og overskuelig måde bliver man klogere på, hvad idiomatiske vendinger er for en størrelse. Bogen er også et opslagsværk, hvor 46 af de mest uforståelige vendinger bliver forklaret.

Når en myg gøres til en elefant, ser vi for os, at noget der er uden særlig betydning, er blevet gjort til noget, der fylder meget - og det har intet med store myg at gøre ..
At skyde papegøjen, at slå hovedet på sømmet, at regne skomagerdrenge - de fleste kender vendingerne, men hvorfor hedder det sådan, og hvad er historien bag?

I bogens indledning kommer Lise Bostrup med eksempler på brugen af idiomatiske vendinger i medierne. Som hun skriver, er vendingerne med til at krydre sproget. Nogle skribenter formår at tilføje deres tekst 'et ekstra niveau' - andre skaber ufrivillig komik, hvis de anvendte idiomer ikke bruges med omtanke.

Historien bag de faste sproglige udtryk kan findes i ordsprog, mundheld og talemåder helt tilbage til 1300-tallet. Også fabler - hvor nogle af dem blev til for flere tusind år siden - har stor betydning for idiomatiske vendinger, som bruges den dag i dag.
Bibelen er også en kilde til de danske idiomatiske vendinger, at skrive sig noget bag øret er én af dem.

Opslagsværket er opdelt i kategorier efter oprindelsen. Kommer de f.eks. fra fabler, fra bibelen eller fra gamle folkelige udtryk - og der er (naturligvis) et register bagerst i bogen, hvor både de enkelte udtryk samt øvrige opslagsord som personer, medier, samlere mm. er oplistet i alfabetisk orden.

Jeg smilede meget, mens jeg læste bogen. Jeg blev klogere på, at torsken måske ikke er så uintelligent endda, og at det ikke er samme nedbør, det regner med i forskellige lande! Bogens illustrationer er geniale, sjove og beskrivende, og var en del af den gode oplevelse.

E.T.

 Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst skrev her. Det er ikke fordi, jeg ikke har læst - det gør jeg hele tiden:-) 

Jeg har genlæst Sagaen om Valhal - en trilogi med titlerne Freja, Idun og Saga. Det var endnu engang spændende læsning, men der er ingen grund til at gentage mig selv - jeg skrev om trilogien i maj 2011!
Det var juleferie/nytårs-læsning, det var underholdende og svært at stoppe før sidste bog var læst.

Derefter blev det E.T. En roman af William Kotzwinkle efter filmmanuskript af Melissa Mathison, som der står på bogens forside. 
En besætning af botanikere fra det ydre rum er på plante-indsamling på Jorden. Én af dem når ikke tilbage til rumskibet, da det er nødt til at lette før aftalt tid. Det ældgamle - lidt nysgerrige - rumvæsen må skjule sig for de mennesker, der har opdaget rumskibet, og som er skyld i den for tidlige afgang. Han gemmer sig i haven ved et hus, hvor en enlig mor med tre børn bor.
Det ene af børnene, Elliot, får kontakt til rumvæsenet, og E.T. (The Extra-Terrestrial) flytter ind i drengens klædeskab for en tid. Det er svært at have en så anderledes skabning gemt i et klædeskab, og snart kender både den ældre bror samt lillesøsteren til E.T.
E.T. er superintelligent, og hans mål er at få kontakt til moderskibet og komme hjem igen. Børnene hjælper så godt de kan, og især Elliot får et helt særligt forhold til 'gæsten'.

En hurtig læst roman - en fin historie om venskab på tværs af universet. En mindre irritation over afsnittene med moderens tanker, det var måske overvejende fra filmmanuskriptets tekst.

Ingemar Modigs morgengry

 Mikael Bergstrand: "Ingemar Modigs morgengry", 2019 - DK 2020.

Alt ender godt til sidst! - Sådan en roman er Ingemar Modigs morgengry.
En fortælling om en mand med et psykisk handicap: OCD - Ingemar lider af tvangshandlinger og angstanfald.
Det er også en historie om flygtninge og integration i Sverige. Pigen Dalia er fra Syrien, hun er flygtning sammen med sin familie. Hun har været igennem voldsomme hændelser, det er dog ikke noget, de taler om i familien. 
Dalia er 11 år og fantastisk til at spille fodbold. Netop fodboldspillet får bragt det umage par - Dalia og Ingemar - sammen, og de finder hver især et lydhørt menneske i hinanden.
Romanen indeholder flere samfundsproblematikker, og fokus er "at passe ind trods forskelligheder".
Mikael Bergstrand er ophav til trilogien om Göran og Yogi, som er en anden slags romaner. Men ligesom dem, bygger også Ingemar Modigs morgengry på egne erfaringer. Han skriver godt, Bergstrand, men jeg er nok mere til lidt mindre sørgmodig litteratur.

Sekten

 Michael Katz Krefeldt: "Sekten", 2015.

Den forhenværende kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, fungerer ikke særlig godt efter at kæresten brutalt blev slået ihjel under et formodet indbrud 3 år tidligere. Han bebrejder sig selv, og formår ikke rigtigt at komme videre med sit liv.

Han har sporadiske jobs som opdager, men 'dyneløfter-delen' i mange af opgaverne om utro ægtefolk, huer ham ikke. 
Han bliver headhuntet til et speciel opgave, som han udelukkende påtager sig, fordi han har brug for pengene. Og det er mange penge hans nye arbejdsgiver Ferdinand Mesmer tilbyder. Ravn skal finde Mesmers voksne søn og få ham til at underskrive et dokument.
Forholdsvis hurtigt finder Ravn ud af,  at sønnen - Jakob Mesmer - er leder af en religiøs sekt kaldet Guds Udvalgte. Sekten har ry for at hjernevaske dets medlemmer og at udøve djævleuddrivelse.
Den godt betalte opgave viser sig at være mere giftig end først antaget.

En spændingsroman, godt fortalt af Krefeldt. Jeg har læst flere af hans romaner, og de har endnu ikke skuffet.

Introvert eller særligt sensitiv

 En fagbog denne gang! "Introvert eller særligt sensitiv; Guide til grænser, glæde og mening", Ilse Sand, 2017.

En bog der egentligt retter sig mod alle, men i særlig grad os der har prædikatet "introvert". Det er et forholdsvist nyt ord for mig, men meget forenklet er det betegnelsen for den personlighedstype, der tænker mere indad end udad. 
Betegnelserne introvert, ekstrovert og særligt sensitiv forklares ved hjælp af cases, og der er test, hvor man kan finde og kende sin egen type, og dermed lære at forstå sig selv og andre bedre.

Ilse Sand giver råd og anvisninger til introverte og særligt sensitive, sådan at vi bedre kan beskytte os mod den overflod af indtryk, vi alle bombarderes med dagligt, bl.a. håndtering af situationer på jobbet og ved fester. Det er vigtigt at sætte grænser, og bruge sin energi på det der har betydning for den enkelte, og ikke leve efter regler, som andre har sat som en norm. Det er ok at nyde at være alene, det er også i orden at man ikke taler, blot for at sige noget ..

Jeg fik anbefalet bogen, og den både bekræftede nogle ting, jeg godt vidste om mig selv, men den fortalte mig også, at der er mange andre, der oplever verden på samme måde som jeg. Jeg er måske ikke så underlig endda;-)