"Haabets ø" af J. Bech Nygaard fra 1953, er en fiktiv fortælling om missionæren Hans Paulssøn Egede, også kaldet Grønlands apostel.
Romanen giver et billede af en stærkt troende, temperementsfuld og streng mand, som får sit første embede allerede som 21 årig, på en norsk ø, Vågen.
Kort fortalt bliver Egede interesseret i Grønland, da han tilfældigt læser en bog om vikingerne, der bosætter sig på Grønland, (Erik den Røde og hans mænd).
Egede forestiller sig at vikingernes efterkommere stadig lever på Grønland, og tanken om at missionere bliver vækket til live.
Han ankommer til Grønland i 1721 sammen med sin kone Gertrud og deres 4 børn, og forlader først øen i 1736.
Han bliver dog dybt skuffet første gang han møder inuitterne:
Disse brune, braknæsede, stridhårede små mænd med de skæve øjne, fremstående kindben og korte, gnaveragtige tænder var helt anderledes, end han havde ventet. Han havde været overbevist om, at de måtte have nordiske træk...
Selvom "Haabets ø" er en roman, læser jeg den alligevel som en slags historiebog. Meget af bogen indeholder de fakta, man i dag ved om Hans Egede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar