Hulebjørnens klan

 "Hulebjørnens klan", Jean M. Auel - 1980. (Min udgave er 5. udg. 13. oplag, 2002)
Romanen er den 1. i serien "Jordens børn".
Den lille cro-magnon-pige Ayla optages i en neandertal-klan. Hun har mistet sin familie, og den gruppe af mennesker hun tilhørte, da et jordskælv ødelagde området, de boede i. Hun forstår ikke at samle føde og bliver næsten slået ihjel af en huleløve - da en omvandrende flok af neandertalere finder hende. Medicinkvinden i klanen får lov til at tage hende med og redder hendes liv. Denne klan ved navn Hulebjørnens Klan har også oplevet jordskælv, og deres hjem er ødelagt. Derfor søger de efter et nyt passende hjem.
Ayla er meget anderledes end neandertalerne. Både i det ydre og det indre - hendes hjerne fungerer helt anderledes, og det kommer til udtryk i mange situationer. Hun formår dog at indpasse sig og skaber efterhånden respekt om sin person.
Der er dog én i klanen, lederens søn, der hader hende så inderligt, at han gør alt, hvad han kan, for at få hende udstødt af klanen.
Historien er god - men det der altid har fascineret mig mest, er beskrivelsen af det uddøde folk og tiden, hvor 2 grene af menneskenes forfædre levede på samme tid. Jean M. Auels fortælling bygger på historiske fakta, og folkets udnyttelse af planter og dyr, jagtmetoder og levevis er ikke blot fri fantasi.
Jeg har læst hele serien flere gange, og den fanger stadig.
Serien består af: Hulebjørnens Klan, Hestenes dal, Mammutjægerne, Rejsen over stepperne og Folket i Klippehulerne.