Hvad man ikke ved

ØV! - Bogen er slut, var min umiddelbare tanke, da jeg læste sidste side i Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman "Hvad man ikke ved". (e-bogs udg. 2012)
Jeg ønskede, at den ville vare ved, ønskede at vide mere om de personer, jeg havde lært at kende:-)
Men jeg læste så på forfatterens blog, at hun er i gang med at skrive fortsættelsen...
Historien foregår fra 1969-1974, og læseren følger familien Horn.
Far, mor og 3 børn - kernefamilien.
Men der sker ændringer i familiemønstrene, den enkelte ønsker at realisere sig selv, man ønsker frihed...
Det er vigtigt, at man endelig ikke lever som forældrene gjorde, men for nogle er det mere et pres end et egentligt ønske, at frigøre sig fra de gamle normer.
For det der er naturligt og frihed for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden!
Og det der føles naturligt for en far, er ikke det samme, han forestiller sig for sine døtre...
Marstrand-Jørgensen kan beskrive tanker, følelser og stemninger så præcist, at jeg flere gange, lidt undrende, nikkede genkendende til forskellige situationer.
Jeg glæder mig til at læse fortsættelsen i efteråret 2013.

Pi's liv.

Pi's liv, Yannn Martel, 2001.
Den indiske dreng Piscine Patel, kaldet Pi, fortæller en fantastisk historie om sit liv, og om at overleve på Stillehavet i en redningsflåde i selskab af en bengalsk tiger ved navn Richard Parker!
Pi's far havde en zoo i Indien, så Pi har et indgående kendskab til vilde dyrs mentalitet. Den viden er med til at hjælpe ham til at overleve på den knappe plads i redningsbåden sammen med rovdyret.
Dertil kommer troen på ikke mindre end tre religioner - hinduisme, islam og kristendom - som bringer Pi trøst og håb.
Hans oplevelser er utrolige, det er ufatteligt, hvad han oplever der ude i ingenting!
Bogen er filmatiseret, og den film må jeg bare se.
En bemærkelsesværdig bog, en tragisk men magisk historie, suverænt fortalt.

Den tomme plads.

Harry Potters mor: J.K. Rowling har skrevet en voksen roman: "Den tomme plads", 2012.
Den er spændende, humoristisk, satirisk, underholdende og god udfordring til de små grå.
Stedet er en lille landsby, Pagford, der er delt i 2 lejre.
Der er folk, der er imod The Fields, og folk der er for The Fields.
The Fields er et område i Pagford, hvor bærmen - de sociale tabere - har samlet sig.
I følge modstanderne skulle The Fields slet ikke have været en del af Pagford, og nogle af medlemmerne i Sognerådet prøver at lukke afvænningsklinikken, og få "afstødt" denne sorte plet i deres ellers nydelige samfund.
Da en af fortalerne, og en beskytter af de socialt udsatte, dør, og et nyt medlem til Sognerådet skal vælges, bliver der kradset i den pæne facade, og hemmeligheder dukker op.
Der er næsten alle former for menneskelige svagheder, og Rowling er rigtig god til at udpensle menneskeracens dybder!

Fra Helvede til Mors!

Lisbeth Hersø Rasmussen ser tilbage på sit liv i bogen "Fra Helvede til Mors", 2013.
Hendes barndom og ungdom var præget af vold.
Hendes far underkuede familien med psykisk og fysisk vold, og de første kærester Lisbeth havde, tog over hvor faderen slap.
Nogle af de situationer hun beskriver, er groteske, og det gør ondt indeni at tænke på, hvordan forkvaklede voksne kan mishandle uskyldige børn.
Det lykkedes hende, som voksen, at finde en god kæreste, en hun var tryg sammen med, og som var god ved børnene.
Men modgangen var ikke ovre - og i dag er det Lisbeths 3 børn, der får en stor del af æren for, at hun  som 42 årig har fået lysten til livet tilbage, og at hun ikke gav op.
En stærk og personlig fortælling, forholdsvist korte afsnit, skrevet i et dagligdags sprog og derfor meget let at læse.

De andre.

Anna Grue: "De andre", 2012.
10 noveller om menneskers hverdagsliv, og om hvordan hændelser - forårsaget af andre mennesker - kan gribe ind i, og forstyrre de vante rutiner.
Anna Grue skriver, så man er "fanget" fra første linje, og flere af karaktererne kan man nikke genkendende til.
Selvom det er noveller, der umiddelbart er selvstændige historier, er der alligevel en rød tråd igennem samlingen.
Nogle af personerne optræder flere gange, og 2 af fortællingerne har henholdsvis en start og en afslutning med 27 års mellemrum.
Anna Grue er krimiforfatter, men har sin egen måde at bygge historier op på, og har mere fokus på menneskene end på forbrydelsen.

Ingen grund til overdramatisering!

Erling Jepsen: Ingen grund til overdramatisering, 1999.
Det er første gang, jeg læser romanen, og alligevel kendte jeg jo godt jeg-fortælleren og hans familie.
Historien om Ingelise, der begår selvmord (eller gør hun?), og som har en mand, der tæver hende, den kender jeg jo fra "Frygtelig lykkelig".
Hans forældre og søskende genkender jeg fra "Kunsten at græde i kor"...
Nå, men Ingen grund til overdramatisering handler om en ung mand fra Sønderjylland, der er kommet til København for at læse dansk på universitetet, og for at blive forfatter.
Det går bare ikke så godt med økonomien, og med at skrive, og heller ikke så godt med pigerne.
Bogen er sjov, jeg ville nok ønske, at det havde været den, der havde været min den første Jepsen-bog, så havde jeg ikke haft fornemmelsen af, at jeg kendte det meste på forhånd.
Jeg ser stadig frem til "Den sønderjyske farm"!

Eventyr fra Skranefjell.

Syv små eventyr i: "Eventyr fra Skranefjell" af Ingrid Ma Shantie Andersen, 2013, med illustrationer af Susanne Ullidtz.
Det er eventyr om nisser, havfolk, trolde og alfer, som alle har til det tilfælles, at de foregår på Skranefjell i Norge.
Tegningerne i bogen er - efter min mening - ligeså vigtige som teksten.
Både voksne, der læser højt, og børn, der har lært at læse, kan fortælle eventyrerne ud fra illustrationerne, og måske selv digte videre.
Skribent og illustrator er dog ikke helt enige på side 36, hvor en smuk, ung pige med langt sort hår... er tegnet som en pige med langt hvidt hår! Men pyt, så kan den observante tilhører jo bemærke det, og der er noget at samtale om :-)
Bogen henvender sig til børn fra 5 år og op, og der er sikkert nogle af ordene, der kræver nærmere forklaring for en 5-6 årig.
Eventyr er altid godt, det sætter gang i fantasien, som sætter gang i så meget andet, og det har børn (og voksne!) rigtig godt af:-D