Karin Slaughter: Lyst hår, blå øjne, thrillernovelle, e-bog. Fra 2015.
Novellen er en slags introduktion til romanen De smukkeste. Den foregår i staten Georgia i USA i 1991. Pigen Julia Carrol er 19 år, og det er gennem hende, historien fortælles.
En pige fra nabolaget er forsvundet, politiet mener, at hun er bortført. Julias tanker kredser hele tiden om den forsvundne pige.
Jeg blev så skuffet! I første omgang havde jeg overset, at det var en novelle på 56 sider, jeg havde købt. Det var jo min bommert. Men udfra div. anmeldelser af forfatteren Karin Slaughter havde jeg forventninger, der slet ikke blev indfriet.
Novellen var som at læse en ungdomsbog, et amatøragtigt sprog hvor Julias teenagetanker gang på gang fik tæerne til at krumme..
"Julia åbnede munden. Der kom ikke noget ud. Hun var igen holdt op med at trække vejret. Hun blev nødt til at trække vejret". (S. 40).
"Julias kranie var en tom hjerneløs Tupperwareskål. Hun sitrede af nervøsitet. Hun følte, hun var lige ved at briste i gråd." (S. 33)
Der kom ingen billeder på nethinden, kun krumme tæer og irritation. Jeg vil fremover gå uden om Karin Slaughter, uanset hvor gode anmeldelserne er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar