Lisbeth Brun endnu engang: Det du mister, 2011.
Måske skulle jeg have læst denne først og Resten af livet bagefter, men de to romaner kan sagtens stå alene.
I Det du mister er det Marie - Helles biologiske mor - der er hovedpersonen.
Tiden er fra 1961-1988, og læseren følger Marie fra hun er barn til hun som voksen kvinde med voksne børn vil prøve at finde den tilværelse, som hun føler, hun er gået glip af.
Marie er en der "følger med" - det er tilfældigheder, der har anbragt hende i ægteskabet med Villy. Hun lader omverdenen bestemme for sig. Selv da hendes baby bliver bortadopteret, er det ikke helt hendes egen beslutning, men et valg hun træffer, fordi det er nødvendigt på det tidspunkt i hendes liv.
Manden hun gifter sig med, Villy, har en gård. Villy og Marie er to meget forskellige mennesker. Villy er "bondestolt" - Marie er "tænker", og ved ikke helt, hvad hun vil.
Hun beundrer og begærer ham, men elsker ham ikke.
Hun siger til Villy: Du havde noget, du brændte for. Jeg har altid stået på sidelinjen sammen med børnene. (s. 281)
Og: Jeg fik sådan en frygtelig følelse af, at der hele tiden har ligget en anden tilværelse og ventet på mig, men jeg lagde ikke mærke til det. Jeg er gået blind og døv forbi alle de chancer, som var mine.
Lisbeth Brun er god til at fortælle. Hun bruger ord, der levende beskriver menneskene og det landskab, der omgiver dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar