Byen og havet

  "Byen og havet" af Keld Conradsen, 2022. 
Fra bagsiden: En genial studerende finder i 1960'erne afgørende bevis for den nye og revolutionerende teori om kontinenternes drift. Men det geologiske miljø er ikke klar til teorien og støder hende fra sig...
Romanen handler om Jenny og om hendes søn Arvid. En jeg-fortæller får indblik i Jennys liv og forskning via en kasse med personlige breve og en kladde til et speciale med data, undersøgelser og udregninger om kontinenternes drift.
Om naturvidenskab og menneskelige omkostninger. En "videnskabsroman" kalder litteratursiden den, og det er en passende betegnelse. 
Det var en roman, der var svær at lægge fra sig, interessant og velskrevet. Jeg blev anbefalet at læse den, og den anbefaling giver jeg hermed videre.

Jeg er i øjeblikket i gang med et anmeldereksemplar: "Øen; Eller sprækken i fladhedens afgrund" af Erik Claudi. Den skriver jeg om, når jeg er færdig  - men den er også god;-)

I en dråbe

 Sissel-Jo Tomaselli Gazan: "I en dråbe", 2024.
En af yndlingsforfatterne er begyndt på en ny krimiroman-trilogi. Den første er "I en dråbe", hvor læseren møder hovedpersonen Mia Jinju Thiel-Jensen. En teenager der mister sin mor og opdager nye sider af sine nærmeste.
Mia er adopteret, hun kom til Danmark, da hun var 9 mdr. gammel. Hun har et særligt og tæt forhold til sin adoptivfar, Finn, de har mange fælles interesser, og han er fascineret af Korea og af Mias superhukommelse. 
Det samme gælder ikke for forholdet til adoptivmoderen, Merethe. De to har flere sammenstød, og moderen har det svært med det fokus, Finn har på Mia - hendes koreanske baggrund og evnen til at huske ansigter og hændelser fra barndommen. Netop den dag Merethe forsvinder har de skændes, og Mia føler sig skyldig og prøver at opklare, hvad der er sket.
År senere bliver Mia uddannet som kriminalbetjent og da andre lignende forsvindingssager dukker op, følger hun sporet. Nye metoder indenfor opklaringsmetoder er kommet til, og DNA-profilering og retsbotanik er redskaber, der kan afsløre vigtige informationer - også i gamle sager, der ellers var opgivet.
Romanen handler om familier, om adoption, om børn, om at høre til - og så er der spændingsmomentet i opklaringen af Merethes forsvinden og de andre sager, hvor der lidt efter lidt viser sig en fællesnævner.
De 450 sider blev læst på nogle dage, Sissel-Jo er en fantastisk forfatter, der formår at holde læseren fanget til sidste side. Jeg er endnu aldrig blevet skuffet over hendes romaner - sproget og indholdet er suverænt!!

88%

 Maren Uthaug: "88%", 2024. 
Kvinderne har fået nok af mænd! Mænd har i det meste af verdenshistorien været herskere - kvinder blev set som et fejlprodukt - i hvert fald ifølge de gamle grækere.
Inga er meget gammel, hun har levet mange liv og husker dem alle. Hun er en kraft, der hjælper kvinderne med at undertrykke den nogle gange opståede empati for mændene, som efter evolutionen er spærret inde i centre og ikke længere regnes for mennesker.
Mændene bruges stadig til sex, men bare for underholdningens skyld, da kvinderne sagtens kan reproducere sig selv via kunstig befrugtning.
Alt skulle være godt for kvinderne, men nogle af dem har det alligevel ikke godt. Nogle har mere succes end andre, og dem der har succes vil ikke det, de er bestemt for!
Et 'spændende' tankeeksperiment, men lidt for kunstigt efter min smag. Slutningen føltes lidt flad - måske skulle Uthaugs "11%" læses først for forståelsens skyld??
Nu er romanen læst, og Maren Uthaug er en god forfatter.