Hidden Figures

 Bogen bag filmen: "Hidden Figures" af Margot Lee Shetterly, 2016.
Historien om 4 afroamerikanere Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden, der arbejdede for NACA, senere NASA, som menneskelige computere. Kvindernes arbejds- og personlige liv følges gennem tre årtier.
Bogen starter i 1943. Det er under 2. verdenskrig, og USA forsker i udvikling af landets luftvåben for at vinde krigen. Kvindernes bidrag til krigen er at overtage mændenes arbejdspladser - da mændene er indkaldt som soldater. Også på militærområdet er der brug for kvinderne, og der skelnes ikke mellem hudfarver og køn på arbejdspladsen Langley i Hampton Virginia, der er blot brug for hjernekapacitet.
Efter krigen fortsætter forskningen af luftrummet, og da russerne opsender satellitten Sputnik i 1957, går rumkapløbet i gang. 
I USA i 1960'erne er der raceopdelte skoler, afroamerikanske borgere har ikke samme rettigheder, som de hvide medborgere. Men på Langley respekteres de kvindelige computeres intelligens, og der er muligheder for at avancere. 
Margot Lee Shetterly voksede op i Hampton, og kendte flere af kvinderne som Hidden Figures handler om. ('Om forfatteren' bagflap) At fortælle om at et stort antal sorte kvinder har spillet hovedrollen i USA's historie, er hendes mål med romanen. (s. 291) 
Det var en interessant og meget gennemført roman - og også meget teknisk og derfor lidt tung at læse.
Noter og kildehenvisninger fylder ikke mindre end 48 sider - der er meget research bag bogens 364 sider.
Filmen er efter min mening en 'klassiker', og jeg har set den flere gange. Havde jeg læst romanen, som danner baggrund for filmen, først, ville jeg nok mene, at filmen ikke helt retfærdiggør kvindernes historie.  

Rødder; En sort families saga

 Alex Haley: "Rødder; En sort families saga", udgivet i Danmark i 1978. Mit eksemplar er i 2 bind.
I 1750 fødtes et drengebarn som søn af Omoro og Binta Kinte i landsbyen Juffure i Vestafrika.
Sønnen får - efter nøje eftertænksomhed - navnet Kunta Kinte. Det var barnets afdøde bedstefar Kairaba Kunta Kintes mellemnavn, han havde været en agtet og hellig mand med stor betydning for Juffure.
Halvdelen af bind 1 handler om Kunta Kintes opvækst i den lille afrikanske landsby. Leg og pligter og en hærdning, der gør ham i stand til at leve og overleve i naturen. Respekt for samfundets regler samt krigskunst er endvidere vigtig læring for det enkelte individ og for samfundets beståen.
Kunta Kinte hører også om 'Toubob'. Det er Mandinkaernes ord for den hvide mand. Der er historier om 'Toubob'erne', om at folk forsvinder - man skal altid være opmærksom og tage sig i agt for den hvide mand.
Men Kunta overraskes en dag, han er alene - han er uopmærksom, slås ned og tages til fange. Han føres ombord på et slaveskib, hvor sult, pisk og umenneskelige forhold slår mange af fangerne ihjel.
Efter en lang udmattende sejltur ankommer skibet til en af Amerikas sydstater. På et slavemarked bliver Kunta solgt. Han nægter at indordne sig og flygter gang på gang. Han invalideres den sidste gang, han flygter, og ender hos en forholdsvis 'god' herre: Massa Waller. (Massa=master, eng. ord for herre). 
Kunta glemmer aldrig sin afrikanske afstamning. De ord han husker, og den viden han lærte i barndommen og ungdommen vil han videregive til sine efterkommere.
Og efterkommere bliver det heldigvis til. Han bliver gift med Bell - kokkepigen hos massa Waller, og de får datteren Kizzy. Kunta fortæller i hemmelighed datteren de historier og de ord, han husker. Det er forbudt at tale om Afrika og at tale sproget, men det er vigtigt for Kunta, at hans viden ikke forsvinder.
Historierne og ordene bliver overleveret i de næste 5 generationer i familien. For hvert nyt familiemedlem samles familien, og Kuntas historie genfortælles.
I 1864 da sydstaterne taber borgerkrigen, bliver slaverne endelig fri. Men "friheden giver os ikke mad, den lader os bare bestemme, hvad vi vil gøre for at få noget at spise", som Tom Murray, oldebarn af Kunta siger. (s. 232, bd. 2) 
Familiehistorien fortsætter til 1921, hvor Alex Haley bliver født. De sidste knap 30 sider i romanen er forfatterens fortælling om at skrive "Roots", om hans 'detektiv arbejde' med at finde tilbage til tip-tip-tip-oldefaderen - hvor kom Kunta Kinte fra, hvad skete der dengang, og familiens historie i USA op gennem 8 generationer.
Det er en spændende, rørende og barsk roman, der er baseret på virkelige hændelser. En klassiker, en historie om slaveri vi aldrig må glemme.

Binta og Omoro får bl.a. sønnen Kunta.
Kunta og Bell får datteren Kizzy.
Kizzy voldtages af den hvide massa Tom Lea, det resulterer i sønnen George. (Hønse-George)
George og Matilda får bl.a. sønnen Tom.
Tom og Irene får bl.a. datteren Cynthia.
Cynthia og Will får bl.a. datteren Bertha.
Bertha og Simon får bl.a. sønnen Alex.

Drømmen om frihed; Lige under overfladen 18

 ANMELDEREKSEMPLAR

I serien "Lige under overfladen" fra Science Fiction Cirklen er nr. 18 udkommet: "Drømmen om frihed" hedder årets udgave. (2023). En antologi bestående af 25 bidrag fra forskellige forfattere.
(Klik på linket for at se alle forfattere og titler på novellerne.)
Det er ikke en genre, jeg er så bekendt med, men min nysgerrighed blev vakt, da jeg læste, at et af bidragene delvist er skrevet af en AI. (Artificial Intelligence = Kunstig intelligens)
Jeg blev positivt overrasket over antologien. Der var dog 2 af novellerne, jeg opgav at læse - det var for underligt, og den ene var sjovt nok den novelle, der havde fanget min interesse.
Forfatterne ser fremtiden for sig. Bygget på den viden og teknologi, der er til stede i vores tid, men hvor teknologien er udviklet, så den er vendt til en trussel og ikke en hjælp til menneskeheden. Menneskelignende robotter, der skal udføre de mere kedsommelige opgaver, overtager snart de mindre kloge menneskers funktion. Når mennesker stræber efter det perfekte, har vi så overvejet nøje, hvad det indebærer? Genmodifikationer og organtransplantationer - intet er umuligt i den fiktive fremtid.
I nutiden er Jordens klima på dagsordenen og har været det i mange år. Katastrofen lurer om hjørnet - og alle ved det, men gør vi hver især nok for at løse krisen? Flere af novellerne udtrykker en frygt for, at vi ødelægger vores livsgrundlag, og der er flere opfindsomme bud på, hvordan menneskeheden kan starte forfra over eller under den virkelighed, vi kender. 
Madproduktion: Når Jorden er så forurenet, at der ikke længere kan dyrkes afgrøder.... Når Jorden har ødelagt dyrenes levesteder, og der derfor ikke længere findes husdyr, vi kan spise.... Alvorlige tanker der har sat fantasien i gang hos science fiction forfatterne.
Hvad hvis en asteroide ødelægger Jorden? Hvad hvis nu vi kan rejse i tiden? Findes der parallelle verdener, vi kan udnytte? Hvordan reagerer mennesker, når ressourcerne bliver små?
Der er også en krimi i samlingen - den foregår ude i rummet, og teknologierne til opklaringen af forbrydelsen er så veludviklede, at ingen kan slippe godt fra et mord. Historien indeholder samtidigt menneskelige følelser, der ikke er anderledes, end vi kender dem. Også en god fortælling.
Antologien giver et facetteret billede på de fantasier og den frygt, vi mennesker har for fremtiden. Jeg læser en advarsel mellem linjerne: Værn om menneskeligheden, værn om naturen - ingen teknologi kan erstatte det!
Velskrevne noveller om fantasifulde men også vedkommende emner. Og man behøver ikke at være SCI-FI-fan for at læse samlingen;-)

Rampen

 "Rampen", Jesper Stein, 2020.
En familie går i spåner. Da Jespers far forlader sin kone efter 29 års ægteskab, ændrer hele familiens liv sig. Den ældste bror er flyttet hjemmefra, Jesper bliver boende hos moderen, som bryder helt sammen. Teenageren Jesper oplever sin mor blive alkoholisk, det er pludselig ham, der må passe på hende.
Han har også selv behov for at 'glemme' alt det triste og går hårdt til livet med druk, fester og piger. 
Han elsker begge sine forældre, men må træde varsomt mellem dem. 
En 'halv-biografisk' roman - udmærket sprog, men noget springende i kronologien. Jeg fik den anbefalet for et par år siden, og den var derfor på 'læselisten' - da den så var med på bogsalg på det lokale folkebibliotek, var det jo perfekt:-) Nu er den læst og kommer videre herfra, jeg ved, at jeg ikke får genlæst den.

Den lange rejse

 En samlet udgave af:
Drengen som ville være menneske - 1979
Leiv, Narua og Apaluk - 1979
Videre mod nord - 1980
Rejsen til Vinland - 1995
"Den lange rejse; Drengen som ville være menneske I-IV" af Jørn Riel, 2011
Købt ved bogsalg på det lokale folkebibliotek.

Fortællingen foregår i vikingetiden på Grønland.
Narua og Apaluk er søskende. De er inuitter - ordet for mennesker på deres sprog.
Inuitterne er et nomadefolk, de rejser efter de dyr, de lever af og af rejselyst for at opleve nyt.
Leiv er fra Island. Da hans far bliver dræbt af Thorstein Gunnarsson, vil han hævne faderen. Thorstein forvises til Grønland, og Leiv sniger sig ombord for at slå ham ihjel. Sådan går det nu ikke, for det første er Leiv kun en dreng, og for det andet er Thorstein er ikke den onde mand, han troede.
Skibet - en knarr - forliser, og Leiv redder livet og ender på Grønlands kyst. Her finder Narua og Apaluk ham og giver ham varme og mad. De finder en hule til ham, de lærer ham deres sprog og viser ham, hvordan han kan overleve i deres land. De bliver venner for livet.
Romanen er skrevet for både børn og voksne. Den beskriver eskimoernes oprindelige levevis og kultur i en tid, hvor mange af Jordens landområder endnu ikke er udforsket. Jørn Riel havde stort kendskab til de indfødtes kultur, og han fortæller så levende, at læseren bliver grebet og oplyst og får lyst til at vide mere.
Skønt at finde sådan en bog blandt tusindvis af udgåede bøger på biblioteksbogsalg - jeg troede, jeg kendte Jørn Riel, men denne havde jeg aldrig hørt om!

Skolekomedie; Familiehemmeligheder 3

 Den tredje i serien Familiehemmeligheder af Erling Jepsen: "Skolekomedie", en halvbiografisk roman. Bogen er fra 2021.
Erling er flyttet hjemmefra, han går nu på gymnasium i Haderslev, og det er tilpas langt fra forældrene i Gram, til at han kan bo på kollegie. Han er dog stadig afhængig af forældrene, da han først kan få SU, når han fylder 18 år.
Erling har brug for at frigøre sig fra sin far. Hans astma og angstanfald er sandsynligvis en reaktion på den undertrykkelse, han har været udsat for hele sit liv. Han har svært ved at begå sig mellem de andre unge, han drømmer om at gøre sig så bemærket, at klassekammeraterne ser, hvor talentfuld han er. Da der skal opføres en skolekomedie, melder han sig derfor som tekstforfatter, og ser for sig hvordan de alle skal hylde ham for hans genialitet.
Det er ikke så nemt at finde på et emne, det er heller ikke nemt at arbejde sammen med de andre - Erling har det i det hele taget svært med livet.
På familie-fronten holder han og søsteren Sanne sammen. Han savner sin mor lidt, men forholdet til faderen har lidt uoprettelig skade.
Erling Jepsen skriver flydende, humoristisk og selvironisk. Det er egentligt dybt tragisk, men med humoren forvandler han det triste, som at strø sukker på en grimt smagende medicin. Læserne kommer helt ind under huden på romanens Erling, føler med ham, ryster på hovedet af ham - men lærer også, at der findes mennesker, der bare har fået en hård start på livet, og altså ikke har nemt ved at 'passe ind'.
Fantastisk roman!

Senere

 Stephen King: Senere, 2023. (Later, 2021)
Jamie Conklin har en særlig evne. Han ser og kommunikerer med døde mennesker.
"... jeg ser døde mennesker. Det har jeg gjort i al den tid, jeg kan huske. Bare ikke ligesom i den der film med Bruce Willis..." (side 19)
Hans særlige evne kan være en hjælp, for de døde kan fortælle hemmeligheder. Men når andre vil udnytte evnen, er det ikke altid godt - og det er her Kings "skrækhistorie" kommer på banen.
En rigtig god Stephen King roman, den fanger fra side 1. Det er måske ikke den bedste, den er mere på højde med f.eks. Joyland. Men det er imponerende, at han kan blive ved med at have historier at fortælle, og han er stadig en af mine yndlingsforfattere!