Sofie

"Sofie", 1. del af trilogien "Sofie, Kristian, Mads", Ole Frøstrup, 1996.
I denne første del er det Sofies historie, Frøstrup fortæller om. Hun vokser op i en lille landsby - Arnakke ved Isefjorden. Romanen fortæller om livet på landet i 1930'erne på godt og ondt, om skolegang, konfirmation, og de muligheder for uddannelse, der var for piger og drenge på den tid. Sofies mor, Amalie (Malle) er den stærke i forældrenes forhold. Hun er kyndig i naturmedicin, og hun vil gerne have, at Sofie også lærer om planternes helbredende egenskaber. Landsbyens beboere kommer til Malle, når de fejler noget. Unge piger der er 'kommet galt afsted', finder også vej til hende.
Faderen Sven er skovarbejder, og hans kærlighed til naturen giver han videre til Sofie. Sofie kender alle dyr i skoven, hun tømmer åleruser, og færdes hjemmevant i skoven. Hendes gode ven Kristian, som er søn af faderens ven Mads, drømmer om at blive skytte eller skovløber. De to børn/unge mennesker er fortrolige og er et godt makkerpar.
Sofie har et kunstigt ben. Da hun var lille, frøs hun fast i isen, og det resulterede i, at det ene ben blev amputeret. Trods sit handicap er hun en pige, der ikke er bange for udfordringer. Hun er dygtig i skolen og drømmer om at blive lærer. Livet former sig dog ikke helt som ønsket, Sofie oplever store tab i sit liv.
Efter at have læst "Sofie" falder mange brikker på plads, når jeg tænker på "Kristian". Forskellen på de to bøger er nok, at "Kristian" handler meget om 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen, hvor "Sofie" mere handler om tiden på landet før krigen, og hvordan menneskene klarer dagligdagen. Men godt skrevet er gældende for alle 3 romaner, man fanges hurtigt ind i verdenen, der var engang.