tirsdag den 4. marts 2014

Det sidste testamente

Sam Bourne: Det sidste testamente, 2007.
e-bog, lånt via e-reolen.dk
En gammel lertavle bliver stjålet fra Nationalmuseet i Bagdad, og dukker op flere år senere ved et tilfælde hos en mand, der kan tyde kileskriften på tavlen.
"Det allerstørste arkæologiske fund nogensinde" - Abraham, Faderen til de tre store religioner: Jødedommen, Kristendommen og Islam, har skrevet sin sidste vilje, om hvordan Israel skal deles.
Handlingen foregår overvejende i Israel, og hovedpersonen Maggie, som er professionel mægler, er tilkaldt for at få fredsforhandlingerne mellem jøder og arabere til at udmunde i en fredelig aftale, så begge parter kan leve i landet.
Det er alt andet end fredeligt, for den lille lertavle er omdrejningspunktet i magtkampen, og alle forsøger at få fingrene i den.
Arkæologi, Mellemøstens konflikter og computerspillet Second Life er nogle af ingredienserne i Sam Bourne's roman.


Ingen kommentarer: