Terminalen

 Den 8. bog i serien om privatdetektiven Ravn, "Terminalen" af Michael Katz Krefeld, 2023. (Fundet i en container på Anholts genbrugsplads!)
Ravns venners barn bliver bortført, og det bliver starten på en opdagelse og optrevling af forfærdelige forsøg udført på mennesker. Styring og manipulation af hjernen i dagens Danmark.
En godt fortalt spændingsroman, dog med en lidt 'tam' slutning efter min mening. 
Krefeldt er en god fortæller, hans personer virker 'ægte'. 

Bogbinderen fra Jericho

 Pip Williams: Bogbinderen fra Jericho - 2024, e-bogs-udgave. (The Bookbinder of Jericho", 2023)
Peggy og Maude folder ark i bogbinderiet hos Oxford University Press. Det er i begyndelsen af år 1900, søstrene bor sammen i en husbåd i forstaden Jericho, der grænser op til Oxford. 
Peggy og Maude er tvillinger, men lige så ens de er udenpå, lige så forskellige er de indeni. Peggy drømmer om at læse de bøger, hun folder ark til, og at uddanne sig - Maude er tilfreds med at folde, og trives bedst, når rutinerne følges.
Da 1. verdenskrig bryder ud (1914-1918), overtager kvinderne mange af mændenes arbejdsopgaver. Der åbnes for nye verdener, udfordringer og oplevelser både for søstrene og deres medsøstre.
Ligestilling mellem kønnene og klassekamp mellem de sociale lag er emneordene i denne velskrevne roman.
Pip Williams har også skrevet "De glemte ords bog", som, skriver forfatteren i afsnittet 'Om bogen', egentligt ligger til grund for "Bogbinderen fra Jericho", som naturligvis også er på min "læse-liste".

Rejsen over stepperne

 "Rejsen over stepperne", 4. bind i serien om Jordens Børn af Jean M. Auel.
Det var "en lang rejse" - både for bogens hovedpersoner Ayla og Jondalar - og for læseren.
De forlader mamutoierne (Ukraine i dag) og rejser vest på mod Jondalars folk.
Undervejs på den meget lange rejse bliver landskabet, flora og fauna beskrevet i detaljer. De møder grupper af andre folkeslag undervejs, og oplever dermed forskellighed og ligheder mellem menneskene vedrørende f.eks. sprog og kultur.
Ofte sammenligner Ayla det folk, hun voksede op hos - neandertalerne - med "de fremmede": Cro Magnon mennesket. Og ligeså ofte får læseren de samme historier om hendes oplevelser fra de foregående 3 bind. Derfor læsemæssigt "en lang rejse"!
Den historiske del af serien er dog stadig interessant i mine øjne, derfor genlæser jeg serien med års mellemrum.
Jondalars folk/familie bor i det område, vi i dag kender som Frankrig. Med istids-brillerne på er rejsen fysisk meget lang og strabadserende for de 2 mennesker, de 2 heste og ulven.
Jeg er gået i gang med den 5. bog i serien "Folket i klippehulerne".

Mammutjægerne

 3. del i serien "Jordens børn", Jean M. Auel: "Mammutjægerne". Fra 1985 - min er 6. udg., 2011.
Ayla og Jondalar har boet i Aylas klippehule i lang tid, og Jondalar er kommet sig helt efter huleløvens angreb på hans bror og ham selv. Han ønsker at rejse hjem til sit folk sammen med Ayla - og de er på en 'prøvetur', en lidt længere udflugt end de plejer, og her møder de andre mennesker: Mamutoi-folket.
Det er overvældende for Ayla at se så mange af "de fremmede", som hendes klan-mor kaldte Cro-Magnon mennesket. Det er en næsten lige så stor oplevelse for Mamutoi-folket, at se mennesker med tamme heste og en tam ulv.
Ayla og Jondalar følger med det nye bekendtskab til deres hjem, som i modsætning til Aylas klippehule er en jordhule. Det er mammutjægere, og de bruger alt fra de mammutter, de nedlægger: til at bygge bolig, til klæder, våben, udsmykning, brugsgenstande og selvfølgelig som en del af deres føde.
Også i denne del af Jordens børn bliver læseren klogere på istidsmenneskets levevis, deres ritualer og deres tro. Der er forskelle, men overordnet er det "Den Store Moder", de tilbeder. Kvinder er særdeles vigtige i samfundet, det er jo dem, der bringer børn til verden og dermed sørger for slægtens overlevelse.
Aylas møde med hendes eget folk er ikke uden problemer. Da Mamutoi-folket i Løve-lejren erfarer, at hun er opvokset hos neandertalerne - som de opfatter som laverestående mennesker, i værste fald som dyr - og at hun ovenikøbet har født et barn af 'blandet ånd', blusser had og fordomme op. Ayla er uforstående overfor deres holdninger, hun har oplevet klanen som medfølende og dygtige mennesker, de tog sig af hende, da hun var såret og ene, klanen var blot anderledes.
Ayla adopteres af Løve-lejren og får høj status. I lejren er der et barn, som ligner Aylas søn, der er også en mørk mand - også meget anderledes og alligevel accepteret. Han hedder Ranec og er billedskærer (kunstner), og han forelsker sig i Ayla. Det er ikke uden komplikationer.

Balladen om Martin Blinke

 "Per Fjord har opfundet en folkekomedieroman" - TV Roskildes overskrift på et interview i anledning af romanen Balladen om Martin Blinke, der udkom her i foråret 2024.
Den 34-årige arkæolog Martin Blinke lever et stille, lidt ensomt liv. Han søger læge, da han føler sig ualmindelig træt - og den gamle familielæge anbefaler sygemelding fra arbejdet samt et ophold i en lille by ved navn Englesvig.
Tiden er 1958. Englesvig er en lille fiskerlandsby, hvor alle kender alle, og snart efter ankomsten ved de alle da også, at en arkæolog fra København er ankommet. Martin lærer snart flere af indbyggerne at kende, det er flinke folk, og han bliver taget godt imod.
En af dem, Jørgen Tusindkunst, er sammen med 2 andre interesseret i arkæologi. Stedet er fyldt med spor efter både stenalder og vikingetid, og snart er Martin en del af gruppen med sin faglige viden og gode forbindelser.
Også kvinderne i byen har et godt øje til Martin Blinke - det seksuelle er et ret ukendt område for den 34-årige, men han er lærenem.
Romanen er underholdende, der er et særdeles farverigt persongalleri, og tid og sted er rammende beskrevet. Det er måske ikke en roman, man bliver klogere af at læse, men det er én, der kan tåle at blive genlæst - der er mange historier i historien.
Tak for bogen Per Fjord.

Hestenes dal

 "Hestenes dal", Jean M. Auel, 2. bog i serien Jordens børn. Denne udgave er fra 2011, Originalen er fra 1982.
Ayla er blevet dødsdømt af lederen af Hulebjørnens Klan og må forlade klanen og sin lille søn.
Hun finder en klippehule og overlever. Hendes kendskab til planter, dyr og jagt redder hendes liv.
Jondalar er på rejse med sin bror - og læseren følger de to hovedpersoner Ayla og Jondalar gennem det meste af romanen. De ender med at mødes på dramatisk vis.

Dårligt vidnesbyrd, Søvnløs, Giv os jorden

 Vilhelm Moberg: "Dårligt vidnesbyrd" (1936), "Søvnløs" (1937) og "Giv os jorden" (1939) - en trilogi med undertitlen "Romanen om Knut Toring".
Knut vokser op i den svenske landsby Lidalycke. Han er en videbegærlig dreng, han stiller spørgsmål om livet - og ønsker ikke at få en tilværelse som forældrenes. Det hårde arbejde med jorden er ikke for ham, han vil læse, have viden og drømmer om at bo i storbyen.
I skolen går det ikke så godt, han skiller sig for meget ud og har svært ved at rette ind. Forældrene bekymrer sig: Hvordan skal det dog gå drengen..
I den anden bog - Søvnløs - møder læseren Knut som voksen. Det var lykkedes at komme til Stockholm, og han er redaktør på et magasin. Hans job består i at læse indsendte noveller og romaner, og beslutte hvilke der skal med magasinet.
Det burde være drømmejobbet, ligesom ægteskabet med Aina, som han har 2 børn med, også burde være et godt ægteskab. Men Knut er ikke glad indeni, og han forstår ikke selv, hvad der er galt med hans liv. Han får længsel efter barndommens landsby - storbyens bekvemmeligheder føles som begrænsninger  - her passer han ikke ind, livet her er for overfladisk.
I "Giv os jorden" har Knut taget springet, han har forladt kone og børn og bor nu i sine forældres hus. Han arbejder som daglejer hos bønderne i Lidalycke, og landsbyens beboere ser ned på ham. Ham der havde haft en stor stilling, tjent mange penge og haft alverdens moderne bekvemmeligheder! Nu har han valgt at  arbejde med jorden, med hårdt fysisk arbejde. De forstår det slet ikke.
Knut kæmper stadig med sig selv, han savner sine børn og mangler et mål i livet.
Trilogien er om gamle dage i Sverige. Det foregår omkring 1900-tallet, og forskellen i land og by skildres. Men selvom rammerne for historien er gammeldags, er de menneskelige bekymringer og overvejelser præcis som i vores tid. "Hvad er formålet med mit liv?" - "Hvor hører jeg hjemme?".
Nogle mennesker er tilfredse, blot de basale krav er opfyldt, andre har brug for mere indhold: en opgave, eller et mål med det liv, vi er givet.
Moberg lader Knut tænke dybsindige tanker, og fremstiller ham som en kompleks og meget troværdig person. 
Jeg fandt de 3 bøger i en container på Anholt Genbrugsplads - sikke et fund!