Slægten

I 1898 skrev Gustav Wied "Slægten". Han skriver om baronen Helmuth på Næsset, samt hans slægt og husholdning. Helmuth er netop blevet gift med Alvilda, da romanen starter, men alliancen mellem den forfinede kvinde fra byen og den mere grove baron viser sig hurtigt at være problematisk. Da "Vilde" inviterer sin fætter, grev Scheele, på besøg for adspredelsens skyld, bliver et trekantsdrama omdrejningspunktet for fortællingen.
Overklassen på slottet og undersåtterne i landsbyen lever i hver deres verden. De har deres roller at spille, og tillader ikke at der bliver trådt ved siden af. Baron Helmuths mor, enkebaronessen, kan ikke slippe sin rolle som 'Dronningen', og optræder fortsat som hende, der er vant til at byde og blive adlydt. 
Landsbyens præst har svært ved at holde sig til én kvinde, og facaden krakelerer mere og mere.
Gustav Wied lader sine personer, høj som lav, tale, og historien beskues fra alle vinkler.
En underholdende roman der fortæller om tiden i 1900 tallet, hvor magten i samfundet er ulige fordelt. Om betydningen af de adelige slægter, selvom skikken med at gifte sig med nære slægtninge ikke ligefrem fremmer intelligensen...