Månen er skjult

 John Steinbeck: "Månen er skjult", (The Moon is Down, 1942), e-bogs udgave 2020.
Der er krig, og en lille by bliver besat. Byen har en kulmine, som er vigtig for besættelsesmagten.
Oberst Lanser og 5 andre officerer flytter ind i borgmesterboligen, og hele befolkningen opfordres til at samarbejde med fjenden.
Det varer dog ikke længe før modstanden rejser sig - indbyggernes tab af deres frihed og den fortsatte produktion af kul, der nu er til fjendens fordel, er dem inderligt imod. De to parter bekriger hinanden på hver deres måde, (åbent og skjult) og snart påvirker det soldaternes psyke. Den glorificering de var blevet lovet udebliver, kvinderne ser ikke til deres side, og den før så lækre mad på restauranterne serveres uspiselig for soldaterne.
Steinbeck skrev romanen under 2. verdenskrig, og selvom det ikke nævnes direkte, er læseren ikke i tvivl om, at det er nazisterne, der er fjenden. Der er knap 100 sider, men den korte roman formår alligevel at gøre indtryk. John Steinbeck lader læseren få indblik i begge sider af konflikten i byen, og viser at ligegyldigt hvor fredeligt et folkefærd er, så reagerer mennesker, når friheden tages fra dem.

Isaac Bashevis Singer

Under oprydning dukkede 2 bøger op af Isaac Bashevis Singer. En forfatter jeg har gode erfaringer med, men jeg husker ikke at have læst disse 2: "Shosha" og "Troldmanden fra Lublin" før.

"Shosha" fra 1978 er en kærlighedshistorie, der foregår i Warswawa i tiden mellem de to verdenskrige. Aaron Greidinger - kaldet Tsutsik - er vokset op i en fattigt gade i et religiøst hjem. Et særligt bånd til nabodatteren Shosha, som gerne lytter til hans historier, får betydning senere hen i hans voksne liv, hvor han forsøger at slå igennem som forfatter.
Singer beskriver mennesker og steder med en skarp men humoristisk pen, hvor religion og ritualer er nogle af de fremtrædende elementer.

"Troldmanden fra Lublin" (1960) er historien om den jødiske tryllekunstner Jazha Mazur. Romanen indledes med beskrivelsen af en succesrig mand med et meget frit syn på livet hvad angår kvinder og fornøjelser.
Jazha er gift med Esther, som i modsætning til sin mand overholder alle samfundets og de jødiske forskrifter. De to har det godt, alligevel lever 'troldmanden' i andre forhold uden sin hustrus vidende.
En af hans kvinder - den katolske enke Emilia - bliver hende, der vælter hans 'korthus'.
En godt fortalt historie om en mand, der tvinges til at tage livet i alle dets facetter op til revision.

Liv er her på mange og skikkelige måder

 "Liv er her på mange og skikkelige måder; Jyllinge-Gundsømagle skildret i breve af sognepræst Knud Tobias Vest 1899-1924" - skrevet af Jette Petersen og Alan Hjorth Rasmussen, 1997, Fjordmuseet - Roskilde Museum.
En særdeles velskrevet og interessant bog baseret på breve, som både fortæller præstens egen historie, men i høj grad også beskriver livet i en landsby omkring år 1900.
Bogen starter med Knud Vests ungdom og manddom, og de præsteembeder han bestred, inden han kom til Jyllinge præstegård i 1899. Det var bestemt ikke et erhverv, man blev velholdende af!
Indbyggerne i Jyllinge - og også Gundsømagle - samt deres boligforhold og levevis beskrives via brevene. Der er fotos og malerier, der er med til at give billedet af menneskene og deres erhverv, særligt fiskeriet som betød meget for byen ved Roskilde fjord. Også skoler og infrastruktur er blandt emnerne, og en fortælling om hvert af Knuds og hustruen Thyras 10 børn.
Jeg er løbet tør for bøger om min barndoms egn, men denne samt "Levende fortid. Glimt af Gundsøs kulturhistorie" har jeg fået rigtig meget ud af. 

Gundsømagle før København kom forbi

 "Gundsømagle før København kom forbi; Erindringer fra Gundsømagle sogn i begyndelsen af 1900-årene". Skrevet af Jens Madsen, Fjordmuseet, 2000.
(rev. udg. - 1. udgaven udkom i 1988)
Førhen var Gundsømagle en isoleret landsby, det var besværligt at komme til Roskilde, Frederikssund og København.
Det gamle Gundsømagle bestod af flere store gårde med tilhørende huse, og forskellige håndværkere - såsom smed, bager, slagter - havde deres huse. Der var kirken fra middelalderen og en lille skole.
I bogen beskrives landsbyens opbygning og de enkelte matrikler gennemgås på baggrund af matrikelkort fra 1844-1860. 
Nogle af de gamle gårde eksisterer den dag i dag, men uden de store jordbesiddelser. De er for længst solgt fra, og er nu bebygget med enfamiliehuse. Gundsømagle er min barndomsby, og det er interessant at læse om stedets historie. Blot ville jeg ønske, at jeg havde haft nogen af den viden, dengang jeg boede der.

Barndommens gade

 "Barndommens gade", Tove Ditlevsen, 1941 - mit eksemplar er fra 1962, 4. opl.
Inde på Vesterbro i København bor Ester i en lille lejlighed sammen med sine forældre og sin bror Carl. Hendes barndom, ungdom og det tidlige voksenliv beskrives. Veninden Lisa, skolen, forholdet til forældrene, konfirmationen og den første plads, hvor hendes arbejdsliv begynder.
Beskrivelser af personer og steder går rent ind - Tove Ditlevsen var ikke kun forfatter men også digter!
Esters opvækst og oplevelser i det til tider hårde miljø er en del af hendes person. Følelsen af ikke helt at høre til, af at savne noget, hun mener alle andre har, den slipper hende ikke. Selv ikke da hun finder kærligheden - da tør hun ikke slippe 'barndommens gade'.
Romanen er delt op i 3 dele, og 1. del, som er 'barndommen', er filmatiseret med Sofie Gråbøl i hovedrollen som Ester. Billederne fra filmen flimrer i baghovedet, når jeg læser ordene, og det er nemt at forestille sig den følsomme pige, der har så svært ved at passe ind.
En klassiker - god litteratur - det rører ved noget inderst inde, selv 80 år efter den blev skrevet.
(Og jeg opdager i skrivende stund, at jeg også skrev om romanen for 10 år siden)

Levende fortid. Glimt af Gundsøs kulturhistorie

 Under Roskilde Museum fandtes engang "Fjordmuseet" i Jyllinge. Det blev lukket i 2012 pga. besparelser. Museet stod bag en del publikationer, bl.a. denne: Levende fortid. Glimt af Gundsøs kulturhistorie, skrevet af lokale forfattere, redigeret af Alan Hjorth Rasmussen, 2004. 
Bogen består af 19 artikler med en række emner fra Gundsøs fortid. Den starter med fortællingen om etablering af Fjordmuseet og fortsætter med fund fra den tidlige oldtid - ca. 9000 år f.v.t. Der er fundet mange spor af vores forfædre i jorden i form af f.eks. pilespidser og økser, samt grave og spor af fortidige broer. Over jorden er der stendysser og gravhøje spredt i landskabet, der vidner om mennesker i en fjern fortid, der fandt området interessant nok til at bebo.
Artikler om kirkerne i Gundsømagle, Jyllinge, Hvedstrup, Kirkerup og Ågerup - både om bygningerne og om præsterne, artikler om stednavne, naturen og nogle af de personligheder, der satte et særligt præg på stederne i kommunen.
Fiskerierhvervet, landbruget, den store omvæltning i 1960'erne, da Jyllinge Nordmark blev byggemodnet, og Københavnerne fik sommerhuse i området.

Indholdet:

• Forord
• Egnshistorisk Forening og museumsinitiativet
• Mange tusind år gemt i Gundsøs muld
• Den gamle Værebro
• Kirker og kirkeliv i Gundsø
• De store linier. Erindringer fra Jyllinge-Gundsømagle sogneråd 1962-70
• Personer og steder
• Slaget ved Værebro
• Stednavne i Gundsø
• Østrupgård
• Nedre Værebro møllegård
• Øvre Værebro mølle
• Landsby, bro og havn
• Bondekarl i Jyllinge og Gundsømagle
• Gundsømagle Sø
• Fiskeri og andre fjorderhverv
• Kunstnere i Gundsø
• Litteratur om Gundsø
• Strandjagt ved Jyllinge
• Egnshistorisk Forenings Arkæologigruppe
• Noter og kildehenvisninger
• Fotohenvisninger

Min interesse i bogen er, at jeg er vokset op i Gundsø. Der er mange oplysninger i bogen, som jeg ikke var klar over - og flere ting jeg kunne nikke genkendende til. I dag bor jeg i den anden ende af Danmark og kommer der kun sjældent. Det er en bog, jeg vil kikke i igen fra tid til anden.

Drømme

 I serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag: "Drømme", af Melanie Gillespie Rosen, 2020.
En fagbog om drømme - hvad er drømme? Hvorfor drømmer vi? Hvem kan drømme?
En masse gode spørgsmål men desværre ingen endegyldige svar. 
Forfatteren gennemgår nogle af de teorier, der findes og fortæller om forskning inden for emnet. Hjerneaktivitet kan måles, og det er ét af de redskaber, der tages i brug, når forskere prøver at besvare spørgsmålene. Men aktiviteten fortæller ikke noget om, hvilket stof drømme er gjort af - og heller ikke hvorfor nogle mennesker drømmer mere end andre, og nogle husker deres drømme bedre.
Konklusionen er den samme hver gang: "vi ved det simpelthen ikke"! 
Men det var interessant læsning, drømme er et emne, vi alle kan relatere til.