Pioneer Girl; The Annotated Autobiography

 Laura Ingalls Wilder: Pioneer Girl; The Annotated Autobiography, 2014.
Om Laura Ingalls Wilders forfatterskab, om tilblivelsen af hendes selvbiografi samt det første manuskript "Pioneer Girl" med notater og kilder. Bogen er udgivet af Little House Heritage Trust og redigeret af Pamela Smith Hill.
Laura Ingalls Wilder skrev sin og sin families historie i stilehæfter. Oplevelser som til tider var barske - ikke som livet bliver beskrevet i børnebogs-udgaverne, der blev udgivet i årene 1932-1943 og  som i tv-serien "Det lille hus på prærien".
I bogen beskrives processen fra start til slut. Den 60-årige Laura skriver efter hukommelsen - uden ophold, kapitler og lignende - og datteren Rose Wilder Lane (forfatter og journalist) redigerer efterfølgende moderens historie og sender manuskriptet til flere forlag.
Det ender i første omgang ud i en omskrivning tilpasset et børnepublikum - senere til et bredere publikum.
I The Annotated Autobiography stilles der spørgsmål om autencitet, og de mange noter be- og afkræfter bl.a. personer og kronologi.
Når man som jeg kender tv-serien til hudløshed (!), var læsningen af Pioneer Girl en fornøjelse og en berigelse. Desværre er bogen aldrig udkommet på dansk, så det blev min første fornøjelses-læsning på engelsk - originalsproget. Det gik over al forventning - alle noter blev dog ikke nærlæst, nogle blev kun skimmet. En veldokumenteret og interessant bog.

Indhold:

• Manuskripter
• "Pioneer Girl"
• Kansas and Missouri, 1869-1871
• Wisconsin, 1871-1874
• Minnesota, 1874-1876
• Iowa, 1876-1877
• Minnesota, 1877-1879
• Dakota Territory, 1879-1880
• Dakota Territory, 1881-1888

Appendix:

• Facsimile of "Juvenile Pioneer Girl"
• The Benders of Kansas
• The Gordon Party
• The Singing School
• Bibliografi
• Indeks

Hulernes sang

 "Hulernes sang", 6. og sidste bind i istidssagaen Jordens Børn. Skrevet af Jean M. Auel i 2011.
Ayla er kommet i lære som Zelandoni, hun er akolut!
En Zelandoni er en åndelig vejleder. Folket tror på "Den Store Moder", ophav til alt levende på jorden, og en Zelandoni kender og formidler legenderne, der hører til troen, og er den der har styr på traditionerne vedrørende de vigtige hændelser i livet - som fødsel og død.
En Zelandoni kender også til helbredelse. En slags medicinkvinde/mand der er kyndig i plantekendskab, og som også kan sætte brækkede knogler sammen. Ayla er allerede helbreder - men nu lærer hun også om himmellegemers stilling, årstiderne, tælleord og 'Moderens Sang', som en Zelandoni skal kunne udenad.
Det kan være svært at forene et familieliv med at være Zelandoni. Ayla vil helst være mor for datteren Jonayla og mage til Jondalar, men hun finder det også spændende at lære nyt.
"Den Første Blandt Dem Der Tjener Moderen" er, som titlen antyder, Zelandoni over alle de andre åndelige vejledere. Hun hører til i 9. grotte, hvor Ayla og Jondalar bor, og som et led i Aylas uddannelse viser "Den første" hende de hellige steder i området. Der er mange huler med malerier af dyr og forskellige tegn. De er malet af deres forfædre og anses som hellige. Når man er i sådan en hule, er forestillingen, at man er tættere på Den Store Moder og hendes skaberværk.
På bogens omslag er der en liste over stederne med hulemalerier, som Ayla besøger. De er virkelige og findes den dag i dag, men mange er blevet lukket for offentligheden. Hver gang jeg har læst "Hulernes sang" skal jeg lige ind og se billeder af malerierne på internettet - det må være fantastisk at opleve i virkeligheden. Det gjorde Jean M. Auel som research til romanen, og hun skriver i et efterskrift om nogle af sine oplevelser i de huler, der beskrives i bogen.
Min 'rejse' er endt for denne gang - om 10 år får jeg måske trang til at møde Ayla igen. 

Folket i klippehulerne

 Jordens børn, 5. bind: "Folket i klippehulerne", Jean M. Auel, 2002.
Ayla og Jondalar er ankommet til Zelandoni-folkets territorium efter deres lange rejse. De to mennesker med magt over heste og en ulv vækker stor opsigt. Det er frygt, de i første omgang mødes med, men da Jondalars lillesøster genkender sin bror, ender det ukendte og farlige med stor gensynsglæde.
For Ayla går tiden efter ankomsten med at tilpasse sig. Jondalars familie accepterer hende hurtigt og anerkender hendes evner og færdigheder. Hun er et aktiv for familien og får samme høje status som dem. 
Zelandoni-folkets 9. grotte består af ca. 200 individer. Det er den største forsamling af mennesker, som Ayla nogensinde har oplevet. Der er mange regler, som skal sikre fred og fordragelighed mellem beboerne, og alle forventes at byde ind med det de evner. Fællesskabet er en form for sikkerhed for overlevelse i den barske istids-verden, og dem der ikke yder, bliver der set skævt til. Dengang som nu er der dem, der ikke formår eller ønsker at være en del af fællesskabet, og dermed opstår konflikter, som skal løses. 
Opfattelsen af neandertalerne - "Fladskallerne", som Zelandoni-folket kalder dem - giver anledning til mange diskussioner, og af uvidenhed mener mange, at det ikke er mennesker men dyr. Ayla forsvarer hver gang de mennesker, hun voksede op hos. De reddede hendes liv og gav hende omsorg og kærlighed. Den holdning er med til at gøre hende upopulær hos dem, der i forvejen ikke bryder sig om hendes fremmedhed og 'magt' over dyrene.
"Folket i klippehulerne" har i dette bind mere fokus på menneskenes sameksistens end på naturen, som i de forrige bind. Blandinger af Cro Magnon og Neandertaler-folk, handicappede og mennesker der i øvrigt skiller sig ud, er en del af Jean M. Auel's fortælling, som dels er fakta, dels fiktion. Der forekommer mange gentagelser ligesom i de foregående bind.
 

Terminalen

 Den 8. bog i serien om privatdetektiven Ravn, "Terminalen" af Michael Katz Krefeld, 2023. (Fundet i en container på Anholts genbrugsplads!)
Ravns venners barn bliver bortført, og det bliver starten på en opdagelse og optrevling af forfærdelige forsøg udført på mennesker. Styring og manipulation af hjernen i dagens Danmark.
En godt fortalt spændingsroman, dog med en lidt 'tam' slutning efter min mening. 
Krefeldt er en god fortæller, hans personer virker 'ægte'. 

Bogbinderen fra Jericho

 Pip Williams: Bogbinderen fra Jericho - 2024, e-bogs-udgave. (The Bookbinder of Jericho", 2023)
Peggy og Maude folder ark i bogbinderiet hos Oxford University Press. Det er i begyndelsen af år 1900, søstrene bor sammen i en husbåd i forstaden Jericho, der grænser op til Oxford. 
Peggy og Maude er tvillinger, men lige så ens de er udenpå, lige så forskellige er de indeni. Peggy drømmer om at læse de bøger, hun folder ark til, og at uddanne sig - Maude er tilfreds med at folde, og trives bedst, når rutinerne følges.
Da 1. verdenskrig bryder ud (1914-1918), overtager kvinderne mange af mændenes arbejdsopgaver. Der åbnes for nye verdener, udfordringer og oplevelser både for søstrene og deres medsøstre.
Ligestilling mellem kønnene og klassekamp mellem de sociale lag er emneordene i denne velskrevne roman.
Pip Williams har også skrevet "De glemte ords bog", som, skriver forfatteren i afsnittet 'Om bogen', egentligt ligger til grund for "Bogbinderen fra Jericho", som naturligvis også er på min "læse-liste".

Rejsen over stepperne

 "Rejsen over stepperne", 4. bind i serien om Jordens Børn af Jean M. Auel.
Det var "en lang rejse" - både for bogens hovedpersoner Ayla og Jondalar - og for læseren.
De forlader mamutoierne (Ukraine i dag) og rejser vest på mod Jondalars folk.
Undervejs på den meget lange rejse bliver landskabet, flora og fauna beskrevet i detaljer. De møder grupper af andre folkeslag undervejs, og oplever dermed forskellighed og ligheder mellem menneskene vedrørende f.eks. sprog og kultur.
Ofte sammenligner Ayla det folk, hun voksede op hos - neandertalerne - med "de fremmede": Cro Magnon mennesket. Og ligeså ofte får læseren de samme historier om hendes oplevelser fra de foregående 3 bind. Derfor læsemæssigt "en lang rejse"!
Den historiske del af serien er dog stadig interessant i mine øjne, derfor genlæser jeg serien med års mellemrum.
Jondalars folk/familie bor i det område, vi i dag kender som Frankrig. Med istids-brillerne på er rejsen fysisk meget lang og strabadserende for de 2 mennesker, de 2 heste og ulven.
Jeg er gået i gang med den 5. bog i serien "Folket i klippehulerne".

Mammutjægerne

 3. del i serien "Jordens børn", Jean M. Auel: "Mammutjægerne". Fra 1985 - min er 6. udg., 2011.
Ayla og Jondalar har boet i Aylas klippehule i lang tid, og Jondalar er kommet sig helt efter huleløvens angreb på hans bror og ham selv. Han ønsker at rejse hjem til sit folk sammen med Ayla - og de er på en 'prøvetur', en lidt længere udflugt end de plejer, og her møder de andre mennesker: Mamutoi-folket.
Det er overvældende for Ayla at se så mange af "de fremmede", som hendes klan-mor kaldte Cro-Magnon mennesket. Det er en næsten lige så stor oplevelse for Mamutoi-folket, at se mennesker med tamme heste og en tam ulv.
Ayla og Jondalar følger med det nye bekendtskab til deres hjem, som i modsætning til Aylas klippehule er en jordhule. Det er mammutjægere, og de bruger alt fra de mammutter, de nedlægger: til at bygge bolig, til klæder, våben, udsmykning, brugsgenstande og selvfølgelig som en del af deres føde.
Også i denne del af Jordens børn bliver læseren klogere på istidsmenneskets levevis, deres ritualer og deres tro. Der er forskelle, men overordnet er det "Den Store Moder", de tilbeder. Kvinder er særdeles vigtige i samfundet, det er jo dem, der bringer børn til verden og dermed sørger for slægtens overlevelse.
Aylas møde med hendes eget folk er ikke uden problemer. Da Mamutoi-folket i Løve-lejren erfarer, at hun er opvokset hos neandertalerne - som de opfatter som laverestående mennesker, i værste fald som dyr - og at hun ovenikøbet har født et barn af 'blandet ånd', blusser had og fordomme op. Ayla er uforstående overfor deres holdninger, hun har oplevet klanen som medfølende og dygtige mennesker, de tog sig af hende, da hun var såret og ene, klanen var blot anderledes.
Ayla adopteres af Løve-lejren og får høj status. I lejren er der et barn, som ligner Aylas søn, der er også en mørk mand - også meget anderledes og alligevel accepteret. Han hedder Ranec og er billedskærer (kunstner), og han forelsker sig i Ayla. Det er ikke uden komplikationer.

Balladen om Martin Blinke

 "Per Fjord har opfundet en folkekomedieroman" - TV Roskildes overskrift på et interview i anledning af romanen Balladen om Martin Blinke, der udkom her i foråret 2024.
Den 34-årige arkæolog Martin Blinke lever et stille, lidt ensomt liv. Han søger læge, da han føler sig ualmindelig træt - og den gamle familielæge anbefaler sygemelding fra arbejdet samt et ophold i en lille by ved navn Englesvig.
Tiden er 1958. Englesvig er en lille fiskerlandsby, hvor alle kender alle, og snart efter ankomsten ved de alle da også, at en arkæolog fra København er ankommet. Martin lærer snart flere af indbyggerne at kende, det er flinke folk, og han bliver taget godt imod.
En af dem, Jørgen Tusindkunst, er sammen med 2 andre interesseret i arkæologi. Stedet er fyldt med spor efter både stenalder og vikingetid, og snart er Martin en del af gruppen med sin faglige viden og gode forbindelser.
Også kvinderne i byen har et godt øje til Martin Blinke - det seksuelle er et ret ukendt område for den 34-årige, men han er lærenem.
Romanen er underholdende, der er et særdeles farverigt persongalleri, og tid og sted er rammende beskrevet. Det er måske ikke en roman, man bliver klogere af at læse, men det er én, der kan tåle at blive genlæst - der er mange historier i historien.
Tak for bogen Per Fjord.

Hestenes dal

 "Hestenes dal", Jean M. Auel, 2. bog i serien Jordens børn. Denne udgave er fra 2011, Originalen er fra 1982.
Ayla er blevet dødsdømt af lederen af Hulebjørnens Klan og må forlade klanen og sin lille søn.
Hun finder en klippehule og overlever. Hendes kendskab til planter, dyr og jagt redder hendes liv.
Jondalar er på rejse med sin bror - og læseren følger de to hovedpersoner Ayla og Jondalar gennem det meste af romanen. De ender med at mødes på dramatisk vis.

Dårligt vidnesbyrd, Søvnløs, Giv os jorden

 Vilhelm Moberg: "Dårligt vidnesbyrd" (1936), "Søvnløs" (1937) og "Giv os jorden" (1939) - en trilogi med undertitlen "Romanen om Knut Toring".
Knut vokser op i den svenske landsby Lidalycke. Han er en videbegærlig dreng, han stiller spørgsmål om livet - og ønsker ikke at få en tilværelse som forældrenes. Det hårde arbejde med jorden er ikke for ham, han vil læse, have viden og drømmer om at bo i storbyen.
I skolen går det ikke så godt, han skiller sig for meget ud og har svært ved at rette ind. Forældrene bekymrer sig: Hvordan skal det dog gå drengen..
I den anden bog - Søvnløs - møder læseren Knut som voksen. Det var lykkedes at komme til Stockholm, og han er redaktør på et magasin. Hans job består i at læse indsendte noveller og romaner, og beslutte hvilke der skal med magasinet.
Det burde være drømmejobbet, ligesom ægteskabet med Aina, som han har 2 børn med, også burde være et godt ægteskab. Men Knut er ikke glad indeni, og han forstår ikke selv, hvad der er galt med hans liv. Han får længsel efter barndommens landsby - storbyens bekvemmeligheder føles som begrænsninger  - her passer han ikke ind, livet her er for overfladisk.
I "Giv os jorden" har Knut taget springet, han har forladt kone og børn og bor nu i sine forældres hus. Han arbejder som daglejer hos bønderne i Lidalycke, og landsbyens beboere ser ned på ham. Ham der havde haft en stor stilling, tjent mange penge og haft alverdens moderne bekvemmeligheder! Nu har han valgt at  arbejde med jorden, med hårdt fysisk arbejde. De forstår det slet ikke.
Knut kæmper stadig med sig selv, han savner sine børn og mangler et mål i livet.
Trilogien er om gamle dage i Sverige. Det foregår omkring 1900-tallet, og forskellen i land og by skildres. Men selvom rammerne for historien er gammeldags, er de menneskelige bekymringer og overvejelser præcis som i vores tid. "Hvad er formålet med mit liv?" - "Hvor hører jeg hjemme?".
Nogle mennesker er tilfredse, blot de basale krav er opfyldt, andre har brug for mere indhold: en opgave, eller et mål med det liv, vi er givet.
Moberg lader Knut tænke dybsindige tanker, og fremstiller ham som en kompleks og meget troværdig person. 
Jeg fandt de 3 bøger i en container på Anholt Genbrugsplads - sikke et fund! 

Pigen under jorden

 Elly Griffiths: Pigen under jorden, 2009 - e-bogsudgave 2018.
En krimi med Ruth Galloway som hovedperson. Hun er ekspert i biologisk antropologi og hjælper politiet, da en lille pige forsvinder. Knoglerne der er fundet, viser sig at være fra jernalderen, men Ruth fortsætter med at være involveret.
Vicekriminalkommissær Harry Nelson er på sagen. Den minder ham om en lignende sag, hvor en anden pige, på samme alder i samme område, også forsvandt sporløst.
Krimien har en god blanding af opklaring og menneskelige relationer - jeg kunne godt finde på at læse flere bøger i serien med Ruth Galloway.

Nabo til himlen

 "Nabo til himlen", Dean Koontz, 2002 - e-bogsudgave 2018.
En spændingsroman med omdrejningspunkterne bio- og nytteetik samt liv i rummet!
Romanen starter ud med på skift at fortælle bidder af de forskellige hovedpersoners liv. Der er 'drengen uden mor', som er på flugt, Noah Farrel en tidligere politimand nu privatdetektiv, Mickey der for nylig har siddet i fængsel, og som nu bor hos sin tante Geneva i en husvogn, og sidst - men ikke mindst - Leilani en handikappet pige, der midlertidigt er nabo til tante Geneva, og bor sammen med en mor der er på alverdens euforiserende stoffer og en stedfar, som Leilani kalder for Dr. Død. Så er 'banen kridtet op'!
Dr. Død alias Preston Maddoc er psykopat. Han er desuden medlem af en gruppe mennesker, der ikke mener at handikappede, gamle mennesker og svagelige personer har ret til at leve. Da de ikke tilfører værdi til samfundet, bør de heller ikke være en udgift for samme. Udover denne usympatiske holdning tror han på superintelligente rumvæsner.
Spændingsmomentet er at redde Leilani fra Maddocs plan om at slå pigen ihjel - og romanen er bygget op med skift i fortællevinklerne, så kapitlerne slutter hver gang, der er ved at ske noget afgørende. Sådan holdes interessen i godt 600 sider.
Koontz har skrevet mange romaner i genren, denne er efter min mening ikke en af de bedste. Den er langtrukken og sproget er overfyldt med ironiske kommentarer.

Pigen med den blå spand

 Maria von der Maase Rockwell Bendtsen: Pigen med den blå spand, 2023.
En børnebog der opfordrer børn (og voksne) til at gå på opdagelse i Anholts historie.
Gry og hendes familie skal på ferie på Anholt. Historien starter med familiens ferieforberedelser og rejsen til øen i Kattegat. De skal bo en uge i sommerhus ved foden af Sønderbjerg og derefter en uge på Nordstrandvej i et sommerhus med udsigt til Ørkenen. 
Gry får hurtigt en ven, Pelle, som bor på campingpladsen, og de to går på eventyr med hjælp af en magisk flaske. Flasken har de fået af en dame på museet, som også fortæller børnene om gamle dage på Anholt.
Forfatteren beskriver den særlige stilhed og stemningen på Anholt. Via børnene hører læseren om skibsforlis, om krig, om Ørkenen og om fyret, der advarer skibe om de farlige rev øst for øen. Sammen med Gry og Pelle lærer man en masse om øen, der trækker tusindvis af turister til om sommeren, og som resten af året er en perle af natur og ro for sjælen.
Bogen er godt skrevet og illustreret med meget fine tegninger af Rasmus Jensen.

Hulebjørnens klan

 "Hulebjørnens klan", Jean M. Auel - 1980. (Min udgave er 5. udg. 13. oplag, 2002)
Romanen er den 1. i serien "Jordens børn".
Den lille cro-magnon-pige Ayla optages i en neandertal-klan. Hun har mistet sin familie, og den gruppe af mennesker hun tilhørte, da et jordskælv ødelagde området, de boede i. Hun forstår ikke at samle føde og bliver næsten slået ihjel af en huleløve - da en omvandrende flok af neandertalere finder hende. Medicinkvinden i klanen får lov til at tage hende med og redder hendes liv. Denne klan ved navn Hulebjørnens Klan har også oplevet jordskælv, og deres hjem er ødelagt. Derfor søger de efter et nyt passende hjem.
Ayla er meget anderledes end neandertalerne. Både i det ydre og det indre - hendes hjerne fungerer helt anderledes, og det kommer til udtryk i mange situationer. Hun formår dog at indpasse sig og skaber efterhånden respekt om sin person.
Der er dog én i klanen, lederens søn, der hader hende så inderligt, at han gør alt, hvad han kan, for at få hende udstødt af klanen.
Historien er god - men det der altid har fascineret mig mest, er beskrivelsen af det uddøde folk og tiden, hvor 2 grene af menneskenes forfædre levede på samme tid. Jean M. Auels fortælling bygger på historiske fakta, og folkets udnyttelse af planter og dyr, jagtmetoder og levevis er ikke blot fri fantasi.
Jeg har læst hele serien flere gange, og den fanger stadig.
Serien består af: Hulebjørnens Klan, Hestenes dal, Mammutjægerne, Rejsen over stepperne og Folket i Klippehulerne.

 Daphne du Maurier: "Vi giver aldrig op", 1974. 
"Rule Britannia, 1972)
En fremtidsroman fra England om en forhenværende 89-årig skuespillerinde, der tager kampen op mod USA, der skal 'redde' englænderne fra fallit. England har meldt sig ud af det europæiske fællesmarked og er nu på fallittens rand. Teorien er at USA og England skal indgå i et ligestillet partnerskab, men virkeligheden ser anderledes ud. 
Et kulturelt samvirke vil gøre England til et stort turist område, hvor befolkningen går rundt i historiske dragter og underholder amerikanere og andre besøgende.
Madame - som den aldrende skuespillerinde bliver kaldt - finder sig ikke i noget. Hun og hendes 6 adopterede drenge og barnebarnet Emma, gør hver især deres til, at få de amerikanske soldater ud af England. Naboer og en mystisk Mr. Willis er med i modstanden.
Personerne i Madames husstand er en broget forsamling, der gør romanen underholdende. "Plottet" er lettere urealistisk, men en tankevækkende forestilling - og i realtid er England jo ude af EU...
Jeg var underholdt, og Daphne du Maurier er en god forfatter lige gyldigt hvilket emne, hun skriver om.

Øst for paradis

 John Steinbeck: "Øst for paradis", 1952. (East of Eden)
En slægtsroman der foregår i Californien omkring år 1900. Romanen er opdelt i 4 dele, hvor hovedpersonernes baggrund fortælles i 1. del (Samuel Hamilton og Adam Trask), det gode og det onde kommer ind i Adams liv i 2. del - han møder kærligheden i Cathy, de får 2 sønner, og siden lægger hun hans liv i ruiner.
I 3. del følges de 2 sønners opvækst, det er den kinesiske kok Lee, der opdrager drengene, og Samuel Hamilton følger den lille familie fra sidelinjen. Samuel og Lee fører mange filosofiske samtaler, og Samuel har stor betydning for Lee.
I romanens sidste del er sønnerne Aron og Caleb blevet unge mænd, der følger hver deres vej i livet. Caleb har fået kendskab til moderen Cathys hemmelige liv, og Aron tror, at hun er død. Derfor påvirker hendes fravær dem på forskellig vis.
Historien læner sig meget op af biblens fortælling om Kain og Abel, om at overvinde synden og om at have et valg for egen livsbane.
John Steinbeck var en fantastisk forfatter, bogen fandt jeg i en genbrugsbutik til 10 kr. - en perle af en roman, en af dem der vil blive genlæst! Der findes gode bøger, og så findes der geniale og tidsløse bøger!!

Sømærke

 Lærke Kløvedal: "Sømærke", 2023.
I en artikel i DSB magasinet Ud&Se læste jeg om Lærke Kløvedal: https://www.udogse.dk/laerke-kloevedal/. 
En interessant artikel om et menneske med mange talenter, der voksede op med en berømt og fraværende far.
Hendes bog "Sømærke" er en erindringsfortælling, hvor hun fortæller om sin barndom, ungdom og voksenliv og om forholdet og fraværet af sin landskendte eventyrer til far, Troels Kløvedal.
Den Troels Kløvedal som vi næsten alle har kendskab til, havde som alle andre mennesker mange facetter, og hans datter oplevede en person, der var meget optaget af sit eget liv og havde svært ved at vise interesse for andres 'almindeligheder'. 
Der er mange halvsøskende i Lærkes familie, men hun oplever ikke den samhørighed, som hun ser hjemme hos kammeraterne. Hun prøver livet af, og finder først roen og kærligheden som voksen efter at faderen er død.
Lærke skriver godt og fortællende - flere gange undervejs i bogen er der sætninger, der bundfælder sig og som jeg finder genklang i.
Lige lidt 'reklame' for Ud&Se, der er altid interessante artikler i - magasinet er rettet mod en bred målgruppe, så jeg finder altid noget læseværdigt. Denne gang førte det så til en god forfatter og en god læseoplevelse.

Historier om håb; At finde inspiration i hverdagens liv

 Heather Morris: "Historier om håb; At finde inspiration i hverdagens liv", 2020.
Bagsidetekst: Historier er det, som forbinder os og minder os om, at håb altid er muligt.
Bogen handler om forfatterens kontakt med de mennesker, hvis historier hun har fortalt i sine romaner Tatovøren fra Auschwitz og Cilkas rejse.
Heather Morris indleder bogen med at fortælle om sin egen opvækst på landet i New Zealand, om oldefaderen, der lærte hende, hvad det vil sige at lytte, og som fortalte hende historier fra sit liv.
Hun beretter om venskabet med Lale Sokolov (tatovøren fra Auschwitz) om deres møder, hvor han fortæller og hun lytter. Vigtigheden af at lytte rigtigt - både at høre det der bliver sagt, og det der forties. 
Historier om håb er ikke fiktion, men en fagbog der giver gode råd om det at lytte til andre mennesker. Bagerst i bogen opfordres læseren til at dele gribende historier med Heather på www.yourstoriesofhope.com - siden er dog i skrivende stund ikke tilgængelig. Men på hjemmesiden https://heathermorrisauthor.com/ kan man læse om hende og hendes forfatterskab.
En god bog der er interessant og berigende, når man kender Heather Morris' romaner.

Deadline

 "Deadline", Dean Koontz, 2005.
Billy Wiles er bartender, han lever et stille og ret ensomt liv. Det bliver der rusket op i, da han en dag finder en seddel under vinduesviskeren på sin bil. En psykopat stiller ham overfor groteske og umulige valg. Det er som en usynlig fjende, der har invaderet Billys liv. Han tvinges til at få overtaget, især fordi hans elskede Barbara, som ligger i koma, er dybt afhængig af ham.
En spændings- og gyserroman fra Koontz, som engang var en af mine yndlingsforfattere - næsten på højde med Stephen King, syntes jeg dengang. Efter at have genlæst flere af hans romaner har jeg dog ikke samme forhold til ham længere.
"Deadline" var 'sløv i optrækket' og langtrukken. Jeg kedede mig lidt undervejs... Så Deadline kommer til genbrug sammen med de andre Dean Koontz romaner, jeg opbevarede i en stabel i et skab;-)

Den sidste gode mand

 A. J. Kazinski: "Den sidste gode mand", 2010.
(Forfatterparret Anders Rønnow Klarlunds og Jacob Weinreichs første samarbejde)
Niels Bentzon har været politimand i drabsafdelingen ved Københavns politi i 15 år. I de 10 år som forhandler i f.eks. gidselsituationer og når folk truer med selvmord.
Hans kolleger betragter ham som maniodepressiv - men det er han ikke ifølge sin egen opfattelse. Han er en dygtig opdager og en god menneskekender - og følger sine sager til enden.
Nogle uforklarlige dødsfald sker rundt omkring i verden. En italiensk politimand samler materiale sammen om de mange dødsfald, som begynder at danne et mønster. Men ingen af hans kolleger vil hjælpe med sagen, de mener, han ser syner. Han kontakter også det danske politi, og Niels Bentzon læser ved et tilfælde den tilsendte fax, som ligger på den travle chefs skrivebord. Den italienske politimand har bl.a. fundet frem til, at det er "gode mænd", der er ofre, og et forestående klimatopmøde i København betyder mange "gode mænd" forsamlet ét sted.
Niels sætter sig ind i sagen, og skal nu finde og advare "gode" mennesker i Danmark, og i den sammenhæng møder han Astrofysikeren Hannah Lund, hvis eksmand var et af fundende i søgningen efter 'en god mand'. Niels og Hannah forener deres evner - hun med viden om systemer, han med den dygtige efterforskers redskaber.
Der findes en myte om "Guds retfærdige mænd" fra den jødiske Talmud, hvor der står: Der vil altid være 36 retfærdige mennesker på Jorden. De 36 beskytter os alle. Uden dem vil menneskeheden gå til grunde. (citat fra noter til læseren uden sidetal)
Romanen er delt op i tre dele: De dødes bog - De retfærdiges bog - Abrahams bog.
Spænding og krimi - forholdsvis korte kapitler, så det bliver aldrig kedeligt.

Holly

 "Holly" af Stephen King, 2023/på dansk i 2024.
Holly er Holly Gibney fra "De der søger". Efterforskningsbureauet som Bill Hodges startede op, og som Holly blev en del af. Nu er Bill død, og Holly, Pete og Jerome kører bureauet videre.
En bekymret mor henvender sig til "De der søger", hendes datter er sporløst forsvundet. Efterforskningen fører til spor efter andre unge mennesker, der er forsvundet - og Holly finder fællesnævneren til forsvindingerne.
Hvad er motivet? Det viser sig at være mere grumt end først antaget!
Under efterforskningen lærer vi Holly bedre at kende. Det er hendes fortælling! Hun er kommet langt, siden hun blev en del af "De der søger", men hun er stadig en enspænder, der ikke lader fremmede komme alt for tæt på. Hendes venner - Pete, Jerome og Barbara - kender hendes natur, og ved at hun er dygtig og ihærdig.
Historien foregår i tiden under Covid-19, og som altid indgår beskrivelser af det omgivende samfund i Stephen Kings romaner. Der er ingen tvivl om hans politiske ståsted, han udtrykker sin holdning med kritiske øjne i passende mængder, der ikke 'forstyrrer' fortællingen.
Han kommer som altid helt ind i det inderste i sine personers tanker.
En spændende roman bygget op over et anderledes plot, og samtidigt handler om menneskelig ondskab og egoisme, samt det gode i menneskets natur, der heldigvis også vinder en gang imellem.

Pigen fra Limfjorden

 Jeppe Aakjær: Pigen fra Limfjorden, 2. udg. 2010 - Forlaget Jenle.
Teksten er tilrettet og gengivet fra Pigen fra Limfjorden 1. udgave, 1921, Danske Forfatteres Forlag.

Digteren Stjernholm, en skægløs mand midt i 30'erne (side 11), sidder på en beværtning i indre by i København. Han filosoferer over de mange kvinder, der vandrer forbi vinduet - og pludselig ser han én, der skiller sig ud.
Han præsenteres lidt senere for herregårdsejeren frk. Saltbæk, der er meget betaget af Stjernholms digte. De to falder hurtigt i snak - og betagelsen er snart gensidig. Han fortæller hende, at han ikke længere trives i hovedstaden, og hun inviterer ham derfor til sit hjem Herregården Sandhage, der ligger ved Limfjorden. Hun er anderledes end andre kvinder, han har kendt. Hendes opvækst og naturen på hjemegnen har præget hende og gjort hende til en stærk og selvstændig kvinde. På trods af deres forskellighed vokser kærlighed og gensidig respekt mellem de to. Der er dog forhindringer, der skal forceres, inden de får hinanden.
Menneskets natur og drifter - især kvindernes - var nærmest tabu, da Aakjær skrev Pigen ved Limfjorden i 1921. Romanen er en fin, til tider humoristisk, fortælling om mennesker låst fast i roller, der er bestemt af det omgivende samfund.
Som menneskene beskrives også naturen. Smuk og idyllisk og nødvendig for at menneskene kan trives og finde ro.

Pigen fra Limfjorden er, ud over at være en kærlighedshistorie i tiden efter 1. verdenskrig, også et indblik i forfatteren Jeppe Aakjærs samtid og forfatterskab.
Jeg er endnu engang blevet beriget!!

Tænk at eje et ishus

 Helle Hammer Mortensen: Tænk at eje et ishus; Fortællinger fra et plejehjem, 2022.
Forfatteren havde en stand på Bogmessen i Aarhus - og en hyggelig snak fik mig til at købe hendes bog.
Som ergoterapeut har hun oplevet livet på forskellige plejehjem, og på grundlag af de indtryk har hun skrevet bogen.
Personalet på det fiktive plejehjem har travlt. Deres arbejdsopgaver skildres bl.a. gennem dialog de ansatte imellem. Der er 15 beboere på plejehjemmets første sal, som hver har et kapitel. Her dykkes ned i beboerens tidligere liv samt den nuværende situation. Den første, man møder, er Petersen. Han har fødselsdag, og det giver anledning til at fortælle om, hvordan en fødselsdag fejres på hjemmet. En anden beboer er dement, en har tabt livslysten osv. 
Beboerne har forskellige plejebehov og hver deres historier med i bagagen. Historierne fortælles via dialog og beboernes tankerækker.
En fin og vedkommende bog om et meget diskuteret emne i vores samfund. De mange nedskæringer på området og stigende krav til dokumentation mv. 
Helle Hammer Mortensen fremstiller et meget positivt billede af personalestaben - det ligger måske lidt ved siden af virkelighedens ansatte på plejehjemmene. 

Vadmelsfolk; Hedefortællinger

 På Bogmesse i Aarhus først i marts måned havde forlaget Jenle også en stand. Her købte jeg 2 bøger af Jeppe Aakjær: Vadmelsfolk og Pigen fra Limfjorden.
Vadmelsfolk; Hedefortællinger er en novellesamling fra 2011. 6 noveller om menneskene og naturen på den jyske hede. Teksten udkom i første udgave i år 1900.

"Mens pølsen koger" 
"Jens Tanderup"
"Frederik Tapbjergs plovgilde"
"Bakgården og dens beboere"
"I Daalum Mølle"
"Ene"

Hedens beboere er ikke velhavende folk. Jorden er næringsfattig, og det er hårdt arbejde at opdyrke jorden. Enkelte har dog værdier i form af dyr og opdyrket land, sådan at der er råd til karle og piger.
I "Mens pølsen koger" er der føde nok. Men når julegrisen slagtes er der frisk kød, det er ikke hverdagskost, og alle spiser til de revner af konens berømte sorte pølser. Husets datter kurtiseres af sognefogedens søn, og historierne om både grisen og datteren får en lykkelig slutning.
I "Jens Tanderup" søger Vestergård en ny karl. Det er en kærlighedshistorie om husets datter og Jens - om arbejdsopgaver på heden, arbejde i mark og mose, beskrivelser af lyngsletten og det omskiftelige vejr, der får fatal betydning.
I "Frederik Tapbjergs plovgilde" handler det om den fattige Frederik: "en af disse tusinde grovslidere" (side 51) med mange børn og et dagligt slid for at brødføde dem alle. Frederik har brug for hjælp til at tæmme endnu et stykke hede, så han kan dyrke mere korn. Hjælpen kommer - og betalingen ligeså! Karlene, der udfører plovningen trakteres med dram og kaffe - siden indfinder husbonderne sig for at æde - deres betaling for udlån af arbejdskraft. 
I "Bakgården og dens beboere" hersker grådigheden. Der samles sølvmønter - og menneskene mistrives. En fortælling om generationers kamp for overlevelse i det golde landskab - og de egenskaber, der kan udvikles på grund af denne kamp.
I "Daalum Mølle" sker en forbrydelse, der sætter spor flere generationer efter. Igen skildres heden og den særegne beboere.
I den sidste novelle "Ene" fortæller en gammel kone sin historie til en ung mand, der kaldes 'en fremmed'. Hun bor alene på heden, men har haft en datter, der rejste bort. Heden beskrives i sin skønhed og konens historie munder ud i, at nogle mennesker ikke tåler at komme væk fra heden. "Ligesom der er dyr herude på heden, der ikke kan leve andre steder uden at gå til, sådan er det også med mennesket" (side 141), siger hun.
I en efterskrift (af Johs. Nørregaard Frandsen) kan læseren blive klogere på Jeppe Aakjær og hans baggrund. De enkelte noveller analyseres og hjælper med til - efter min mening - at afdække dybere lag i novellerne.
Dialogerne i novellerne foregår på den jyske dialekt. Det er lidt svært at læse, men giver også et klarere billede af de mennesker, det handler om. Jeg føler mig beriget og belært, og ser frem til at læse Pigen fra Limfjorden.

Den tidsrejsendes kvinde

 Sikke et scoop! Bogsalg på det lokale folkebibliotek: Den tidsrejsendes kvinde, Audrey Niffenegger, 2003 - på dansk i 2005. Læst første gang i maj 2016 - og jeg huskede den som en af de bedste romaner, jeg har læst. Ville jeg nu være lige så begejstret anden gang? Ja, det var jeg - jeg er vild med den bog, og nu er det min:-)
Det var et dejligt gensyn med den tidsrejsende Henry DeTamble og hans kvinde Clare Abshire.
"Jeg bliver vendt på vrangen, når jeg er derude, i tiden, forvandlet til en desperat udgave af mig selv. Jeg er et trick, et illusionsnummer af højeste karat, så utroligt, at det faktisk er sandt." (side 11 - Henry)
Udmattelse, høje lyde, stress eller blinkende lys - sådanne fænomener kan udløse en af de utallige tidsrejser, Henry kommer ud for. Han rejser frem og tilbage i tiden, og ved aldrig hvor/hvornår han 'lander'.
Henry og Clare møder hinanden, da han er 36 og hun er 6 år. Ved det første møde fortæller Henry om sin særlige evne, og barnet Clare accepterer ham. I hendes kronologiske livsbane vokser hun op med hemmeligheden "Henry". 
Gennem romanen ruller Henrys historie sig ud. Om hans forældre, de første tidsrejser, om hvordan hans ældre jeg lærer den yngre version at klare sig, når han ender nøgen  og sulten på uforudsete steder/tider.
Historien hænger godt sammen. Et fantastisk/umuligt scenarie - men troværdigt og samtidigt en smuk kærlighedshistorie gennem tid og rum. Man føler Henrys frustration og føler med Clares evige venten og angst for, at der er sket ham noget.

Bjørn

 "Bjørn", Iben Mondrup, 2023. 3. bog i trilogien Tabita.
I Tabita følger man pigen Tabita som barn og ung - i Vituu er det hendes lillebrors opvækst hos en anden plejefamilie, læseren følger.
Begge børn har oplevet traumatiske hændelser og har ikke haft den trygge og kærlige opvækst, som parret Berthel og Eva forestillede sig, da de tog det grønlandske søskendepar med til Danmark.
Berthel og Evas ægteskab kan ikke holde til hans savn af børnene. Han længes - både efter børnene og Grønland.
Tabita er rejst til Grønland for at møde sin mor, og for at få at vide hvorfor moderen bortadopterede hende og Vitus. Tabita tror, at Vitus er død, men hans 'spøgelse' følger med hende overalt. Han har en fast plads i hendes hjerne og hjerte.
Vitus flygter fra sine adoptivforældre og rejser også til hjemlandet. Han husker ingenting om Grønland, han var kun en baby, da han blev flyttet med til Danmark.
De to søskende finder hinanden, men arrene på sjælene er store.
Romanen "Bjørn" afslutter historien om Tabita og Vitus. Mondrup tegner et sørgeligt og rørende billede af misrøgt på flere plan - om de mange mennesker der blev berørt af Berthel og Evas egoistiske idé, som de troede kunne redde dem selv og give de to børn velstand.
"Bjørn" var lidt anderledes sat sammen end de to andre romaner i trilogien, men lige så velskrevet og fængende.

Min geniale veninde

 "Min geniale veninde", Elena Ferrante, 2011 - på dansk i 2014.
Den voksne Elena - kaldet Lenù - er romanens fortæller. Hun fortæller om sit venskab med skomagerens datter Raffaella, som Lenù kalder Lila. Pigerne er begge videbegærlige og intelligente, men ellers er de hinandens modsætninger. Lila er den modige, frygtløse - hun gør, hvad hun vil. Lenù er ikke så vild, hun tænker meget over, hvad andre synes om hende.
De vokser op i udkanten af Napoli i 1950'erne. Det er et fattigt kvarter, og Lenù mindes en voldelig barndom.
Livet var som det var, vi voksede op med pligten til at gøre det vanskeligt for andre, før de gjorde det vanskeligt for os. (s. 35)
Da grundskolen er slut opfordres Lenù af sin lærer til at fortsætte med at gå i skole og Lila begynder at arbejde i sin fars skomagerbutik. Selvom pigernes veje skilles, slipper de aldrig hinanden.
Romanen slutter med bryllup, da Lila er 16 år gammel.
En fantastisk fortælling, det er umuligt at forudse, hvad der sker med pigerne. Jeg så dem og deres miljø for det indre øje, mens jeg læste. Det er den første af fire romaner om Elena og Raffaella - serien hedder Napoli-romanerne.
Nr. 1: Min geniale veninde
Nr. 2: Historien om et nyt navn
Nr. 3: Dem der flygter og dem der bliver
Nr. 4: Det forsvundne barn.

Vittu

 "Vittu", Iben Mondrup 2022.
Vitus er Tabitas lillebror. De to grønlandske søskende bliver adopteret af et dansk ægtepar, men bliver skilt ad, da Vitus er ganske lille. Han kommer på børnehjem, og herfra adopteres han af Alice og Stig, da han er 5 år.
Alice er fra Frankrig, hun er fotograf. Den lille dreng skal være hendes 'projekt' - hun vil have et barn, som hun kan være noget for (s. 19). Da Alice og Stig henter Vitus på børnehjemmet, er han indadvendt og skræmt, og Alice giver ham lov til at opføre sig, som han vil. Da hun begynder at fotografere ham,  knytter de to bånd, og han åbner mere og mere op for hende.
Hun lærer ham om sin verden, han fremkalder film, han følger hendes instrukser som model, og følger hende snart som en lille hund. Han bliver nærmest jaloux på stedfaren Stig, når denne er hjemme i weekenderne.
Alice og Vitus føler begge en 'fremmedhed', de har svært ved at passe ind. Men de har hinanden - og forholdet bliver for tæt, grænser overskrides og Vitus betaler prisen.
Historien skifter fortællevinkel mellem Alice og Vitus. 
Tabita-trilogien er uafhængige romaner, og handler om forskellige skæbner. Alligevel er sammenhængen der, og selvom Vitus er meget lille, da han skilles fra sin søster, ved han inderst inde, at noget mangler i hans liv.
Den sidste roman i trilogien hedder "Bjørn", og er på min læse-ønske-liste. Mondrup er god til at beskrive, hvad der foregår inderst inde i menneskers sind. 

Sangen om Troja

 Baseret på Homers Illiaden har Colleen McCullough skrevet romanen "Sangen om Troja". (1998)
McCulloughs version gør heltene til rigtige mennesker med følelser og tanker. Romanen starter med en beretning om byen Troas, hvor den berømte hovedstad Troja ligger. Om bygningen af en mur, der omkranser byen, som er bygget af guder. Ingen fjender kan bryde denne mur ned. 
Kapitlerne skifter mellem græske og trojanske fortællere. Konger, helte, halv- og hel-guder fortæller fra deres synsvinkel - og historien om den skønne (græske) Helene, der betages af den trojanske prins Paris, og deres kærlighed der giver kong Agamemnon et påskud til at starte en krig mod den uindtagelige by Troja.
Odysseus, Herakles og Achilleus har intelligens og styrke. Deres livsbaner er forudsagt, og de følger og efterlever de regler, som guderne efter sigende har bestemt.
En spændende historie fra antikken skrevet af en god forfatter.

Hidden Figures

 Bogen bag filmen: "Hidden Figures" af Margot Lee Shetterly, 2016.
Historien om 4 afroamerikanere Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden, der arbejdede for NACA, senere NASA, som menneskelige computere. Kvindernes arbejds- og personlige liv følges gennem tre årtier.
Bogen starter i 1943. Det er under 2. verdenskrig, og USA forsker i udvikling af landets luftvåben for at vinde krigen. Kvindernes bidrag til krigen er at overtage mændenes arbejdspladser - da mændene er indkaldt som soldater. Også på militærområdet er der brug for kvinderne, og der skelnes ikke mellem hudfarver og køn på arbejdspladsen Langley i Hampton Virginia, der er blot brug for hjernekapacitet.
Efter krigen fortsætter forskningen af luftrummet, og da russerne opsender satellitten Sputnik i 1957, går rumkapløbet i gang. 
I USA i 1960'erne er der raceopdelte skoler, afroamerikanske borgere har ikke samme rettigheder, som de hvide medborgere. Men på Langley respekteres de kvindelige computeres intelligens, og der er muligheder for at avancere. 
Margot Lee Shetterly voksede op i Hampton, og kendte flere af kvinderne som Hidden Figures handler om. ('Om forfatteren' bagflap) At fortælle om at et stort antal sorte kvinder har spillet hovedrollen i USA's historie, er hendes mål med romanen. (s. 291) 
Det var en interessant og meget gennemført roman - og også meget teknisk og derfor lidt tung at læse.
Noter og kildehenvisninger fylder ikke mindre end 48 sider - der er meget research bag bogens 364 sider.
Filmen er efter min mening en 'klassiker', og jeg har set den flere gange. Havde jeg læst romanen, som danner baggrund for filmen, først, ville jeg nok mene, at filmen ikke helt retfærdiggør kvindernes historie.