Tyskere på flugt

John V. Jensen: Tyskere på flugt, 2020. I serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.
Da 2. verdenskrig næsten var slut kom en masse tyske flygtninge op til Danmark. Over 200.000 tyske flygtninge. (s. 24) Tyskland lå i ruiner og den civile befolkning var skræmt ved udsigten til at falde i hænderne på de sovjetiske soldater.
Før befrielsen d. 5. maj var de mange tyske flygtninge besættelsesmagtens ansvar, men da krigen sluttede blev ansvaret lagt over på de danske myndigheder. Der kom så mange flygtninge, at Danmark oprettede en reel 'flygtningeforsorg', der skulle håndtere de mange mennesker.
Johannes Kjærbøl var chef for administrationen, og han udtalte: Flygtningene skal have så god behandling, at de ikke senere rejser kritik over for de danske myndigheder, men ikke så god behandling, at de får flere goder end danskerne, hvormed befolkningen vil rejse kritik. (s. 77)
Der blev oprettet lejre rundt omkring i Danmark. Flere steder var det tyskernes efterladte militærlejre, der blev brugt, bl.a. Oksbøllejren i Sydvestjylland. Flygtningene skulle både have mad, sanitære forhold og lægehjælp. Men også et oplysnings- og skolingsarbejde blev iværksat, sådan at nazistiske ideologier skulle fortrænges af demokratisk livssyn. Udvalgte flygtninge underviste i antinazistiske programmer, og selve lejrene fungerede i praksis på demokratisk vis med råd og udvalg, der formidlede fødevarer, beklædning mm., og endda en avis med oplysning og nyheder blev skrevet og trykt. Af flygtninge til flygtninge.
De mange tyskere boede bag pigtråd adskilt fra den øvrige befolkning i Danmark i flere år. Først fra november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. De sidste kom 'hjem' i februar 1949. Da havde krigen været slut i næsten 4 år!
Bogen Tyskere på flugt fortæller om livet i lejrene, om de enorme mængder af fødevarer, og om forbuddet mod at fraternisere med flygtningene. Danskerne kunne ikke blot se flygtningene som mennesker i nød, det var jo samme nationalitet, der havde besat vores land i 5 lange år. Så der var flere grunde til, at der var pigtråd om lejrene!
Det overraskede mig, at der var knaphed på varer, og fortsat rationering, helt frem til 1952. Bogen indeholder mange oplysninger om den lidt kaotiske tid efter krigens slutning. Den fortæller om et kapitel, som der ikke har været så meget fokus på, men som må have fyldt meget dengang.
Interessant og godt fortalt!