Muren

Som nævnt 2. september 2018 er jeg ikke færdig med Torben Munksgaards forfatterskab!
"Muren" fra 2017 blev den næste roman, en 'mursten' på 547 sider. Den føltes alligevel ikke lang, det var korte kapitler, skift i fortællevinkel og det her dejlige sprog, som går direkte ind i min læsehjerne!
Hovedpersonen er Bjørn. Han bor på Valhalvej i Himmelev ved Roskilde.
Beboerne på Valhalvej, som er en ganske lang vej, er hovedsageligt sammensat af akademikere og funktionærer, og selv om det er fok, der i deres egen selvopfattelse er tolerante og solidariske mennesker, har Bjørn Thomsen aldrig rigtig passet ind. Som formuende erhvervsmand så de fleste skævt til alle hans penge og ekstravagante udfoldelser... (s. 51)
Da Bjørns 2. kone forlader ham, ramler hans verden sammen. 'De andre' - omverdenen - ser han som et forstyrrende element, der forhindrer ham i at leve, som han ønsker at leve.
For at lukke 'de andre' ude, beslutter han at bygge en høj mur rundt om sin grund. På den måde, mener han, kan han få fred og ro til at være sig selv!
Ironisk nok kommer historien så om dengang, da det var omvendt - da det var Bjørn, der forlod sin familie, sin kone og 2 børn.
Og historier om naboerne: for meget alkohol, problemer med børn, ensomhed, transvestisme - man holder øje med hinanden, man skal passe ind, uregelmæssigheder kan ikke accepteres!
Den høje mur bringer forstyrrelse og uro ind i naboernes liv. De forsøger at få Bjørn i tale, at forklare ham, at han ikke sådan kan melde sig ud. Naboerne har egentligt selv bygget 'mure', blot ikke fysiske, synlige mure, men ved at vise den facade, som de ønsker andre skal se...
Muren er en roman om mennesker, som hver især er unikke, der skal leve i et samfund, hvor alle de små brikker er nødt til at passe sammen, selvom brikkerne er uens.
Torben Munksgaard kikker dybt ind i menneskeracen, han ser skævhederne, og serverer det med ironi og et skønt nuanceret sprog, der gør læsningen til en fornøjelse.