Ayla og Jondalar har boet i Zelandoni-folkets niende grotte i 5 år, da Ayla skal på sin 'donier-rejse'. Det er et led i indføringen og uddannelsen til Zelandoni - helbreder og åndelig vejleder. På rejsen besøger hun hellige steder og oplever huler med malerier.
Læseren kommer med ind i de fantastiske huler, og 'ser' hulemalerier, som jo findes i virkeligheden.
Det er det, jeg er faldet for i serien: at grundlaget for historien bygger på fakta! Jeg bliver belært om istidsmenneskers levevis, jeg hører om klimaet for 25-30.000 år siden, hvilke planter og dyr, der var dengang. I min verden er det ret spændende at høre om, hvordan alting kan bruges, når en heldig jagt har resulteret i mammutter, bison eller lignende, og dyrene parteres. Hud, skind, knogler, indvolde, tænder, alt kan bruges, intet går til spilde.
Ligesådan med planter og urter - dunhammer er et eksempel på en plante, hvor alt fra rod til top kan bruges af mennesker, der ikke har et supermarked i nærheden...
Bagerst i bogen skriver Jean M. Auel om sine rejser i Frankrig og Tyskland og andre steder i Europa. Hun fortæller om de mange eksperter indenfor bl.a. arkæologi og antropologi, som har hjulpet hende med svar på hendes spørgsmål om vores forhistoriske aner. Hun fortæller også om sine oplevelser og indtryk af besøgene i de fantastiske huler.
2 kommentarer:
Jeg stod af efter de første tre bøger og jeg har faktisk ikke tænkt mig at læse videre. Jeg prøvede at starte på Rejsen over stepperne, men kunne med det samme mærke, at denne serier altid vil forblive en trilogi for mig.
Det er også en langtrukken historie, og især Rejsen over stepperne er virkelig et sejt træk:-) Men som skrevet er jeg fascineret af forestillingen om den måde forhistoriske mennesker levede, brugte naturen og udviklede sig til det, vi er i dag. Der findes heldigvis masser af romaner, til enhver smag;-D
Send en kommentar