Moa Martinson: Kvinder og æbletræer, hendes debut roman fra 1933, min er en dansk udgave fra 1981. (Originaltitel: Boken om Sally (Kvinnor och äppelträd - Sallys söner))
En fortælling om fattigdom, arbejdsløshed, mænd der drikker og slår deres koner. Historien starter omkring år 1900, og stedet er Sverige.
Romanen starter med at fortælle om Mor Sofi. En ung kvinde der er blevet gravid udenfor ægteskabet. Af nød gifter hun sig med storbonden i sognet, og håber at hun dermed kan beholde sin 'uægte' unge.
Mor Sofis drøm om rigdom og tryghed går ikke i opfyldelse. Hun får en masse børn med den gerrige storbonde, men kærlighed og hendes førstefødte, det mangler i hendes korte liv.
Sally er efterkommer af Sofis uægte barn. (Oldebarn) Sally vokser op på landet, og lever en kummerlig tilværelse både som barn og som voksen. I sit voksenliv med børn og fattigdom og en fraværende mand, er hendes hus et samlingssted for arbejdsløse, og der bliver diskuteret politik. Sally holder hovedet højt, og sørger godt for sine børn.
En anden hovedperson er Ellen. Hun vokser op inde i byen - i de små gyder, hvor fattigdom og usselhed hersker. Skæbnen vil, at de to kvinder mødes som voksne, da Ellen ved et tilfælde også ender ude på landet. Hun har lidt bedre kår, og hører om Sally, der bor inde i skoven. En dag går hun ud for at besøge Sally, og de bliver veninder for resten af livet. De er forskellige af sind, men lever under samme kår og hjælper hinanden.
Op gennem generationerne sker små ændringer - fra Sofi til Sallys sønner. De fattigste i samfundet står sammen, og efterhånden kommer fagforeninger og prøver at få byens arbejdere til at organisere sig.
Jeg var heldig at finde 5 af Moa Martinsons romaner ved en vejbod på Anholt.
lørdag den 27. juli 2019
tirsdag den 23. juli 2019
Så mødes vi alligevel
"Så mødes vi alligevel", Maria von der Maase Rockwell Bendtsen, 2019. (Købt på Anholt museum)
En historisk beretning om Conradine Sophie Rostgaard von der Maase Bruun, født i 1704, død i 1758.
Conradine Sophie var datter af Frederik Rostgaard, hun blev gift i et arrangeret ægteskab med Frederik Masius von der Maase (1696-1728), og er dermed en del af den slægt, der den dag i dag ejer det meste af øen Anholt.
Conradines opvækst i en adelsfamilie gav muligheder for uddannelse. Dertil kom at faderen ejede en omfattende bogsamling, som Conradine fik lov til at benytte. Hun tegner, maler og skriver små digte. Hun får undervisning i at læse og lære sprog: fransk, tysk, latin og hebraisk.
Hendes første ægteskab var lykkeligt, men Frederik Masius dør kun 32 år gammel efter en rideulykke. Hun er da 24 år, enke og har 4 børn. Som velhavende enke får hun mange ægteskabstilbud, men ønsker at drive godset Tybjerggård alene.
Conradine ansætter en ung huslærer til sine børn. Oluf Bruun er søn af en præst, og accepteres af forældrene som lærer. Da Conradine og Oluf senere bliver elskende, er det slut med accepten - hun forbydes af sine forældre at gifte sig med ham.
Conradine bliver gravid, og hun trodser sine forældre og gifter sig med Oluf. Forældrene slår hånden af hende og gør hende arveløs. Desuden bliver hendes børn med Frederik Masius taget fra hende, og det bliver hende forbudt at have kontakt til dem. Ydermere er en del af straffen, at fremover må pigebørn ikke få slægtsnavnet Rostgaard - kun drengebørnene kan føre dette navn videre.
Conradine Sophie får 22 år sammen med Oluf Bruun. Da de for anden gang mister en af deres sønner, skriver hun: Lyset slukkedes i mine øjne for aldrig at tændes igen. Gløden er væk. Jeg kunne ikke finde trøst nogen steder.. (s. 80) Hun dør i 1758, blot 54 år gammel.
Hendes ligsten ligger på Allerslev Kirkegård. Bagsideteksten fortæller, at forfatteren er bosat i Espergærde ikke langt fra Krogerup, hvor Conradine Sophie voksede op, og at hun derfor blev inspireret til at skrive den for længst afdøde slægtnings historie.
Bogen er en god blanding af historiske fakta og digtning.
En historisk beretning om Conradine Sophie Rostgaard von der Maase Bruun, født i 1704, død i 1758.
Conradine Sophie var datter af Frederik Rostgaard, hun blev gift i et arrangeret ægteskab med Frederik Masius von der Maase (1696-1728), og er dermed en del af den slægt, der den dag i dag ejer det meste af øen Anholt.
Conradines opvækst i en adelsfamilie gav muligheder for uddannelse. Dertil kom at faderen ejede en omfattende bogsamling, som Conradine fik lov til at benytte. Hun tegner, maler og skriver små digte. Hun får undervisning i at læse og lære sprog: fransk, tysk, latin og hebraisk.
Hendes første ægteskab var lykkeligt, men Frederik Masius dør kun 32 år gammel efter en rideulykke. Hun er da 24 år, enke og har 4 børn. Som velhavende enke får hun mange ægteskabstilbud, men ønsker at drive godset Tybjerggård alene.
Conradine ansætter en ung huslærer til sine børn. Oluf Bruun er søn af en præst, og accepteres af forældrene som lærer. Da Conradine og Oluf senere bliver elskende, er det slut med accepten - hun forbydes af sine forældre at gifte sig med ham.
Conradine bliver gravid, og hun trodser sine forældre og gifter sig med Oluf. Forældrene slår hånden af hende og gør hende arveløs. Desuden bliver hendes børn med Frederik Masius taget fra hende, og det bliver hende forbudt at have kontakt til dem. Ydermere er en del af straffen, at fremover må pigebørn ikke få slægtsnavnet Rostgaard - kun drengebørnene kan føre dette navn videre.
Conradine Sophie får 22 år sammen med Oluf Bruun. Da de for anden gang mister en af deres sønner, skriver hun: Lyset slukkedes i mine øjne for aldrig at tændes igen. Gløden er væk. Jeg kunne ikke finde trøst nogen steder.. (s. 80) Hun dør i 1758, blot 54 år gammel.
Hendes ligsten ligger på Allerslev Kirkegård. Bagsideteksten fortæller, at forfatteren er bosat i Espergærde ikke langt fra Krogerup, hvor Conradine Sophie voksede op, og at hun derfor blev inspireret til at skrive den for længst afdøde slægtnings historie.
Bogen er en god blanding af historiske fakta og digtning.
Rigets runer
Endnu en af publikationerne i serien "100 danmarkshistorier" fra Aarhus Universitetsforlag: Rigets runer af Lisbeth M. Imer, 2018. (e-bog)
Runeskrift er et skriftsystem, der blev tilpasset det talte sprog. Man mener at runerne blev opfundet i det 2. århundrede, og blev udviklet for de øverste lag i samfundet. Senere hen blev det mere almindeligt at udtrykke sig på skrift, og nogle af disse meddelelser har været med til at kunne fortælle og forstå fortidens mennesker og samfund.
Runealfabetet bestod af 24 tegn ligesom de græske og romerske skriftsystemer. Dog var rækkefølgen af tegnene anderledes, de første 6 tegn var f-u-t-a-r-k (t er et tegn, der ligner et p med en ekstra streg) - og alfabetet fik derfor navnet futharken. Hvorfor rækkefølgen blev sådan vides ikke.
Jernaldermennesket kendte kun deres sprog gennem tale, det har været kompliceret at samle lydene i sproget i et system, der kunne skrives og formidles til andre mennesker.
Det gav høj status at kunne læse og skrive runer. Da Harald Blåtand fik lavet den største kendte runesten i Jelling, var det i høj grad et udtryk for magt.
Der blev ikke skrevet meget i vikingetidens samfund, men ved at riste runer i sten, som er uforgængelige i forhold til træstolper, så blev en begivenhed eller en person mindet for evigt.
Runerne fortæller også om udviklingen i det talte sprog. I vikingetiden blev folkemålene i Norden opfattet som et fælles sprog, "dansk tunge". Men dialektforskellene blev mere og mere udtalte, og forskellige sprog opstod. Latin og plattysk havde stor indflydelse på det danske sprog, som vi kender i dag.
Rigets runer er en interessant bog, der fortæller både om det talte og det skrevne sprogs udvikling.
Runeskrift er et skriftsystem, der blev tilpasset det talte sprog. Man mener at runerne blev opfundet i det 2. århundrede, og blev udviklet for de øverste lag i samfundet. Senere hen blev det mere almindeligt at udtrykke sig på skrift, og nogle af disse meddelelser har været med til at kunne fortælle og forstå fortidens mennesker og samfund.
Runealfabetet bestod af 24 tegn ligesom de græske og romerske skriftsystemer. Dog var rækkefølgen af tegnene anderledes, de første 6 tegn var f-u-t-a-r-k (t er et tegn, der ligner et p med en ekstra streg) - og alfabetet fik derfor navnet futharken. Hvorfor rækkefølgen blev sådan vides ikke.
Jernaldermennesket kendte kun deres sprog gennem tale, det har været kompliceret at samle lydene i sproget i et system, der kunne skrives og formidles til andre mennesker.
Det gav høj status at kunne læse og skrive runer. Da Harald Blåtand fik lavet den største kendte runesten i Jelling, var det i høj grad et udtryk for magt.
Der blev ikke skrevet meget i vikingetidens samfund, men ved at riste runer i sten, som er uforgængelige i forhold til træstolper, så blev en begivenhed eller en person mindet for evigt.
Runerne fortæller også om udviklingen i det talte sprog. I vikingetiden blev folkemålene i Norden opfattet som et fælles sprog, "dansk tunge". Men dialektforskellene blev mere og mere udtalte, og forskellige sprog opstod. Latin og plattysk havde stor indflydelse på det danske sprog, som vi kender i dag.
Rigets runer er en interessant bog, der fortæller både om det talte og det skrevne sprogs udvikling.
fredag den 19. juli 2019
Grønlands Amt
Grønlands Amt er en del af Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier".
Grønlands Amt er skrevet af Jens Lei Wendel-Hansen i 2019.
Historien om forholdet mellem Danmark og Grønland.
I 1953 ændrede Grønland status fra at være en koloni til at være et amt i Danmark.
Siden 1700 tallet har dansk tilstedeværelse præget udviklingen i Grønland, så Grønland er på den måde et stykke dansk kulturhistorie. Samtidigt er kulturen i de to lande meget forskellig fra hinanden, og selvom Grønlands integrering formelt set var en udjævning mellem landene, så var forholdet ikke jævnbyrdigt.
I 1979 får Grønland indført hjemmestyre, og i 2009 får grønlænderne indført selvstyre.
Grønlands Amt er skrevet af Jens Lei Wendel-Hansen i 2019.
Historien om forholdet mellem Danmark og Grønland.
I 1953 ændrede Grønland status fra at være en koloni til at være et amt i Danmark.
Siden 1700 tallet har dansk tilstedeværelse præget udviklingen i Grønland, så Grønland er på den måde et stykke dansk kulturhistorie. Samtidigt er kulturen i de to lande meget forskellig fra hinanden, og selvom Grønlands integrering formelt set var en udjævning mellem landene, så var forholdet ikke jævnbyrdigt.
I 1979 får Grønland indført hjemmestyre, og i 2009 får grønlænderne indført selvstyre.
En barndom trækker sit kølvand
En lille 'sag' på 27 sider fra Anholt lokalhistorisk Arkiv og Museum: En barndom trækker sit kølvand, af Ole Kolborg, 2014.
Ole Kolborgs far var fyrmester på Anholt fyr i årene 1961-1965. Ole var 6 år, da familien flyttede til Anholt, og han fortæller om, hvordan det var at være barn på den afsidesliggende ø i Kattegat.
Livet på Fyrgården var primitivt: gammeldags lokum, ingen rindende vand og ingen elektricitet. En af Oles arbejdsopgaver var derfor at trække ferskvand op fra en brønd.
Også fyrets historie ridses op, og lidt om englændernes besættelse af Anholt.
Publikationen er købt på Anholt Museum, og ved samme lejlighed købte jeg den nye "Anholts Naturhistorie", 2019, af Niels Schrøder. En lidt 'nørdet' ting om Anholts klima og vegetation, om klimaændringer, Ørkenens historie, grundvandet og stenene.
Ole Kolborgs far var fyrmester på Anholt fyr i årene 1961-1965. Ole var 6 år, da familien flyttede til Anholt, og han fortæller om, hvordan det var at være barn på den afsidesliggende ø i Kattegat.
Livet på Fyrgården var primitivt: gammeldags lokum, ingen rindende vand og ingen elektricitet. En af Oles arbejdsopgaver var derfor at trække ferskvand op fra en brønd.
Også fyrets historie ridses op, og lidt om englændernes besættelse af Anholt.
Publikationen er købt på Anholt Museum, og ved samme lejlighed købte jeg den nye "Anholts Naturhistorie", 2019, af Niels Schrøder. En lidt 'nørdet' ting om Anholts klima og vegetation, om klimaændringer, Ørkenens historie, grundvandet og stenene.
onsdag den 17. juli 2019
Det perfekte sted at dø
Inger Wolf: Det perfekte sted at dø, 2. udg. 2016. Købt på loppemarked ved Anholt Museum.
En krimi med politikommissær Daniel Trokic i hovedrollen. Denne gang er Daniel kommet til Japan, hvor en dansker har begået selvmord. Det ser i hvert fald ud som om, det er et selvmord, men bl.a. indikerer en båndoptagelse, som det japanske politi ikke vil udlevere, at danskeren Casper Vitanen ikke tog sit eget liv.
Daniel Trokic indlogerer sig i det gæstehus, hvor den afdøde havde boet og havde været en del af et arbejdsteam i en medicinalvirksomhed. Gæstehuset ligger ved et stort skovområde, Aokigahara, ved foden af bjerget Fujiyama. Det er et uhyggeligt sted med tilnavnet 'selvmordsskov'.
Det er ikke nemt for en mand som Trokic at få oplysninger ud af japanerne. Han er en person, der siger tingene direkte, mens japanerne gør en dyd ud af at pakke tingene ind. ".. de vil forsøge at undgå at fortælle dig noget, du ikke bryder dig om at høre, alene for at bevare den gode stemning under jeres samtale." (s. 73)
Sagen er alt andet end ligetil, men en enkelt japansk politimand, kollegaen Lisa Kornelius i Danmark og samtaler med de øvrige gæster giver ledetråde nok til at Daniel Trokic får samlet alle brikker til sidst.
En krimi med politikommissær Daniel Trokic i hovedrollen. Denne gang er Daniel kommet til Japan, hvor en dansker har begået selvmord. Det ser i hvert fald ud som om, det er et selvmord, men bl.a. indikerer en båndoptagelse, som det japanske politi ikke vil udlevere, at danskeren Casper Vitanen ikke tog sit eget liv.
Daniel Trokic indlogerer sig i det gæstehus, hvor den afdøde havde boet og havde været en del af et arbejdsteam i en medicinalvirksomhed. Gæstehuset ligger ved et stort skovområde, Aokigahara, ved foden af bjerget Fujiyama. Det er et uhyggeligt sted med tilnavnet 'selvmordsskov'.
Det er ikke nemt for en mand som Trokic at få oplysninger ud af japanerne. Han er en person, der siger tingene direkte, mens japanerne gør en dyd ud af at pakke tingene ind. ".. de vil forsøge at undgå at fortælle dig noget, du ikke bryder dig om at høre, alene for at bevare den gode stemning under jeres samtale." (s. 73)
Sagen er alt andet end ligetil, men en enkelt japansk politimand, kollegaen Lisa Kornelius i Danmark og samtaler med de øvrige gæster giver ledetråde nok til at Daniel Trokic får samlet alle brikker til sidst.
På kanten af evigheden
"På kanten af evigheden", 3. del af Ken Follett's century trilogi, 3. udg. på dansk 2016.
I den sidste del af Follett's verdenshistorie er årene 1961-1989 - med en epilog fra 2008.
I den tyske familie med Maud Fitzherbert's datter Carla og dennes mand Werner Franck, følger vi børnene Walli og Lili, og adoptivdatteren Rebecca.
Indbyggerne i de kommunistiske lande flygter til vesten, hvor leveforholdende er bedre. For at stoppe udvandringen giver generalsekretær i Sovjetunionen Khrusjtjov ordre til at bygge en bevogtet mur tværs gennem Berlin.
Det lykkes Rebecca og hendes mand at flygte over muren - og dermed en total adskillelse fra familien i østtyskland. Også Walli 'kommer over', og skaber sig en karriere indenfor musikken. Han efterlader sin gravide kæreste Karolin, og møder først sin datter, da denne næsten er blevet voksen.
George Jakes i USA - barnebarn af Lev Pesjkov, og resultatet af Greg og den farvede Jacky og dermed mulat - skaber sig en karriere i politik. Han bliver ansat som jurist for justitsminister Bobby Kennedy. George arbejder for borgerrettigheder, for ligestilling mellem racerne.
Emnerne raceadskillelse, Ku Klux Klan og De sorte Pantere fylder meget i 1960'erne. I sydstaterne i USA forsøger Martin Luther King at tale folk til fornuft, og ender med at blive skudt. Også brødrene Kennedy bliver dræbt, og alle de historiske begivenheder fortælles gennem Follett's personer, så historien gøres levende.
Tvillingerne Tanja og Dimka, datter og søn af Volodja's søster Anja, er henholdsvis journalist og assistent i Kreml. Gennem de to fortælles den russiske verdenshistorie og om kommunismens ensretning. Skiftet fra Khrusjtjov, Brezjnev, Andropov, Tjernenko til Mikhail Gorbatjov, som ser fejlene ved nogle af kommunismens ideologier, og med Gorbatjov indføres 'glastnost' og 'perestrojka' - åbenhed og omstrukturering.
I England følger vi David/Dave - søn af Daisy (datter af Lev Pesjkov) og Lloyd (søn af Ethel, stuepige for Fitzherbert). Ligesom Walli lever Dave for musikken, og de laver sange sammen.
Vietnamkrigen, Cubakrisen, atomvåben og atomoprustning - vigtige emner og begivenheder i den verdenshistorie, der fandt sted for ikke så mange år siden.
Jeg er blevet meget klogere på verdenshistorien undervejs i century trilogien - det har ind i mellem været et sejt træk, men det var det hele værd. Og nu er jeg klar til noget mere 'let' læsning!
I den sidste del af Follett's verdenshistorie er årene 1961-1989 - med en epilog fra 2008.
I den tyske familie med Maud Fitzherbert's datter Carla og dennes mand Werner Franck, følger vi børnene Walli og Lili, og adoptivdatteren Rebecca.
Indbyggerne i de kommunistiske lande flygter til vesten, hvor leveforholdende er bedre. For at stoppe udvandringen giver generalsekretær i Sovjetunionen Khrusjtjov ordre til at bygge en bevogtet mur tværs gennem Berlin.
Det lykkes Rebecca og hendes mand at flygte over muren - og dermed en total adskillelse fra familien i østtyskland. Også Walli 'kommer over', og skaber sig en karriere indenfor musikken. Han efterlader sin gravide kæreste Karolin, og møder først sin datter, da denne næsten er blevet voksen.
George Jakes i USA - barnebarn af Lev Pesjkov, og resultatet af Greg og den farvede Jacky og dermed mulat - skaber sig en karriere i politik. Han bliver ansat som jurist for justitsminister Bobby Kennedy. George arbejder for borgerrettigheder, for ligestilling mellem racerne.
Emnerne raceadskillelse, Ku Klux Klan og De sorte Pantere fylder meget i 1960'erne. I sydstaterne i USA forsøger Martin Luther King at tale folk til fornuft, og ender med at blive skudt. Også brødrene Kennedy bliver dræbt, og alle de historiske begivenheder fortælles gennem Follett's personer, så historien gøres levende.
Tvillingerne Tanja og Dimka, datter og søn af Volodja's søster Anja, er henholdsvis journalist og assistent i Kreml. Gennem de to fortælles den russiske verdenshistorie og om kommunismens ensretning. Skiftet fra Khrusjtjov, Brezjnev, Andropov, Tjernenko til Mikhail Gorbatjov, som ser fejlene ved nogle af kommunismens ideologier, og med Gorbatjov indføres 'glastnost' og 'perestrojka' - åbenhed og omstrukturering.
I England følger vi David/Dave - søn af Daisy (datter af Lev Pesjkov) og Lloyd (søn af Ethel, stuepige for Fitzherbert). Ligesom Walli lever Dave for musikken, og de laver sange sammen.
Vietnamkrigen, Cubakrisen, atomvåben og atomoprustning - vigtige emner og begivenheder i den verdenshistorie, der fandt sted for ikke så mange år siden.
Jeg er blevet meget klogere på verdenshistorien undervejs i century trilogien - det har ind i mellem været et sejt træk, men det var det hele værd. Og nu er jeg klar til noget mere 'let' læsning!
Abonner på:
Opslag (Atom)