"Da Danmark gik ned", Claes Blom, 2010-2012.
Forfatteren beskriver selv romanen som En atypisk spændingsroman om cyberkriminalitet, undervandseventyr og desperat kærlighed!
Det er en rigtig god historie! Men...
Alting, alle sætninger, alle dialoger, er så uhyggeligt detaljeret.
Der er for meget støj, det er som om Blom prøver alt for meget. Som om han har et krampagtigt behov for at fylde nogle sider med ord.
Jo længere historie - jo bedre... Nej, sådan hænger det altså ikke sammen.
Et eksempel: Magnus sætter sig i en stol, men læseren skal som bonus også ha' at vide, hvilken farve stolen har, og at Magnus vist nok har arvet den efter sin far... 3 linier hvor én havde været nok.
Det er uinteressant i fortællingens sammenhæng!
Jeg kunne fortsætte med flere pudsige eksempler, men så er det jo mig, der går i detaljer :-)
Beskrivelser af mobiltelefoner, vejledning i dykkerudstyr og dykning, og hvorfor er det nu lige, at kapitel overskrifterne er på engelsk??
Hmm, nej den er jeg ikke helt tilfreds med, men som sagt er selve historien god, og kan man bare skøjte let henover clichéerne, så er den ok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar