Pioneer Girl; The Annotated Autobiography

 Laura Ingalls Wilder: Pioneer Girl; The Annotated Autobiography, 2014.
Om Laura Ingalls Wilders forfatterskab, om tilblivelsen af hendes selvbiografi samt det første manuskript "Pioneer Girl" med notater og kilder. Bogen er udgivet af Little House Heritage Trust og redigeret af Pamela Smith Hill.
Laura Ingalls Wilder skrev sin og sin families historie i stilehæfter. Oplevelser som til tider var barske - ikke som livet bliver beskrevet i børnebogs-udgaverne, der blev udgivet i årene 1932-1943 og  som i tv-serien "Det lille hus på prærien".
I bogen beskrives processen fra start til slut. Den 60-årige Laura skriver efter hukommelsen - uden ophold, kapitler og lignende - og datteren Rose Wilder Lane (forfatter og journalist) redigerer efterfølgende moderens historie og sender manuskriptet til flere forlag.
Det ender i første omgang ud i en omskrivning tilpasset et børnepublikum - senere til et bredere publikum.
I The Annotated Autobiography stilles der spørgsmål om autencitet, og de mange noter be- og afkræfter bl.a. personer og kronologi.
Når man som jeg kender tv-serien til hudløshed (!), var læsningen af Pioneer Girl en fornøjelse og en berigelse. Desværre er bogen aldrig udkommet på dansk, så det blev min første fornøjelses-læsning på engelsk - originalsproget. Det gik over al forventning - alle noter blev dog ikke nærlæst, nogle blev kun skimmet. En veldokumenteret og interessant bog.

Indhold:

• Manuskripter
• "Pioneer Girl"
• Kansas and Missouri, 1869-1871
• Wisconsin, 1871-1874
• Minnesota, 1874-1876
• Iowa, 1876-1877
• Minnesota, 1877-1879
• Dakota Territory, 1879-1880
• Dakota Territory, 1881-1888

Appendix:

• Facsimile of "Juvenile Pioneer Girl"
• The Benders of Kansas
• The Gordon Party
• The Singing School
• Bibliografi
• Indeks

Hulernes sang

 "Hulernes sang", 6. og sidste bind i istidssagaen Jordens Børn. Skrevet af Jean M. Auel i 2011.
Ayla er kommet i lære som Zelandoni, hun er akolut!
En Zelandoni er en åndelig vejleder. Folket tror på "Den Store Moder", ophav til alt levende på jorden, og en Zelandoni kender og formidler legenderne, der hører til troen, og er den der har styr på traditionerne vedrørende de vigtige hændelser i livet - som fødsel og død.
En Zelandoni kender også til helbredelse. En slags medicinkvinde/mand der er kyndig i plantekendskab, og som også kan sætte brækkede knogler sammen. Ayla er allerede helbreder - men nu lærer hun også om himmellegemers stilling, årstiderne, tælleord og 'Moderens Sang', som en Zelandoni skal kunne udenad.
Det kan være svært at forene et familieliv med at være Zelandoni. Ayla vil helst være mor for datteren Jonayla og mage til Jondalar, men hun finder det også spændende at lære nyt.
"Den Første Blandt Dem Der Tjener Moderen" er, som titlen antyder, Zelandoni over alle de andre åndelige vejledere. Hun hører til i 9. grotte, hvor Ayla og Jondalar bor, og som et led i Aylas uddannelse viser "Den første" hende de hellige steder i området. Der er mange huler med malerier af dyr og forskellige tegn. De er malet af deres forfædre og anses som hellige. Når man er i sådan en hule, er forestillingen, at man er tættere på Den Store Moder og hendes skaberværk.
På bogens omslag er der en liste over stederne med hulemalerier, som Ayla besøger. De er virkelige og findes den dag i dag, men mange er blevet lukket for offentligheden. Hver gang jeg har læst "Hulernes sang" skal jeg lige ind og se billeder af malerierne på internettet - det må være fantastisk at opleve i virkeligheden. Det gjorde Jean M. Auel som research til romanen, og hun skriver i et efterskrift om nogle af sine oplevelser i de huler, der beskrives i bogen.
Min 'rejse' er endt for denne gang - om 10 år får jeg måske trang til at møde Ayla igen. 

Folket i klippehulerne

 Jordens børn, 5. bind: "Folket i klippehulerne", Jean M. Auel, 2002.
Ayla og Jondalar er ankommet til Zelandoni-folkets territorium efter deres lange rejse. De to mennesker med magt over heste og en ulv vækker stor opsigt. Det er frygt, de i første omgang mødes med, men da Jondalars lillesøster genkender sin bror, ender det ukendte og farlige med stor gensynsglæde.
For Ayla går tiden efter ankomsten med at tilpasse sig. Jondalars familie accepterer hende hurtigt og anerkender hendes evner og færdigheder. Hun er et aktiv for familien og får samme høje status som dem. 
Zelandoni-folkets 9. grotte består af ca. 200 individer. Det er den største forsamling af mennesker, som Ayla nogensinde har oplevet. Der er mange regler, som skal sikre fred og fordragelighed mellem beboerne, og alle forventes at byde ind med det de evner. Fællesskabet er en form for sikkerhed for overlevelse i den barske istids-verden, og dem der ikke yder, bliver der set skævt til. Dengang som nu er der dem, der ikke formår eller ønsker at være en del af fællesskabet, og dermed opstår konflikter, som skal løses. 
Opfattelsen af neandertalerne - "Fladskallerne", som Zelandoni-folket kalder dem - giver anledning til mange diskussioner, og af uvidenhed mener mange, at det ikke er mennesker men dyr. Ayla forsvarer hver gang de mennesker, hun voksede op hos. De reddede hendes liv og gav hende omsorg og kærlighed. Den holdning er med til at gøre hende upopulær hos dem, der i forvejen ikke bryder sig om hendes fremmedhed og 'magt' over dyrene.
"Folket i klippehulerne" har i dette bind mere fokus på menneskenes sameksistens end på naturen, som i de forrige bind. Blandinger af Cro Magnon og Neandertaler-folk, handicappede og mennesker der i øvrigt skiller sig ud, er en del af Jean M. Auel's fortælling, som dels er fakta, dels fiktion. Der forekommer mange gentagelser ligesom i de foregående bind.