"Rosernes torne", Stephen King og Owen King, 2018.
En mystisk kvinde, der kalder sig Evie, dukker op af ingenting. Hun starter med at brænde en skurvogn og et amfetamin-laboratorium af - og slår en mand ihjel.
Det får naturligvis politiet i den lille by Dooling til at komme, og Evie bliver taget med i den kvindelige sherifs bil, og indsat i Doolings kvindefængsel.
Samtidigt er der verden rundt kvinder, der falder i søvn for ikke at vågne igen. De danner en slags puppe, og dem der forsøger at vække kvinderne kommer ikke godt fra det...
Panikken breder sig, man gætter på forskellige årsager til 'forpupningen', og en af teserne er, at det er en virus, der måske findes en kur imod.
Evie inde i fængslet i sin celle derimod, falder normalt i søvn, og vågner op igen. Rygtet kommer ud i det lille samfund, og byen deles op i en gruppe, der vil have fat i Evie, da de mener, at hun er nøglen til at løse problemet. Den anden gruppe, med Dr. Clinton Norcross, psykiater i kvindefængslet, som leder, vil beskytte Evie. Noget det mystiske 'væsen' har antydet, gør at han for enhver pris vil holde hende i live.
En action/katastrofe/spændings roman! Et samfund der falder fra hinanden. Der følges flere hændelser og personer på én gang. Forbryderne får frit slag, og de lovlydige bliver jaget vildt.
Romanen stiller mange spørgsmål. Hvordan kan et samfund uden kvinder fungere? Hvordan kan et samfund uden mænd fungere?
Er det en slags test, verden sættes på? Hvilken verden ønsker menneskeheden at leve i?
De 2 x King udpensler de værste scenarier. Det er ikke den bedste King roman til dato efter min mening, men spændende var den. Alle 809 sider!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar