Endelig fik jeg læst "Vilde svaner. Tre døtre af Kina", 1991. Jeg har en niece, der har været i Kina siden sidst i august måned, og hun skal være der 3 mdr. endnu. Hun skriver e-mails en gang imellem, hvor hun fortæller om sine oplevelser, og om hvor anderledes alting er. Hun læste Vilde svaner, og spurgte mig, om jeg nogensinde havde læst den. Den havde givet hende en bedre forståelse af Kina og kinesere, og en bedre forståelse af deres kultur.
Derfor tænkte jeg: Nu skal det altså være, der må være noget om den bog! Det er nemlig ikke første gang, jeg er blevet anbefalet at læse den...
Forfatteren Jung Chang fortæller Kinas historie gennem 100 år. Hun starter med at fortælle sin bedstemors historie, derefter sin mors historie, og til sidst historien om sit eget liv.
Bogen beretter om Manchu-riget (1644-1911), om Japans belejring, om kommunismens indtog, om Mao Zedong: Formand Mao.
Den lærte mig en masse om Kinas historie, og den chokerede mig faktisk lidt, for jeg vidste ikke at Maoismen sådan set var en diktatorisk styreform. Kommunismen har da enkelte positive punkter, men en ensretning af individet og den overvågning af ens naboer, bekendte, venner og familie, fratagelse af initiativ og ambitioner, det er ikke et sundt samfund!
Tænk engang: Uddannelse blev afskaffet, for uddannede mennesker udskiller en del af befolkningen fra de øvrige. Alle skulle adlyde selv de mest urimelige ordrer, ellers var det fængsel, tortur eller henrettelse. Dem der var imod Mao, levede et usselt liv, eller levede ikke ret længe.
- Længe leve demokrati, ytringsfrihed og individets ret til at skabe sin egen tilværelse!!
Som jeg blev anbefalet, vil jeg også anbefale andre at læse bogen. Den er stærk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar