Marianne

Hans Martin: Marianne, 1959.
Romanen starter i 1917, Marianne Duren er 17 år, og bor på herresædet Hooghen Hof i en lille købstad i Holland. Hendes familie består af forældrene, storebroderen Nico og oldemor Louise Duren.
1. verdenskrig mærkes også i det neutrale Holland, og familiens økonomi skranter. Faderen er en svag mand. Han er direktør - som sin far og farfar - i en bank, og da han 'låner' fra kundernes konti, og ikke kan betale tilbage, ender han med at gå bankerot, og familien må sælge det store hus.
Det er en bog hjemmefra, jeg har læst den mange gange og holder meget af den.
Hans Martin beskriver Mariannes opvækst og personlighed på en medlevende måde.
Hun er et menneske, der vil det gode. Hendes fars bedrageri og forældrenes kærlighedsløse ægteskab påvirker hendes udvikling, gør hende stærk og uafhængig, men gør hende også bange for kærligheden og for livet.
Man følger Marianne til 1958, hvor hun er 57 år. 

Dronning Grågylden

Dronning Grågylden af Moa Martinson, 1980. (Originaludgaven Drottning Grågyllen er fra 1937.)
I romanen følger man bl.a. nogle af børnene fra et soldaterlod. Det er fattige folk, hvor faderen er soldat, og familien har derfor fået et hus og et stykke jord - et 'lod' - som en del af lønnen. Der kommer et nyt barn hvert år, og de ældste børn er nødt til at komme ud at tjene andre mennesker for at få føden og lidt penge.
Hos Fia på Stena er der lidt mere styr på økonomien og børnefødslerne, for her har far-soldat forladt kone og børn til fordel for en anden kvinde. Fia får en særlig tilladelse til at beholde 'loddet'.
Mathilde er en frøken fra en faldefærdig gård, Falla. Der bor hun med sin småtossede far, og hun er ene om at holde sammen på husholdningen.
Man møder flere personer i romanen, men Klara fra familien Lord på soldaterloddet, Anna som er datter af Fia på Stena og Mathilde på Falla er de 3 personer, der er i fokus.
I det lille svenske samfund for flere hundrede år siden lever menneskene skarpt adskilt. De fattige forbliver fattige, og dem der er højst på strå forbliver finere, selvom pengene bliver små.
Romanen er lidt langtrukken til tider, mest der hvor Moa Martinson går i helikopterperspektiv. Jeg er mest til beskrivelser af menneskene, deres tanker og følelser.

Pigen i cementblanderen

Svend Åge Madsen: Pigen i cementblanderen, 2013.
8 selvstændige historier, dog med mere eller mindre sammenhæng mellem fortællingerne - især personerne.
Svend Åge Madsen kan fortælle om de særeste hændelser, og få det til at virke troværdigt.
F.eks. i Dr. Zakæus' venstre hånd, hvor hovedpersonens venstre hånd stikker en kniv i sin kones bryst, den højre hånd forsøger at overmande den venstre, men lykkes ikke. Derfor er kun den venstre hånd i 'husarrest'...
I Anica & Sophus foregår der en brevveksling på tværs af tiden via et ormehul...
En roman om kvantemekanik - mennesker reduceret til atomer. Dermed er tidsrejser og kloner en virkelighed i Pigen i cementblanderen.
Fantasi med etiske overvejelser - hvad sker der, hvis man kan være to steder på én gang?
Det er ikke den bedste Svend Åge Madsen roman efter min mening. Men der er et eller andet, der fanger. Sproget er eminent.

Æg

En kort titel af Morten Ramsland: Æg, fra 2017.
Jeg var betaget af hans Hundehoved i 2005, skuffet over Sumobrødre i 2010, og var derfor nødt til at læse Æg... Den var heldigvis på hylden på biblioteket.
Det er overvejende en fantasifuld fortælling fra middelalderen. Den udspringer i nutiden, hvor jeg-fortælleren har nogle sære anfald ...jeg kommunikerede med usynlige skikkelser fra glemte fortællinger (s. 9) Efter forsøg med lægen og medicin, bliver han kørt ud til sin morfar, som gerne fortæller om altings begyndelse.
Da morfaren begynder at fortælle, er der en rød tråd mellem jeg-fortællerens oplevelser og de gamle historier. Et magisk æg spiller en stor rolle, og gennem generationer siden middelalderen og op til nutiden hænger alting sammen ifølge morfar. Hvordan skal noget give mening, hvis vi ikke kender historierne? - spørger han. (s. 11)
Tro og overtro, magi og fantasi - fortalt med glimt i øjet. Og ja: man kommer vel ikke udenom, at fortid og nutid hænger uløseligt sammen?

Du er den eneste

Moa Martinson: Du er den eneste. (1952: Du är den enda - på dansk i 1980)
Betty på bare 19 år er blevet presset ti at gifte sig med Frederik. Da han havde "taget hende" mod hendes vilje, og hun blev gravid, mente hendes nærmeste, "at det var det rette at gøre".
2 børn har Betty, hun bor i et lille hus i skoven, og tjener penge ved at servere kaffe med brød til for skovarbejderne om vinteren.
Frederik er også skovarbejder, og der går sommetider flere uger mellem, at han kommer hjem. Det er hans families hus - og Betty gør hvad hun kan, for at holde huset rent og sørge for sine børn og sig selv.
Flere og flere af konerne i det lille samfund finder hen til Betty, dels for at sladre, dels for at få læst avisen højt, og tilsyneladende også fordi, de dér finder noget smukt og særligt.
Betty selv vrænger i skjul på næsen af konerne og de skovhuggere, der kommer og drikker kaffe hos hende. Hun synes, de er uvidende og gammeldags.
Historien foregår i Sverige først i 1900 tallet. Man hører om bønder og skovarbejdere, om de få rige herremænd, og netop den store forskel på rig og fattig, der danner grundlag for arbejderbevægelsen.
En bog fra egen hylde, der er læst flere gange. Den er fin, når læsehumøret er til den slags.

Pigen uden navn

Pigen uden navn, Christina Baker Kline, 2016.
(Orphan Train, 2013)
Molly er 17 år. Hun er opvokset i forskellige plejefamilier, da hendes far er død og hendes mor ikke var i stand til at tage sig af hende.
Vivian er 91 år. Hun bor alene i et stort hus. Ingen familie, kun et loft fuld af minder.
Det tilsyneladende umage par får et helt særligt forhold til hinanden.For det første har de flere ting til fælles, og måske netop fordi de ydre faktorer er så langt fra hinanden, åbner de sig hver især for den anden.
Molly skal hjælpe med at rydde op på Vivians loft. Der er fyldt med kasser, der repræsenterer Vivians liv, og efterhånden som kasserne bliver åbnet, fortæller Vivian om sit liv.
Hun var et af tusindvis af forældreløse børn, der i årene 1854-1929 blev samlet op i byer på Amerikas østkyst og med tog fragtet til Midtvesten for at blive adopteret væk til familier dér. Mange af børnene blev brugt som billig eller gratis arbejdskraft, og forholdende i deres nye liv var sommetider værre end den fattigdom, de kom fra.
Pigen uden navn er en fiktiv fortælling, der bygger på faktuelle begivenheder. Den var rigtig godt fortalt og meget gribende.

Le - Lene - Helene

Herdis Møllehave: Le - Lene - Helene, en trilogi fra hhv. 1977, 1980 og 1983. (Fra bagsiden: ... første gang samlet i ét bind.)
3 romaner om 3 kvinder. Vi er tilbage i 1970'erne, kvinderne kæmper for at blive accepteret som ligeværdige med mændene. Fri sex, åbne ægteskaber og en generel usikkerhed om, hvordan kønnene skal fungere i de forholdsvist nye konstellationer, der var på den tid.
Le er enlig mor i 30'erne, Lene er 10 år ældre og lever i et velfungerende åbent ægteskab og Helene er "det borgerlige eksempel", en kvinde i 50'erne, der er gift med en advokat.
Hver for sig kæmper de for kærligheden og samtidigt at være tro mod det menneske, de er inderst inde.
Helt ærligt fandt jeg den forældet og kedelig. Den kommer tilbage til genbrugsbutikken, hvor jeg købte den:-)