Kragemanden

 En krimi af Inger Wolf: Kragemanden, 2017.
Liget af en dræbt og skamferet pige er på makabert vis arrangeret på køleren af en bil. I garagen hvor liget befinder sig, sidder der en krage. Kragen virker tam og mordet ligner en slags rituel handling.
Psykiateren Christian Falk involveres i sagen, da han før har hjulpet politiet. På Psykiatrisk Hospital, hvor han arbejder, er der netop bragt en forstyrret kvinde ind. Hun snakker om krager, og Christian aner en forbindelse til mordet.
Krimien følger dels opklaringen, dels Christians privatliv og giver stumper af forbryderens tanker, så man efterhånden får en anelse om, hvad der ligger til grund for drabet. Der er dog intet forudsigeligt i historien, og slutningen er overraskende.
Inger Wolf skriver godt, det var svært at lægge bogen førend alt var afsløret.

Natten åbner sig som en port

 Anne Lise Marstrand-Jørgensen: "Natten åbner sig som en port", 2023.
"En gendigtning af Det Nye Testamente", står der på bagsiden af romanen. Og dét er det.
Jesus' fødsel, liv og død i en dramatiseret form - en historie de fleste af os kender, men fortalt så det er 'rigtige' mennesker, man følger.
Læst på denne måde bliver jødernes historie endnu engang tydeliggjort. Modstanden, ønsket om herredømme over eget land og at få lov til at dyrke sin egen religion.
Som voksen samler Jesus sine disciple og vandrer rundt og forkynder Guds ord. Han ved selv, hvordan hans kødelige liv skal ende - som menneske på Jorden er det en tung viden.
Marstrand-Jørgensen skriver så godt. Om det er fortid eller nutid, formår hun at sætte ord på følelser, omgivelser, hændelser. Jeg var overrasket over, at udgivelsen af "Natten åbner sig som en port" var gået min næse forbi, men jeg er glad for, at jeg fandt den på biblioteket. Om man er troende eller ej er det en god roman.

Naboens søn

 "Naboens søn", Jane Aamund, 2013. Fundet i genbrugsforretning.
Romanen foregår i 1950'erne i et villakvarter nord for København. Den 14-årige Barbara er et af 3 børn i familien Lund, som på overfladen er en 'pæn' familie. Faderen har en skjult side, han er maniodepressiv og tilstanden påvirker hele familien. Barbara følger sine egne regler, hun er meget interesseret i det modsatte køn, og da nye naboer flytter ind, får hun et godt øje til den flotte Lars - den yngste søn.
Lars Bentzons familie er ejere af store industrivirksomheder. Faderen er død og moderen styrer forretningen sammen med de ældste børn. Den 20-årige Lars er 'familiens sorte får', han vil ikke presses ind i familiefirmaet og går sine egne veje.
Barbara og Lars får et særligt forhold trods aldersforskellen, og det er dem, man følger i romanen.
Fra bogens bagside: ... en fortælling om at turde - om fædre, der forventer det umulige af deres sønner - mødre med evig skyldfølelse - om kærlighed, den man kæmper for og den man får...
Jeg har efterhånden læst en del af Jane Aamunds romaner, "Naboens søn" blev ikke en af favoritterne.
Måske var det bare mine forventninger, der ikke blev indfriet.