Jødefejden

"Jødefejden", Bent Blüdnikow, 2019.
En af bøgerne i Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier".
Jøderne er til alle tider blevet opfattet som et folk med særlige karaktertræk, ikke altid positive. Indtil 1948, hvor staten Israel blev oprettet, havde jøderne ikke deres eget land, men boede i forskellige lande. De var ilde sete, tit fattige, og skilte sig ud med deres traditionelle klædedragter og frisyrer. Jøder var generelt forhadte og ofte syndebukke, når der udbrød sygdomme og krig.
Der kom mange jøder til Danmark sidst i 1500-tallet. Landet var dybt religiøst, og de fremmedes religion var ikke tilladt i følge Kongeloven og Danske Lov. (s. 49)
I 1819 kæmpede danskerne mod enevælden. De ønskede demokrati i landet. De kæmpede også mod 'de fremmede' - jøderne - og både verbale og fysiske overfald hørte til dagens uorden.
Bent Blüdnikow fortæller om et Danmark, hvor integrationen af et folkefærd var en del af det demokrati, som danskerne ønskede. De mange elementer i "Jødefejden", som urolighederne blev kaldt, var økonomiske, sociale, politiske og religiøse, og der var kræfter, der arbejdede både for og imod tolerance for forskellighederne i samfundet. Med Grundloven i 1849 blev ligeberettigelsen indført, men én ting er jura, en anden menneskehedens frygt for fremmede med andre vaner, kultur, sprog og anderledes udseende.
I 2019 er der fortsat debatter, der omhandler integration af andre folkeslag. "Jødefejden" er på den måde ret aktuel, og giver et facetteret indblik i alle de elementer i et samfund, der ligger til grund for et had til en fremmed kultur, om fordomme og tolerance og retten til at være dansk.
En spændende 'historiebog', jeg blev klogere - og det er ikke så skidt:-)

Ild og blod

George R. R. Martin: Ild & Blod; Historien om Huset Targaryens storhed og fald, 2018, e-bogs udgave.
En historisk skildring af tiden før "A Game of Thrones", dengang det var Huset Targaryen, der havde magten over de 7 kongedømmer. Det foregår flere hundrede år inden serien "Game of Thrones", og giver et glimrende indblik i de magtkampe, der er kendt fra Martins middelalderunivers. Der er tråde, der forbinder fortid og nutid, bl.a. i de gamle familienavne (Lannister, Stark, Hightower, Greyjoy m.fl.).
Det særlige ved Huset Targaryen er deres drager. Der var mange drager på den tid. Familien havde tradition for at lægge et drage-æg i de nyfødte børns vugger, og den drage der så kom ud af ægget, blev barnets drage for resten af livet. De fløj på dragerne, dragerne var deres våben i krigstider, og dyrene var symbolet på en overmagt, der var svær at slå.
Og hvorfor forsvandt dragerne så? I Game of Thrones er dragerne blevet fantasidyr, blot legender fra en svunden tid, og de fleste tror ikke på, at de virkelig fandtes. Ild & Blod fortæller hvorfor de uddøde, og hele historien er angiveligt nedskrevet af ærkemester Gyldayn.
Bagerst i bogen er hele kongerækken oplistet - en af detaljerne der er med til at gøre historien troværdig! Det er det, George R. R. Martin gør: Han får læseren til at glemme, at det hele bare er fantasi. Et minus ved denne bog kan være, at der er mange personer at holde rede på, der er mange navne, der til forveksling ligner hinanden og de mange familierelationer kan være lidt tørre at tygge i ind imellem. Men mine forventninger blev stort set indfriet - og hvis bogen bliver filmatiseret, skal jeg selvfølgelig se den!

Med Ja-hatten på; Idiomatiske vendinger i moderne dansk

"Med ja-hatten på; Idiomatiske vendinger i moderne dansk", af Lise Bostrup, 2019, e-bog. (anmelder eksemplar)
Bogen er udgivet af Den Danske Sprogkreds på Forlaget Bostrup.

Lise Bostrup opfordrer til, at vi tager ja-hatten på - i betydningen "brug det danske sprog, visualisér bl.a. ved hjælp af såkaldte idiomatiske vendinger."

Definitionen på en idiomatisk vending er et udtryk med to forskellige betydninger: en konkret og en overført. Med andre ord: En ordforbindelse som har en betydning, der ikke kan forstås ved bare at kende de enkelte ords betydning. Ifølge Bostrup er idiomer med til at levendegøre vores sprog, og er i høj grad et udtryk for vores danske kultur. De fleste idiomatiske vendinger kan ikke oversættes til andre sprog, da meningen herved går tabt, og af samme grund er det også svært for udlændinge helt at forstå det talte danske sprog.
F.eks. lyder udtrykket at runde et skarpt hjørne, som direkte oversat til engelsk bliver til to round af sharp corner, underligt, og vil ikke give mening for en udlænding.
Bogen starter med at opridse historien/oprindelsen bag de idiomatiske vendinger. Nogle ord er så gamle, at de er gået i glemmebogen, og nogle vendinger er derfor efterhånden tilpasset det nutidige sprog.
Bostrup bruger eksemplet med at gå fra snøvsen, for det er de færreste, der i dag er klar over, hvad en snøvs er for én! Men vi ved alligevel godt, hvad udtrykket betyder.
De grammatiske regler for hvornår en vending er en idiomatisk vending, bliver også gennemgået, samt det danske sprogs udvikling, som ligger til grund for det hele.
Efter forklaringer, historie og teorier kommer to store opslagsværker: "Fra udtryk til betydning" og "Fra betydning til udtryk". Her er det nemt at finde henholdsvis udtryk og betydning i en idiomatisk vending.
Det første opslagsværk er opdelt i kategorier - som 'mennesker og folk', 'krop', beklædning', 'dyr' mm. - det andet opslagsværk er alfabetisk inddelt efter emneord, således at man både finder udtrykket at tage tyren ved hornene under kategorien 'dyr' samt under emneordet 'mod'.
En oversigt over begge opslagsværkers inddeling findes til allersidst i bogen - så kan det ikke blive bedre for en sprognørd;-) 
Her på falderebet i denne lovprisning vil jeg nævne, at bogen var vand på min mølle, jeg var i den syvende himmel, og jeg er sikker på, at vi er mange i samme båd, når det gælder interessen i vores sprogs udvikling og mange finesser. Der er et hav af muligheder, når det gælder om at udtrykke sin mening!