John Steinbeck: Vredens druer. Original Grapes of Wrath, 1939. Min udgave er fra 2012, Forlaget Sohn, på dansk ved Thomas Krogsbøl.
1930'erne i USA. Historien om familien Joad, der flytter fra Oklahoma til Californien. Drevet af nød og med en jernvilje og et sammenhold, der gør dem i stand til at klare næsten alt.
Der er far og mor Joad, Bedstefar og Bedstemor, børnene Tom, Al, Rose of Sharon (Rosasharn), Ruthie og Winfield. Fader Tom's bror onkel John og prædikanten Casy er også med.
11 mennesker i en ombygget brugt lastbil med alt deres jordiske gods.
Familien Joad er blot én af tusindvis af familier der rejser til Californien for at få arbejde og tjene penge.
De forlader alle det kendte og begiver sig afsted med håbet om en bedre tilværelse, en bedre fremtid.
For at opnå noget er de nødt til at holde sammen. De yder hver sit til fællesskabet, og det gælder både for den enkelte familie og for den del af samfundet, de tilhører. Fællesskab og enighed gør stærk!
En utrolig velskrevet roman og en vedkommende historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar