Min grønlandske ungdom

 "Min grønlandske ungdom", Peter Freuchen, 1936 - denne udg. er fra 1953. Købt på loppemarked på Anholt.
Peter Freuchen fortæller om sine oplevelser i Grønland. Overvejende i Nordgrønland, hvor han lever som eskimoerne. Han tager deres fangstmetoder til sig, spiser og klæder sig som dem, og klarer sig derved meget bedre end de andre danskere i Grønland, som ser ned på naturfolket. Freuchen giver af og til udtryk for sin modvilje mod sine landsmænd.
Han tager læseren med på jagt - efter bjørn, sæl eller moskusokse - han fortæller om strabadserne og sulten, men også om glæden ved jagten, sammenholdet og den smukke natur. 
Eskimoerne ejer ikke ting, som mennesker i civiliserede egne. Deres værdier handler mere om handlinger end om materielle goder. Selvom de tragter efter den hvide mands varer, viser det sig gang på gang, at de ikke bliver mere lykkelige eller får bedre liv. Tværtimod afføder det konflikter, og sommetider endda drab.
Freuchen er tæt på døden flere gange, men han kan alligevel ikke undvære den barske tilværelse højt mod nord. Han møder også kærligheden, han bliver gift med en eskimoisk kvinde, som han får to børn sammen med.
Billederne i erindringsbogen er med til at levendegøre menneskene, som han beretter om.
Jeg kan godt lide den måde hans glæde og fascination af Grønland kommer til udtryk i bogen på. Det er spændende at læse om tapre mænd, der udforsker et land, uden alle de hjælpemidler der findes i dag. Det var ikke alle, der overlevede, men de gjorde alt for at kortlægge de områder, de kom til.

Rømningsmand

 Peter Freuchen: "Rømningsmand", 1928. Denne er trykt i 2006, et scoop fra bogsalg på det lokale bibliotek!

Inuitten Mala har haft kontakt med 'den hvide mand' - og det endte ikke godt.
Nu skyr han de fremmede og deres redskaber og skikke, han vil leve alene, kun med sine 2 koner, sin søn og sin plejesøn ude i den Grønlandske natur.

Mala er en dygtig jæger, han og den lille familie mangler ikke mad. Men de andre savner selskab fra andre mennesker, og de forstår ikke Malas stivsindede holdning mod den hvide mand.

Peter Freuchen lader Mala fortælle om den fantastiske natur, om dyrene, om fangsten - og i glimt indser Mala, at kontakten med den hvide mand har sat et evigt aftryk i ham, om han vil det eller ej. Og det piner ham.
Mala er ikke en glad mand længere, men han er dygtig og forstår at overleve i den barske natur.

Grønland har altid fascineret mig, og de 2 romaner "Storfanger" og "Rømningsmand" fortæller om et Grønland, der er blevet opdaget af civilisationen - og det er ikke kun godt.

Siden sidst...

Jussi Adler-Olsen: Alfabethuset.
Romanen er i to dele, og første del foregår under 2. verdenskrig. James Teasdale og Bryan Young får til opgave at affotografere og kortlægge et område omkring jernbanenettet i Dresden, Tyskland. De er piloter i et fly, der flyver sammen med bombefly, og under aktionen bliver de beskudt og er nødt til at springe ud med faldskærme.
De ved, at de vil blive henrettet, hvis de bliver taget til fange, og tager derfor chancen ved at springe på et lazarettog. De overtager to af patienternes identitet, 2 SS-officerer, og ender på et sindsygehospital.
De simulerer sindsyge, og håber på flugtmulighed.
Under "opholdet" får de sløvende medicin, de bliver mishandlet af andre indlagte, der også er simulanter, og da det endelig lykkes Bryan at undslippe må han efterlade James.
2.del af romanen foregår i 1972, hvor Bryan ikke kan slippe tanken om, at han svigtede James, og han har prøvet i flere år at opspore ham uden held.
Forfatteren skriver i forordet "dette er ikke en krigsroman, men handler om svigt imellem mennesker." Og det er en god kort beskrivelse af romanen.
Den var rigtig god, spændende og godt fortalt.

Som tog-bog læste jeg "Et lys i vinduet" af Margaret Lynn.
En lidt gammeldags krimi, hvor det mest irriterende var måden, hovedpersonen beskrives på!
En stakkels svag kvinde, der nødvendigvis skal ha' en stærk mand at støtte sig til!!
Jeg krummede tæer adskillige gange, og bogen som jeg erhvervede ved en oprydning, ryger nu til genbrugsbutikken.

Anderledes var Peter Freuchen's "Storfanger". En roman om Hudson-bugtens eskimoer.
Udgaven jeg læste var fra 1954, Freuchen skrev romanen i 1927.
Den handler om de canadiske eskimoer, som kalder sig selv menneskene, der møder den hvide mands civilisation, og bliver påtvunget nogle normer, som ikke passer ind i den verden, som naturfolket lever i.
Freuchen forsvarer den primitive mands ret til at leve sit eget liv, og han fortæller rigtig godt. Den roman beholder jeg på min egen hylde, den vil jeg læse igen.