Daphne du Maurier: "Vi giver aldrig op", 1974.
"Rule Britannia, 1972)
En fremtidsroman fra England om en forhenværende 89-årig skuespillerinde, der tager kampen op mod USA, der skal 'redde' englænderne fra fallit. England har meldt sig ud af det europæiske fællesmarked og er nu på fallittens rand. Teorien er at USA og England skal indgå i et ligestillet partnerskab, men virkeligheden ser anderledes ud.
Et kulturelt samvirke vil gøre England til et stort turist område, hvor befolkningen går rundt i historiske dragter og underholder amerikanere og andre besøgende.
Madame - som den aldrende skuespillerinde bliver kaldt - finder sig ikke i noget. Hun og hendes 6 adopterede drenge og barnebarnet Emma, gør hver især deres til, at få de amerikanske soldater ud af England. Naboer og en mystisk Mr. Willis er med i modstanden.
Personerne i Madames husstand er en broget forsamling, der gør romanen underholdende. "Plottet" er lettere urealistisk, men en tankevækkende forestilling - og i realtid er England jo ude af EU...
Jeg var underholdt, og Daphne du Maurier er en god forfatter lige gyldigt hvilket emne, hun skriver om.
lørdag den 6. juli 2024
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar